Sådan lyder det fra den fungerende formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Kurt Brantner, om den manglende hjælp til en veteran fra krigen i Afghanistan.

Veteranen, Kasper Kiran Larsen, beskriver således i et opslag på Facebook, hvordan han i dag igen er henvist til en kørestol, fordi hans benproteser er gået i stykker og det trækker ud med at få nye.

Er flov over det

 

"Vildt at Danmark ikke kan hjælpe deres såret veteraner... er flov over det," skriver Kasper Kiran Larsen.

Sidste skrig inden for proteser

Da en landmine eksploderede en dag i 2009, i Helmand-provinsen, under den da 23-årige konstabels fødder, tog den højre arm og højre ben med sig.

Den store knogle i højre underben strittede ud af benstumpen og den lille knogle var sprængt væk. Venstre ben blev også lemlæstet, og kun fordi kirurgerne transplanterede et stort stykke af hans højre lår ned på læggen, undgik han amputation.

På højre arm var langfingeren sprængt væk, og tommelfingeren hang i løs hud. Der var store blastskader, som soldaterne kalder det, når bombefragmenter har flænset dele af kroppen. Kasper Larsen fik amputeret underarmen og benet lige over knæet.

Siden er hans historie blevet historien om, hvordan mange veteraner kan blive ladt i stikken, når de vender hjem og skal have handicapboliger og hjælpemidler til at få hverdagen til at fungere.

Et efterfølgende ophold på militærhospitalet Fort Sam i Texas, der genoptræner sårede soldater, gjorde dog, at Kasper Kiran Larsen kunne parkere kørestolen og begynde at gå.

Indtil nu har Kasper Larsen klaret sine daglige ærinder ved hjælp af to højteknologiske proteser, som er styret af mikroprocessorer. De opererede stumper af hans højre ben og arm blev nemlig som nogle af de første legemsdele i Danmark forsynet med sidste skrig inden for moderne proteser.

Noget galt med systemet

I dag understreger Kurt Brantner, at det er de offentlige myndigheders ansvar at sikre Kasper Kiran Larsen hjælpe. Hvilket gælder både hans kommune – og forsvaret.

”Der er desværre stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner håndterer veteranernes sager,” siger formanden til Netavisen Pio.

Det kan den enkelte og samfundet ikke være tjent med

 

”Men det andet er, at forsvaret har hjulpet ham i to år. Og hvis man ikke på to år, som offentlig myndighed, kan hjælpe en veteran lokalt i kommunen med at få et nyt ben – eller en ordning – så er der noget helt andet galt i systemet. For at sige det på godt jydsk: Det er kraftedeme for dårligt, at folk tager afsted for Danmark, sætter deres liv på spil – og kommer til skade – for derefter at komme hjem og blive udsat for en sådan behandling. Det kan den enkelte og samfundet ikke være tjent med.”

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Kasper Kiran Larsen til Facebook-opslaget.