Vermund: ”Perker er i den milde ende”

Nye Borgerliges formand gør i et interview status over det borgerlige Danmark, Socialdemokratiet - og hvad det er okay at sige
Foto: Nye Borgerlige
Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige
Hun er ikke skuffet over det borgerlige Danmark anno 2020. Her står det ellers sløjt til. Interne stridigheder er mere reglen end undtagelsen og det største oppositionsparti, Venstre, samt Dansk Folkeparti er på hastig tilbagegang i målingerne. Ifølge den seneste meningsmåling står regeringen og dens støttepartier til 100 mandater. Oppositionen vil få 75.

Men for at være skuffet, skulle Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, nemlig have haft forventninger. Altså til de andre borgerlige partiers formåen.

Og hvis formanden havde de forventninger, havde hun jo nok ikke stiftet Nye Borgerlige i 2015.

Da Socialdemokratiet kom i opposition efter folketingsvalget i 2015, så gik man tilbage til den socialdemokratiske kerne

”Men det ærgrer mig, at det går lidt trægt for de borgerlige partier – på trods Nye Borgerlige og De Konservatives fremgang,” siger Pernille Vermund i et interview med Netavisen Pio.

”Jeg havde måske håbet, at når man som borgerligt parti kom i opposition, så ville man benytte lejligheden til at skære sin borgerlige profil til. Og det synes jeg ikke er sket. Da Socialdemokratiet kom i opposition efter folketingsvalget i 2015, så gik man tilbage til den socialdemokratiske kerne og gjorde klart, hvad man gerne vil kæmpe for de hvilke værdier, samfundet skal bygge på.”

Pernille Vermund holder en pause og fortsætter så:

”Jeg kunne godt ønske mig, at de borgerlige partier, som går tilbage, havde modet og viljen til at kæmpe for et borgerligt samfund og være deres borgerlighed bevist. Så det ikke bare handler om at flytte nogle stemmer hen over midten i dansk politik men om faktisk at ville noget andet med samfundet.”

Stiletterne står i hjørnet

Pernille Vermund har sat sig ved det hvide mødebord på kontoret på Ridebanen på Christiansborg, en fjern afkrog langt fra folketingssalen. Partiformanden er lige kommet tilbage fra et gruppemøde og er i sorte bukser og jakke, en kortærmet hvid bluse – og hvide gummisko. Stiletterne står i hjørnet, bag døren.

På gruppemødet har Nye Borgerlige rokeret på titlerne i den fire mand store folketingsgruppe, så partiformanden, bliver afløst af partikolleger på posten som gruppeformand, ligestillingsordfører og kirkeordfører. Foruden titlerne som formand og politisk ordfører beholder Pernille Vermund posten som udlændingeordfører, retsordfører og ordfører for det danske mindretal. Årsagen til omrokeringen skyldes, at hun ønsker mere tid til at varetage formandsposten i partiet.

»Min opgave som formand for partiet er vokset i takt med, at partiet er vokset og i takt med den succes, vi har haft,« skriver formanden i en pressemeddelelse.

I meningsmåling står Nye Borgerlige til at ville fordoble mandattallet og få 4,4 procent af stemmerne. Til gengæld går Venstre tilbage til 18,5 procent mod 23,4 ved folketingsvalget i 2019.

”Det har ikke bare overrasket mig, hvor positivt vi er blevet taget imod,” siger Pernille Vermund og åbner en dåsecola.

Lars Løkke Rasmussen havde hældt os fuldstændig ned af brættet

 ”Det har også overrasket mig, hvor meget indflydelse vi har fået – og særligt i det seneste halve år – i forbindelse med forhandlingerne om coronakrisen," siger partiformanden.

"Vi har jo kun fire mandater og da vi lige var blevet valgt, lød standardspørgsmålet fra alle journalister: Hvad skal I bruge de fire mandater til? Der er ikke nogen, som vil samarbejde med jer! Man skal huske, at bagtæppet den gang var valgkampen forinden, hvor daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen havde hældt os fuldstændig ned af brættet. Jeg tror, at det billede, som der blev skabt i medierne af, hvem vi var – og hvem vi i virkeligheden var – blev så kontrastfyldt, at mange tænkte: Ah, det er i virkeligheden ikke så slemt. Det har nok også haft en afvæbnende effekt i forhold til at give os indflydelse. Og så har vi bare forsøgt at være enormt konstruktive i alt, hvad vi er gået til og ellers være ærlige, så folk ved, hvor vi står.”

Navnet er Ellemann-Jensen

Når Pernille Vermund kritiserer, at det går trægt for de borgerlige partier, kan hun omvendt selv kritiseres for at have en del af ansvaret. Formanden har langt hen ad vejen støttet Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som rebet støtter den hængte, hvorimod statsminister Mette Frederiksen (S) – eller bare ”Mette”, som Pernille Vermund konsekvent siger – omvendt har fået ros for sin håndtering af coronakrisen.

Modsat mange andre borgerlige politikere er Pernille Vermund heller ikke i tvivl om, at statsministerens og Socialdemokratiets skifte i udlændingepolitikken er oprigtig ment – og kommet for at blive. Hvilket partiformanden aldrig har lagt skjul på. Pernille Vermund er heller ikke bange for at rose fagforeningernes rolle i samfundet om end kun på det private arbejdsmarked (hun er kritisk overfor de offentlige fagforeninger, fordi de ikke har den trussel hængende over hovedet, at hvis de kræver for meget, så risikerer de at lukke deres egen virksomhed).

”Det er en utrolig magt at tillægge mig,” svarer Pernille Vermund på spørgsmålet om kritikken.

”Hvilket jeg selvfølgelig er beæret over. Omvendt er det noget pjat. Jeg siger ikke noget, som ikke er åbenlyst for de fleste. Det er ikke nogen hemmelighed, at der i Venstre har været gjort et forsøg på at spænde meget bredt – og særligt på udlændingepolitikken. Hvilket er det område, som vi er meget optaget af. Når man lader Jan E. Jørgensen (den tidligere indfødsretsordfører og nuværende EU-ordfører, red.)  – og ikke Inger Støjberg (næstformand, red) – komme til orde, så sender det et signal. Og når Jakob Ellemann-Jensen, som ny formand, ikke tydeligt signalerer, at der er problemer, som skal løses... Ja, så bliver der sået tvivl. Hvis man ikke træder i karakter og er troværdig på det her område – og særligt når man hedder Ellemann-Jensen til efternavn og endda bliver fotograferet med Morten Østergaard (radikal gruppeformand, red.) – er der en risiko for, at man bliver tolket forkert.”

Jeg har haft en misforstået godhed

Hvilket Jakob Ellemann-Jensen fornyligt har erkendt i et interview med avisen Danmark. ”Jeg tror, jeg har haft en misforstået godhed, ” lød forklaringen fra Venstres formand, som samtidig benyttede lejligheden til at lægge afstand til De Radikale.

”Det er ikke fordi, at jeg har vanvittig stor tillid til politikere,” siger Pernille Vermund.

”Men som person er jeg nu engang den type, at hvis folk siger, at det er det, som de vil, så tror jeg dem, indtil det modsatte er bevist. Det er også derfor, jeg siger, at Jakob Ellemann-Jensen må sætte noget indhold på ordene: Hvordan skal det gøres konkret. Og det er der, hvor det begynder at blive svært. Når det ikke længere kun er overskrifter.”

Coronakrisen

Pernille Vermund vil ikke gætte på, om Jakob Ellemann-Jensen kunne have håndteret coronakrisen bedre end Mette Frederiksen (”Det er umuligt at sige,” siger hun). Men partiformanden mener, at en borgerlig statsminister i hvert fald ville have håndteret genåbningen anderledes.

”Jeg er ret sikker på, at en borgerlig statsminister ville have været mere ansvarlig i forhold til balancen mellem det sundhedsfaglige og det økonomiske,” siger Pernille Vermund.

”Man ville have prioriteret det private erhvervsliv højere end AMU-kurser og åbningen af den offentlige sektor. Når vi har siddet i forhandlingerne i forbindelse med genåbningen – jeg tror, at nedlukningen formentlig ville være blevet håndteret ens –  har det været åbenlyst, at de venstreorienterede partier har haft fokus på at åbne den offentlige sektor. Hvorimod de borgerlige partier har fokuseret på, at der er private virksomheder, som risikerer at gå konkurs og mennesker miste deres arbejde. Hvis der var et borgerlig flertal, så er jeg sikker på, at færre virksomheder ville være gået konkurs og færre mistet deres job.”

Ikke nogen partifarve på dem, som har klaret coronakrisen bedst

Alligevel understreger Pernille Vermund, at ”i bund grund” handler det også om, hvilke råd den til enhver tid siddende regering får fra sine embedsmænd.

 ”Ser man ud over verden, er der ikke nogen partifarve på dem, som har klaret coronakrisen bedst,” forklarer partiformanden.

Fri hash

At der er fodslag i Nye Borgerlige om udlændingepolitikken vil næppe overraske nogen. Men hvad færre måske ved er, at partiet endnu ikke går i takt, når spørgsmålet handler om, hvilke rolle staten skal spille i folks privatliv. Partiet har endnu ikke politik på alle hylderne. Tit vælger folketingsgrupper også at fritstille deres folketingsmedlemmer ved afstemninger i folketingssalen, når det handler om etiske spørgsmål og måske med religiøse undertoner. For eksempel når det drejer sig om fri hash.

”Det er et af de områder, hvor vi har besluttet – og det er også derfor, at vi hedder Nye Borgerlige og ikke Nye Konservative eller Liberale – at der nogle overordnede problemer i samfundet, som skal løses,” siger Pernille Vermund.

”Det handler om udlændingepolitik, det handler om den økonomiske politik og EU-politikken. Og skal vi have løst dem, og være nok til at få dem løst, så er der formentlig mange mindre spørgsmål, som vi vil være uenige om. Men som ikke har førsteprioritet.”

Selv vidnede Pernille Vermund i 2017 i en sag om salg af cannabisolie, efter at have købt cannabisolie af den tiltalte til sin uhelbredeligt syge mor. Partiformanden havde ikke haft tid til at vente på ”de nølende politikere”, forklarede hun under retssagen (Folketinget har efterfølgende vedtaget en forsøgsordning for medicinsk cannabis).

Vi har ikke en holdning til fri hash

”Vi har en holdning til cannabisolie og medicinsk cannabis, som vi synes, at man skal liberalisere,” siger Pernille Vermund.

”Men vi har ikke en holdning til fri hash. Jeg er ikke så meget bange for de unge, der er ressourcestærke og har haft en god opvækst og fået fodfæste i livet. Men mange børn og unge vokser op under svære kår, og hvis det sker i et samfund, som har liberaliseret stoffer, narkotika, hvor ender de så? Det er nok der, hvor jeg har en indre konflikt. Hvis jeg var stålsat på enten A eller B, ville jeg nok også arbejde for at skubbe det igennem."

Ægtemand er loaded

Da regeringen fornylig præsenterede forslaget om en tidlig pension skete det på Danish Crown, i Horsens, hvorimod Pernille Vermund havde valgt en anderledes eksotisk lokalitet til sit svar.

Fra kahytten i ægtefællen, rigmanden og udlandsdanskeren Lars Tvedes båd i Middelhavet (parret som blev gift i 2019, bor meget af tiden hver for sig) understregede Pernille Vermund, at Nye Borgerlig nok støtter forslaget om en tidlig pension. Men partiet betinger sig, at dem, der fortsætter med at arbejde, får en skatterabat, at syge og nedslidte får lov til at komme ud af jobcentrene – og at pengene findes ved besparelser. Ikke ved skattestigninger.

placeholder

 

”Jeg har begyndelsen haft det sådan, at jeg ikke vil lade som om, at jeg er en anden, end jeg er,” forklarer Pernille Vermund i dag.

”Da vi stiftede partiet, var jeg enlig mor med tre børn og havde et liv som formentlig mange andre i min alder, som er blevet single (Pernille Vermund blev skilt i 2011, red.). Nu lever jeg et andet liv og det er rigtigt, at han er... han er jo loaded for at sige det, som det er. Min hverdag er helt anderledes, når jeg er sammen med ham. Det ville være mærkeligt, hvis jeg skulle gå rundt og lade som om, at jeg var noget andet. Eller at det ikke var en del af mit liv. Jeg synes ikke om den der jantelovsmentalitet, hvor man skal lyve sig selv lidt ned for at kunne blive respekteret i det danske samfund. Tænk hvis vi kunne vende den om og sige: Lad os nu stræbe efter, at vi kan få et godt liv for os selv og fremtidige generationer. Jo mere værdi vi skaber i samfundet, jo mere værdi er der også at arve for de børn og børnebørn, som vi efterlader os. Ikke bare i den enkelte familie men i hele samfundet.”

Perker

Pernille Vermund har heller ikke tænkt sig at undskylde for, i Danmarks Radios (DR) dokumentarfilm ”Vermund og kampen om højrefløjen”, at have kaldt en forbikørende person i en limousine for ”perker”. Efter udtalelsen tog partiformanden sig til munden, hvorefter en mand rettede på hende og sagde "udlænding".

Pernille Vermund har efterfølgende forsvaret sig med, at udtrykket er noget, mange med mellemøstlig baggrund kalder sig selv. Men hun kan godt forstå, at selv om de måske bruger udtrykket, er det ikke ensbetydende med, at de bryder sig om, at andre gør det.

”Jeg ville aldrig sige perker til en person,” siger Pernille Vermund.

”Når mine drenge indimellem kommer hjem og bruger ordet, så siger jeg: Det siger man ikke. Og så siger de jo: Mor, du siger det selv!”

Pernille Vermund har bare et mere bramfrit sprog, når hun snakker med venner og veninder. Og partiformanden henviser til, at hun også er blevet kaldt meget – blandt andet ”racist” af journalisten, debattøren og den tidligere socialdemokratiske folketingskandidat David Trads.

placeholder

 

”Jeg sagde det i en privat samtale med en af mine bedste veninder,” siger partiformanden.

”Det er en privat samtale, som kommer ud til offentligheden, fordi det er en dokumentarfilm. Hvis jeg havde sagt det ved et offentligt møde, så ville jeg undskylde det. Men at undskylde for, hvad jeg gør i private sammenhænge, ville kræve, at jeg så kunne sige: Det gør jeg aldrig mere. Ellers ville det jo bare være en tom og hul undskyldning. Og vi har altså et bramfrit sprog. Perker er i den milde ende – og det er altså ikke i forhold til hvad vi kalder udlændinge! – men hinanden.”

Problemer i årtier

Pernille Vermund afviser, at hun med den slags udtalelser er med til at få mange indvandrere og/eller muslimer til at føle sig holdt udenfor i det danske samfund. At næsten uanset hvad de gør for at blive integreret, så bliver de set skævt til.

Senest er Nye Borgerliges finansordfører, Lars Boje Mathiesen, blevet kritiseret for at stille spørgsmål ved, om folk med dobbeltstatsborgerskab kan bestride visse positioner i det danske samfund. Et spørgsmål Lars Boje Mathiesen stillede, efter Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører, Martin Henriksen, havde kaldt det "undergravende for tilliden til udlændingesystemet", at en navngiven jurist i Udlændingestyrelsen har dobbelt statsborgerskab.

Både Lars Mathiesen og Pernille Vermund understreger, at det ikke handler om enkeltpersoner – og at det er forkert at ”udstille” disse – men om det principielle i, at Danmark siden 2015 har tilladt, man godt kan have både dansk statsborgerskab og et andet statsborgerskab.

De her problemet har været her i årtier

”Dem som bidrager til, at mange udlændinge ikke kan komme ind og blive en del af fællesskabet, er dels de kriminelle udlændinge og dels de udlændinge, som bare nasser på systemet, og som de bliver sat i bås med,” siger Pernille Vermund i dag.

”Og så er det frem for alt de politikere, som har ladet den her udvikling ske. Når jeg ser andre samfund, hvor man i højere grad er selektiv overfor, hvem man lukker ind i sit land, og stiller krav til dem, så fylder udlændingepolitikken mindre i de samfund. Man kan godt pege fingre af budbringeren og sige: Det er jeres skyld. Men det noget pjat. Ny Borgerlige har eksisteret i fem år og de her problemet har været her i årtier.”


placeholder

Kommentarer

Hvorfor skal vi høre Fr. Vermunds mening om noget-som helst ?

Fordi hun er folkevalgt, skal vi nødvendigvis høre på Vermunds mening. Det kaldes demokrati

Annonce