Vermund om Ellemann: “Villig til at sælge sin sjæl til djævlen”

Hvis Ellemann går i regering vil Nye Borgerliges tillid til V-formanden være “ikke-eksisterende”
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Pernille Vermund, stifter af Nye Borgerlige
Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, er stiktosset på Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen.

Hun betegner direkte hans ihærdige forsøg på at afsøge, om der kan dannes en SV-regering, som “snyd og bedrag” over for vælgerne. Og skriver i en nyhedsmail til partimedlemmerne, at Ellemann er "villig til at sælge sin sjæl til djævlen".

“Det, vi er vidner til, er totalt bizart, helt usædvanligt utroværdigt og noget meget, meget voldsomt. Det er simpelthen et demokratisk problem,” skriver Pernille Vermund i en nyhedsmail, der tilgår partiets medlemmer og andre interesserede.

Ellemann lægger med sine udmeldinger, om at han “måske” er på vej til at gå i regering med Socialdemokratiet “op til det måske største løftebrud i nyere dansk politisk historie”, ifølge Vermund:

“Min tillid til Mette Frederiksen har længe ikke været – og er stadig ikke – til stede. Hvis Jakob Ellemann-Jensens flirt med Mette Frederiksen udvikler sig til et forhold, vil min tillid til ham være den samme, som den er til Mette Frederiksen – ikke eksisterende.”

“Det er det rene snyd og bedrag”

Vermund skriver videre, at Ellemann “holder sine blå samarbejdspartnere for nar og er villig til at sælge sin sjæl til djævlen”:

Jakob Ellemann-Jensen vil åbenbart hellere forære Mette Frederiksen magten på et sølvfad

“De få og små indrømmelser, han måtte få igennem, er ingenting sammenlignet med det, vi ville kunne udrette med en borgerlig regering. Og vi ville kunne opnå det samme i den kommende valgperiode, hvis vi stod sammen som blå partier. Men Jakob Ellemann-Jensen vil åbenbart hellere forære Mette Frederiksen magten på et sølvfad.”

“Jeg ved godt, at man før har set politikere, som siger en ting før valget og noget andet bagefter. Men det her er i min optik helt udenfor enhver normal kategori. Det er det rene snyd og bedrag.”

“Det er umuligt at se, hvordan man kan stole på et menneske, der taler med to tunger, bedrager danskerne, holder sine blå samarbejdspartnere for nar og er villig til at sælge sin sjæl til djævlen efter lidt modgang.”

taler med to tunger, bedrager danskerne

VU: Vi trækker støtten til Venstre

Også i Venstres eget bagland er tonen voldsom og truende.

Venstres Ungdom truer således direkte med at trække støtten til moderpartiet, hvis Venstre går i regering med "arvefjenden":

“Der er ingen tvivl om, at hvis man vælger at gå i en regering, så kommer vi til at være i opposition til vores moderparti. I hvilken udstrækning kan man så samarbejde og om hvad? VU kæmper for et liberalt Danmark, og det får man svært ved at overbevise mig om, at Venstre gør, hvis de går i regering med Socialdemokratiet,” siger formanden for Venstres Ungdom, Maria Ladegaard, til B.T.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Blå bloks hedeste drømme er ved at gå i opfyldelse. Socialdemokratiet har overhalet De Radikale indenom og skiftet fra rød til blå og kommer til at gå i regering med Venstre og føre Venstres politik. En massakre på velfærdsstaten Danmark er på vej.

Rasmus, jeg har spurgt dig før uden du har svaret. HVAD har S aftalt med Venstre, som du er imod.
Du må jo vide en del siden du farer så voldsomt frem. Så fortæl fortæl.

Hvorfor tror du SF har meldt sig ud af regeringsforhandlingerne i dag Hans? De vil end ikke en gang være støtte parti for en kommende midter regering.

Mette Frederiksens erklærede mål med at danne en såkaldt midterregering er at være parat til at træffe beslutninger om hårde reformer, sociale nedskæringer og nye skattelettelser til folk med solide indkomster.

Hvad er der du ikke forstå af det Hans?

Socialdemokratiet er nu fortid.

Det jeg ikke forstår er, at man mener noget på et grundlag man ikke ved noget om.
Og du ved INTET. Du TROR du ved noget.
Når resultatet foreligger kan vi vende tilbage og tage stilling.

Jeg tænker:
Mon ikke både Mette og Jakob er fuldstændig hammerende ligeglade med, hvad Pernille mener og tænker om dem🙃
Personligt ville jeg tage det som en kompliment, hvis samme Pernille ikke havde tillid til mig 💪🏼

Jeg synes, Ellemann skal lytte til kritikken fra blå side og meddele statsministeren, at han desværre alligevel ikke kan være med i en fælles regering, men at han så til gengæld vil acceptere en socialdemokratisk soloregering, så han dermed ophæver de Radikales veto ;-)

Det Mette Frederiksen får ud af at forhandle regering med Venstre og de øvrige borgerlige partier, er at få oplysning om hvordan de i virkeligheden ønsker at samfundet skal se ud, det er en meget vigtig viden især når den med tiden slipper ud til den øvrige befolkning, hvad der rent praktisk kommer ud af forhandlingerne men vi vente og se.

Hvem vil bønderne lade sig styre af?

Hvem vil arbejderne lade sig styre af?

Hvilket fælles problem har bønder og arbejdere?

Klimaet! Klimaet! Klimaet!

Skriger venstrefløjen! Og de social-liberale!

Klimaet!

Hvordan opgaven løses uden en buldrende inflation tricket af CO2 afgifter, ja, det er den fælles interesse!

Bønderne smadres af CO2-afgifter!

De fattige arbejdere smadres af CO2 afgifter!

Summasumarum vi laver en bonde/arbejder-regering med fælles gensidig tillid!

Løsningerne findes i fællesskab til fælles bedste for klimaet, beskæftigelsen, og den enkeltes indtjening og overlevelses-chance!

Yderfløjenes største problem bliver den nye regerings store succes!

Tænk hvis den samler danskerne de næste 12 år som en anden Stauning-regering!

En katastrofe for Nye Borgerlige og Enhedslisten!

Tænk hvis den nye brede regering faktisk løste de problemer, som Danmark, danskerne og klimaet står over for!

12 partier ville hurtigt reduceres til fire!

Tænk om demokratiet kunne løse vores udfordringer sammen med embedsværket!

Præcist som det skete under coronaen!

Magtfuldkommenheden erstattet af demokratiets fuldkommenhed!

Politikere der tog deres opgave alvorlig og i fællesskab med landets aktører, organisationer og kloge hoveder fandt de rigtige løsninger!

Og brugte den tid der er nødvendig til beslutninger og implementering i kommuner, regioner, og statslige styreorganer!

Således at danskerne kunne se ideen, vejen og retningen!

Præcist som ved corona-vaccinationerne!

Vandet, luften, energien, maden, arbejdsevnen, yngelplejen, ældreomsorgen, sygdomsbekæmpelse, klimaet, etc.

Det fælles, det vi lever i og af, i dag, i morgen, ja,

Ja, hvad kan vi danskere egentlig præstere, hvis vi bliver enige om at vi alle er med på det samme hold!

At Brøndby og FC København lever af det samme!

Folket! Folkets tillid! Folkets engagement! Folkets tro på at der er et fællesskab!

Mette Frederiksen elsker om nogen landsholdet!

Når resultaterne viser sig, forsvinder alle forbandelser, djævleuddrivelser og sjælesorger.

Selv Pernille Vermund kan indstille sin mission som politiker.

Alle væsentlige problemer læses og løses af den nye SV-regering.

Giv den 12 år! Og I vil se løjer!

Når Jacob og Mette trækker i arbejdstøjet så er landsholdsteamet uovervindeligt!

Tro, tillid og håb kan flytte bjerge!

Abbed Richalmus i Schönthal mente på 1200-tallet, at det var usandt, at hvert menneske kun er forfulgt af én dæmon. Tværtimod er mennesket – ligesom det er omgivet af vand, hvis det falder i vandet – hele livet omgivet af djævle. Når Richalmus lukkede øjnene, så han ofte små djævle flyve både om sig selv og andre, "tæt som støvfnug i en solstribe".

Pernille Vermund smiler altid om kap med solen!

Aksel Jensen - hvad mener du om at Rosa Lund, på grund af sygdommen sklerose, bliver nødt til at at tage sygeorlov fra folketinget, da hun skal behandling med en ny medicin der giver bivirkninger???

Du springer jo let hen over emnet i denne artikel:

https://piopio.dk/efter-sygemelding-stor-stoette-fra-baade-roede-og-blaa

https://piopio.dk/comment/31456#comment-31456

Aksel Jensen - har du nogen menneskelige egenskaber eller er du bare ude på at se dit eget navn på tryk???

Pernille Vermund er en hævnens kvinde, hun fik et svagt valg som resten af blå blok, på nær LA. Er det ikke på tide man ophæver de blokke som DF fik indført under Fogh. Ja Ellemann og Løkke ændrer holdning både mht Mette F, mink og gå i regering med S. Men landet har brug for løsninger der holder mere end et valg frem og stadig vil både SF Ø og LA og DF kunne samarbejde med den regering om mangt og meget. DD og NB kan så hugge vælgere fra hinanden og spy deres galde ud. Og de ved jo godt inderst inde, der ikke er fugls føde på den sag mere end det der er fremlagt. MF vidste det ikke, og jeg takker "vor herre" for at det ikke var den blå blok, der havde magten under corona krisen . Det er en dysfunktionel flok, som vil opløse sig selv med tiden, hvis ikke de snart taler politik i stedet for hævn.

Annonce