Tjekkerne har efter weekendens parlamentsvalg taget et stort skridt til højre. Det populistiske ANO fik knap 30 procent af stemmerne, som svarer til en fremgang på 11 procentpoint, og det nyetablerede ekstremt højreorienterede parti for Frihed og Direkte Demokrati (SPD) fik knap 11 procent af stemmerne. Socialdemokraterne, som har været i centrum af tjekkisk politik i årtier, fik kun godt 7 procent af stemmerne, hvormed de er gået 13 procentpoint tilbage.

”Det er et meget overraskende valgresultat. Socialdemokraterne gik endnu længere tilbage end prognoserne forudså, venstrefløjspartierne har kun fået 15 procent af stemmerne i alt. Valget er udtryk for en højredrejning og en klar forkastelse af de traditionelle regeringsbærende partier,” forklarer lektor i østeuropæiske studier ved Aarhus Universitet, Peter Bugge.

Valgkampagnen har haft immigrationspolitikken i centrum, på trods af, at Tjekkiet er et af de mest homogene samfund i Europa, med en andel af indvandrere på under fem procent. Og det er en befolkningssammensætning, man ønsker at bevare: De ser vestens problemer med parallelsamfund og terror som skræmmebilleder, fortæller Peter Bugge.

En tjekkisk Trump
Valgets store vinder blev Andrej Babiš, grundlægger og leder af ANO, som nu er det største parti i Tjekkiet. Andrej Babiš sammenlignes ofte med Donald Trump – Babiš er Tjekkiets næstrigeste mand, og han ejer blandt andet en mediekoncern.Han er gået sent ind i politik og vil nu rydde ud i det politiske bureaukrati, forbedre erhvervslivets vilkår og bremse indvandringen. Han støttes især af ældre borgere, som er trætte af korruptionsskandaler og løftebrud.

Andrej Babiš er imidlertid også selv tynget af korruptionsanklager. Han fik i fjor ophævet sin parlamentariske immunitet og risikerer 10 års fængsel, da han mistænkes for at have svindlet med støttemidler fra EU igennem en af sine virksomheder. Derudover mistænkes han for, som ung, at have fungeret som agent for det tjekkoslovakiske sikkerhedspoliti StB. Han afviser dog selv anklagerne, som han mener er et forsøg på at svække hans valgkamp.

De, der har tabt på den eksisterende regeringskoalition, det er først og fremmest socialdemokraterne.

Andrej Babiš grundlagde ANO i 2012 og allerede i 2013 fik de knap 19 procent af stemmerne og dannede en koalitionsregering med kristendemokraterne og socialdemokraterne, hvor sidstnævnte fik præsidentposten.

”ANO kan hermed på den ene side vise, at det er et regeringsdueligt parti, der har leveret resultater, der har handlet effektivt og ansvarligt, men som stadig med en vis troværdighed kan påpege, at de ikke er som de andre gamle partier,” fortæller Peter Bugge. ”Man plejer ellers at sige, at populister bliver tæmmet, hvis de får regeringsansvar, men det er ikke sket her. De, der har tabt på den eksisterende regeringskoalition, det er først og fremmest socialdemokraterne.”

Lav arbejdsløshed og pæne vækstrater
ANO er ikke det eneste protestparti, som har haft vind i sejlene. Også Piratpartiet, en lettere anarkistisk gruppe af unge internet-aktivister, og det ekstremt højreorienterede parti Frihed og Direkte Demokrati stormede ind i parlamentet med over 10 % af stemmerne hver.

I landets periferi går det knap så godt som i de store byer, her kæmper befolkningen med lave lønninger og usikre ansættelser, og her kan størstedelen af vælgerne til Frihedspartiet findes.

At protestpartierne vinder frem skyldes ikke manglende fremtidsudsigter i befolkningen: ”I Tjekkiet har man Europas laveste arbejdsløshed, pæne vækstrater og et overskud i statsbudgettet,” fortæller Peter Bugge. Men der er dog én væsentlig undtagelse, ”for i landets periferi går det knap så godt som i de store byer, her kæmper befolkningen med lave lønninger og usikre ansættelser, og her kan størstedelen af vælgerne til Frihedspartiet findes.”

Immigrationsdagsordenen i centrum
Immigrationsdagsordenen har, som i de fleste europæiske lande, også fyldt meget i dette valg. Men det er bemærkelsesværdigt, da Tjekkiet hverken har flygtninge eller noget muslimsk mindretal af betydning.

Tjekkiet har siden 2. verdenskrig haft, ligesom flere af de tidligere kommunistiske stater i Østeuropa, en meget homogen befolkningssammensætning, og det er noget, man anser for at være en kvalitet.

”Tjekkiet har siden 2. verdenskrig haft, ligesom flere af de tidligere kommunistiske stater i Østeuropa, en meget homogen befolkningssammensætning, og det er noget, man anser for at være en kvalitet. Fra østlandene kigger man selvfølgelig på Vesteuropa, hvor man ser parallelsamfund, terror, integrationsproblemer og interne spændinger. Man ser på ingen måde ghettoerne rundt om Paris som et forbillede, så den del af Vestens udvikling har man ikke lyst til at kopiere.”

Tjekkiet har af samme grund modsat sig at tage imod asylansøgere fra de græske asylcentre, som EU har forsøgt at fordele mere ligeligt landene imellem.

”Man kan sagtens indvende, at EU’s flygtningekvoter, som har udløst en masse ballade i Tjekkiet, ikke vil have nogen reel indflydelse på befolkningssammensætningen. For selv 1000 flygtninge i et land på over 10 millioner er næsten ingenting, og man kan dårligt hævde, at det skulle kunne føre til parallelsamfund eller islamisk terror alene, som nogle tjekkiske politikere siger. Det er selvfølgelig løgn og propaganda, men der er en kerne i det, der handler om, at befolkningen ønsker selv at have kontrol med befolkningssammensætningen. Og det er et bredt funderet ønske, som gælder både unge og gamle,” fortæller Peter Bugge.

Tjekkiets nye rolle i EU
Der har i medierne været spekuleret en del om, hvorvidt Tjekkiet med Babiš i spidsen vil knytte tættere bånd til de EU-skeptiske regeringer i Polen og Ungarn. Det vurderer Peter Bugge dog i høj grad vil afhænge af, hvem ANO danner regering med. Bugge fortæller, at Babiš ikke er fuldblods EU-modstander:

Som forretningsmand er han udmærket klar over, at 84 procent af Tjekkiets eksport går til andre EU-lande, så Tjekkiet har ikke råd til at melde sig ud af EU.

”For fire år siden, før flygtningekrisen, var han pro-EU, og efter flygtningekrisen er han blevet mere EU-skeptisk. Men som forretningsmand er han udmærket klar over, at 84 procent af Tjekkiets eksport går til andre EU-lande, så Tjekkiet har ikke råd til at melde sig ud af EU. Dertil kommer også, at Tjekkiet er en af de største modtagere af EU’s strukturfondsmidler. Så vi kan nok forvente en skepsis overfor en yderligere integration i EU, men ikke en grundlæggende skepsis overfor EU som institution.”