Vestlige akademikere er den fri bevægeligheds vindere

Langtuddanede fra vest og kortuddannede fra øst bruger den fri bevægelighed klart mest. Kan det skabe EU-modstand?
Den fri bevægelighed er en af hjørnestenene i EU-samarbejdet. Den skal sikre, at vi alle sammen kan rejse rundt i Europa for at arbejde, og den skal sikre virksomhederne bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Men alle får ikke lige del af den fri bevægeligheds glæder. I Danmark og de øvrige vesteuropæiske lande er det i stigende grad personer med lange uddannelser, der bruger den fri bevægelighed til at arbejde i andre EU-lande. Det viser EU-kommissionens årlige opgørelse over vandrende arbejdstagere, Annual Report on Labour Mobility, der blev udgivet i maj.

Lidt over hver fjerde i de gamle EU-lande har en lang- eller mellemlang videregående uddannelse. Alligevel udgør de halvdelen af den gruppe, der har brugt arbejdskraftens fri bevægelighed til at arbejde i et andet EU-land.

Omvendt er billedet for ufaglærte og personer med korte videregående uddannelser. I de gamle EU-lande er der lige så mange ufaglærte og kortuddannede, som folk med mellemlange- og lange videregående uddannelser. Men hvor halvdelen af dem, der arbejder i andre EU-lande har mellemlange- og lange videregående uddannelser, udgør de faglærte kun 11 procent af dem, der arbejder i andre EU-lande.

De kortuddannede rejser fra Øst
Anderledes er billedet i de nye EU-lande i Østeuropa og på Balkan. Her er personer med lange- og mellemlange videregående uddannelser ikke overrepræsenteret, når man ser på, hvem der bruger den fri bevægelighed til at arbejde i andre EU-lande. Her er til gengæld en overrepræsentation af ufaglærte eller personer med korte uddannelser. De udgør blot 15 procent af befolkningen men 27 procent af dem, der rejser for at arbejde i et andet EU-land.

Halvdelen af de personer fra de tidligere EU-lande, der arbejder i et andet EU-land er faglærte. Det er lidt mindre end deres andel af befolkningen.

Nye erfaringer eller nyt klasseskel?
I EU-kommissionens rapport fremhæver EU det selv som noget positivt, at det især er personer med lange uddannelser, der benytter den fri bevægelighed. Det betyder, ifølge EU-Kommissionen, at det især er specialister, der kan tage nye kompetencer med hjem til deres hjemlande og dermed skabe udvikling og fremgang der.

Tallene kan dog også tolkes omvendt af, hvordan EU-Kommissionen ser på dem. Nemlig som udtryk for, at faglærte og ufaglærte i Danmark og resten af Vesteuropa oplever konsekvenserne af en fri bevægelighed, de i vid udstrækning ikke selv benytter. De betaler prisen ved øget konkurrence om arbejdspladserne og lønpres, mens det er de langtuddannede, der får gavn af mulighederne for at arbejde og studere over hele kontinentet.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook