Sjællandsk uddannelsestab lider under 00'ernes synd

Når Region Sjælland, klarer sig dårligt i forhold til andre landsdele, skal forklaringen ikke mindst findes i 00’ernes blinde tro på den kreative klasse og afvisning af Produktionsdanmark. Vejen frem er både reindustrialisering, men også satsning på videregående uddannelser.
For at forstå faldet i antallet af produktionsjob på Sjælland, som AE-rådet påpegede i sidste uge, så skal vi tilbage til 2005 kommunal valgkampen i Holbæk: Borgmesteren sætter sig som sidste mand et par minutter forsinket til den første store debat mellem spidskandidaterne til kommunalvalget. Politikens Ole Rasmussen, der er bosat i byen, byder velkommen til borgmesteren, der undskylder og forklarer sin forsinkelse med, at han ikke kunne forlade det lokale fodboldholds kamp mod Stenløse. Holbæk B&I kunne med to mål af Gilberto Macena overvintre på 2. divisions førsteplads, med sikre ni point ned til rivalerne fra Næstved.

Som lokalpolitikkens stjernespiller førte borgmester Jørn Sørensen sig sikkert igennem den indledende debat. Første spørgsmål fra salen er fra den lokale formand for Metal, der spørger til, hvordan man kan få flere industriarbejdspladser til kommunen. Svaret kommer hurtigt og ærligt fra borgmesteren: ”Jeg tror ikke på industriarbejdspladser. Jeg tror, at vi i stedet skal satse på bosætning og uddannelse, og hvis det skal være arbejdspladser, så skal det være noget med fremtid i”.

Konsekvenserne ved troen på den kreative klasse
Først i dag forstår vi konsekvensen af Holbæk borgmesterens holdning. Troen på den kreative klasse og forsagelsen af produktion var kendetegnende for 00’erne, men især for mange sjællandske kommuner, der i dag slår ud som de ringest præsterende på en lang række områder: fra produktivitet til arbejdsløshed til uddannelse til jobskabelse. Region Sjælland klarer sig dårligst. En del af problemet skyldes den selvsikkerhed, som den store tilflytning til regionen i 00’erne førte med sig. For ligesom Holbæk B&I missede den sikre oprykning og formøblede de ni point i løbet af foråret, så formøblede en stor del af de sjællandske kommuner den positive udvikling de oplevede i årtiet ved en ensidig satsning på videnarbejdspladser og bosætning. Det, der i 2005 lignede en sikker føring og en god strategi, ramte benhårdt efter den økonomiske krise, hvor tilflytningen stoppede, lokale uddannelser lukkede og den glemte industri fyrede medarbejdere i titusindvis.

befolkningsudvikling
Befolkningsudvikling i den største by i de sjællandske kommuner uden for Region Hovedstaden og eksklusive forstadskommunerne Greve og Solrød. Den generelle befolkningsudvikling var 3,8 % i perioden. Holbæk og Ringsted var de anden- og tredjehurtigst voksende byer med over 5.000 indbyggere i perioden.

Kommunerne i Syd- og Vestsjælland oplevede en stigning i bosætningen, der fik mange til at nedprioritere den erhvervsudvikling, der siden har vist sig at være afgørende for at lokal udvikling. De få kommuner, der holdt fast i at fastholde og skabe industriarbejdspladser – f.eks. Kalundborg eller Køge – har siden også oplevet en mere positiv udvikling.

Lars Andersen fra AE har derfor helt ret, når han peger på afindustrialiseringen af Sjælland som en af årsagerne til, at det er sværere at få de unge i uddannelse. Særligt når vi taler om faglærte uddannelser er det en negativ spiral, hvis man oplever manglende opbakning fra politisk side.

Reindustrialisering og uddannelsessats følges ad
Svaret på udfordringen er dermed en satsning på bæredygtige, lokale produktionsarbejdspladser. Men problemet i den sammenhæng er ikke mindst, at mange af de lokale produktionsvirksomheder har svært ved at rekruttere arbejdskraft med videregående uddannelser. Et problem jeg ofte er stødt på i mit arbejde med virksomheder på Syd- og Vestsjælland, hvor selv store virksomheder har svært ved at tiltrække akademikere en times kørsel fra København.

Løsningen er derfor både en reindustrialisering gennem en aktiv industripolitik, men også en markant satsning på videregående uddannelser. I dag er Region Sjælland uden sammenligning den region der har færrest uddannelsespladser.

Studieoptag per indbygger på videregående uddannelser
Studieoptag per indbygger på videregående uddannelser. Kilde: Væksttendens 2014: Uddannelse, Center for Vækstanalyse.

Spredning af videregående uddannelser virker
Samtidig er optaget på de sjællandske uddannelser i langt mindre grad rettet mod private arbejdspladser og produktionserhverv. Alle andre regioner har en fem gange så høj andel af lange og mellemlange videregående uddannelser indenfor det tekniske område. Det er et stort problem også indenfor uddannelsessystemet; en sjællandsk erhvervsskolemand fortalte mig for nylig, at de forgæves havde forsøgt at hyre en ingeniør til at undervise i deres HTX-klasser. Den ansøger der var billigst, ville have 7.000 kr. mere om måneden end de kunne tilbyde i erhvervsskolens lønramme.

Undersøgelser på Berkeley-afdelingen af University of California har tidligere peget på, at den svenske politik med at sprede videregående uddannelser har en afgørende positiv effekt på det lokale erhvervsliv. Uddannelserne er sammen med de lokale erhvervsskoler med til at fastholde lokale arbejdspladser, såvel i serviceerhverv som i industrien.

Den politiske løsning på det sjællandske uddannelsesefterslæb er en reindustrialisering, der går hånd i hånd med en større satsning på erhvervsrettede videregående uddannelser. Det er sammen med erhvervsskolerne afgørende for at fastholde virksomheder og sikre grundlaget for nye arbejdspladser.

 

 

 


Flere artikler om emnet

Annonce