Verdens største modekoncern under beskydning: Nepalesiske elektrikere arbejdede for 42 kroner i timen midt på Strøget

Fra og med i dag kan danskerne shoppe tøj fra den verdenskendte tøjkæde Bershka, når dørene slås op til mærkets første butik i Danmark, som er placeret på Strøget i København.

Bershka er især populært blandt unge og kendt for at sælge modetøj til favorable priser.

Men inden man svinger kreditkortet og glæder sig for meget over de gode køb, kan det være, man skal sende en tanke til de elektrikere, der har installeret lysstofrørene over kasseapparatet.

Bag butikkens glasfacade står en historie om ni nepalesiske elektrikere, der har arbejdet for 42 kroner i timen – uden instruktion, uden sikkerhedsudstyr og med risiko for at dø af deres arbejde.

Overhængende livsfare med risiko for nerveskader, blodpropper eller hjertestop

Ifølge dokumenter, som Ekstra Bladet har fået indsigt i, vurderer Arbejdstilsynet, at arbejderne på byggepladsen har været i “overhængende livsfare” med risiko for “nerveskader, blodpropper eller hjertestop”.

Flere af arbejderne var heller ikke tilmeldt Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), der har til formål at give myndighederne bedre muligheder for at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder, som arbejder i Danmark, overholder de dansk regler om fx arbejdsmiljø og skat.

Læs også:Dømt for løndumping: Håndværkere blev betalt mindre end avisbude

Rasmus Henriksen, formand for Dansk El-Forbund i København, kalder det en af de groveste sager om social dumping og farligt arbejdsmiljø, som forbundet har set til dato:

“Jeg synes, at sagen er meget grel. Det er et af de laveste lønniveauer, vi har oplevet for elektrikere i Københavnsområdet,” siger han til Netavisen Pio.

Ejer er multimilliardær

Sagen handler om byggeriet af Bershkas nye butik – ejet af den spanske modegigant Inditex, som er verdens største modekoncern og også står bag tøjkæden Zara.

Koncernen er grundlagt af Amancio Ortega, Spaniens rigeste mand og en af verdens 20 rigeste personer, med en formue på omkring 739 milliarder danske kroner.

At en mand på den økonomiske top bruger arbejdskraft fra bunden af det globale hierarki, får fagforeningsformanden til at se rødt:

“At et stort firma som Berska er med til at ødelægge de gode løn- og arbejdsforhold, der er i Danmark, fordi de bruger underbetalt arbejdskraft, det er frustrerende,” siger Henriksen.

Jeg synes, det er ekstremt forfærdeligt, at nogen risikerer ikke at komme hjem fra arbejde, fordi de dør af det

Også arbejdsmiljøet på pladsen er dybt kritisabelt, siger han og henviser blandt andet til, hvordan arbejderne ikke blev instrueret tilstrækkeligt og udsatte både sig selv og andre for fare:

“Det er jo arbejdsgiverens forpligtelse at sikre et arbejdsmiljø, som gør, at man kommer hjem i lige så god stand, som man kom på arbejde. Jeg synes, det er ekstremt forfærdeligt, at nogen risikerer ikke at komme hjem fra arbejde, fordi de dør af det,” siger han og fortsætter:

“Så det handler jo ikke kun om lønvilkår, men også om det ansvar, man har som arbejdsgiver. Og det synes jeg ikke, at Bershka eller den underentreprenør, der har stået for byggeriet, har været deres opgave at voksne nok på nogen som helst måde.”

"Usmageligt – og det sker midt i København”

Også Christian Rosenkvist Elgaard, næstformand i Dansk El-Forbund, reagerede voldsomt, da han læste Ekstra Bladets artikel:

“Jeg blev ret overrasket, og så blev jeg også vred. At en virksomhed på den måde så groft går ind og underbetaler og udnytter - i det her tilfælde nepalesere, men det kunne være hvem som helst - det, synes jeg, er usmageligt,” Elgaard til Netavisen Pio.

Læs også:Milliardgevinst til godsejer – 3F raser over “slaveløn”

Ifølge ham er sagen her ekstra opsigtsvækkende, fordi det viser, at social dumping ikke kun foregår i offentlige byggerier langt ude af offentlighedens opmærksomhed:

“Det her, det er en modebutik på strøget. Så det foregår også lige for næsen af os, hvor der er en masse mennesker, der går forbi. Det er ikke sådan helt fordækt ude i et hjørne af Danmark, hvor man bygger en fabrik eller noget.”

Toppen af isbjerget

Elgaard siger, at der internt i fagforeningen går fortællinger om, hvordan Arbejdstilsynet flere gange har forsøgt at kontrollere byggepladsen, men at den blev rømmet, når myndighederne dukkede op:

“De her ni elektrikere er simpelthen løbet fra pladsen, når Arbejdstilsynet kom. Så er det måske også lidt svært for Arbejdstilsynet at fange nogen med fingrene i kagedåsen og konkretisere problemerne, fordi man skal se arbejdet blive udført, før man kan vurdere, om det følger standarderne og derved give et påbud.”

Læs også:Efter dødsulykke: Nu afsløres underbetaling af migrantarbejdere

Samme fortælling kom frem under et morgenmøde, som Dansk El-Forbund var medarrangør af, hvor justitsminister Peter Hummelgaard (S) var inviteret til at tale om arbejdskriminalitet.

Elgaard frygter derfor, at sagen viser, hvor let det er at slippe af sted med social dumping, og at de mange påbud, som Arbejdstilsynet har uddelt, kun er toppen af isbjerget:

“Det virker meget beregnende fra virksomhedens side; Europæiske virksomheder, der hiver udenlandske folk ind i EU og udnytter arbejdskraftens fri bevægelighed uden at registrere sig i RUT-registret. Så derfor er jeg bange for, at det her er bare lige overfladen, vi har fået skrabet i.”

Det virker meget beregnende fra virksomhedens side

Ifølge Elgaard, er der nogle myndighedsindsatser, som ikke hænger sammen, og i dag ender alt for mange sager i et vakuum, fordi ingen ved, hvem der skal gøre hvad.

Han efterlyser derfor en taskforce mod social dumping, hvor Arbejdstilsynet, politiet og Skat arbejder tæt sammen – og hvor fagforbundene kan bidrage med deres viden.

Mangler samarbejde med myndighederne

Den holdning deler Rasmus Henriksen.

Han fortæller, at forbundet længe har haft kendskab til sagen om Bershka gennem Byggefagenes Samvirke, men at politiets efterforskning har sat begrænsninger for, hvad de offentligt har kunnet sige:

“Politiet har forrang, fordi de efterforsker de grove sager – som menneskehandel og ulovlig arbejdskraft. Og det er helt fair, men vi oplever alt for ofte, at samarbejdet går én vej. Vi leverer viden til myndighederne, men får sjældent noget tilbage,” siger han.

Det gør det svært at beskytte folk på byggepladserne, og Henriksen efterspørger derfor også et stærkere samarbejde mellem fagbevægelsen og politiet.

Læs også:Fagbevægelsen får deres ønske opfyldt: Nu kommer ID-kortet

Inditex har i et skriftligt svar afvist at have modtaget klager fra danske myndigheder, men har iværksat en intern undersøgelse efter Ekstra Bladets henvendelse.

Dansk El-Forbund forbereder nu et krav om overenskomst og efterbetaling til de ni nepalesiske arbejdere mod den kroatiske underentreprenør, som har stået for arbejdet.