Selvom der er 50 års forskel på de to socialdemokrater, så bliver de forenet i kampen om ligestilling. Vi har spurgt en af ligestillingsdebattens veteraner og en nybegynder om hvad Kvindernes Internationale Kampdag betyder for dem, og hvor ligestillingsdebatten står i dag.

Jytte Hilden er en af ligestillingsdebattens veteraner. Den i dag 75-årige tidligere minister har været aktiv i ligestillingskampen siden starten af 70erne og har skrevet flere bøger om emnet, seneste ’99 lyserøde elefanter’, der udkom i 2014.

Hvad betyder Kvindernes Internationale Kampdag for dig?
”Kampdagen er min juleaften. Jeg glæder mig hele året. Men det der overrasker mig mest er, hvor langt vi egentlig er nået på så relativt kort tid.

Det er helt åbenlyst, at vi også skal have mændene med. Hvis unge mænd skal holde på deres koner, så skal de på banen. For unge kvinder er karriere, børn og mænd det vigtigste. Men hvis manden er for besværlig, så er han den første der ryger.”

Hvis manden er for besværlig, så er han den første der ryger

Hvad var den vigtigste ligestillingskamp før i tiden?
”Der var noget helt galt. Det var følelsen af uretfærdighed. Vores studiekammerater og mandlige bekendtskaber havde helt anderledes muligheder end alle os unge kvinder.

Men det vigtigste var at vi gjorde noget ved det. Vi satte os ikke bare ned og var ofre. Så da jeg gik ind i ungdomskredsen af dansk Kvindesamfund havde vi tre mål: friabort, eget navn og egen selvangivelse. Uddannelse og fri abort var lig med lige muligheder. Og vi har jo fået det hele i dag.”

Hvad er den vigtigste ligestillingskamp i dag?
”Nu må vi kigger på de grupper, som aldrig er kommet med. Det er især kvinder med anden etnisk baggrund. Men jeg kan ikke som gammel, hvid kvinde fortælle dem hvad de skal gøre.

Erfaring er kun billetten til det tog det kørte i går. Og det fantastiske er - at de kan og vil selv. Vi skal blot bakke op. Det hele er kamp, kamp og kamp.

Det har pointen med min kamp - du får blå mærker, men det er det hele.”

Sonja Marie Jensen er byrådsmedlem i Nyborg og er en af Socialdemokratiets nye stemmer i ligestillingsdebatten. Hun blev for alvor kendt i offentligheden efter at hun sidste år fortalte om nogle af de oplevelser med sexisme, som hun havde haft i forbindelse med sit politiske arbejde, blandt andet i byrådet. Oplevelser som hun delte her på Netavisen Pio - og senere i alle mulige andre medier.

Hvad betyder 8. marts for dig?
Det er en dag hvor vi fejrer sejre, men også en dag, hvor vi har en anledning til at diskutere til at diskutere ligestilling og får mulighed for at sætte en ny dagsorden. Og i år er det første gang, at jeg selv har muligheden for at være en del af dagen, som andet end tilhører.

Jeg skal selv til både Sydfyn og Odense og holde tale og jeg har en klumme i Fyens. Så det giver emnet masser af opmærksomhed.

Hvad ser du som de vigtigste ligestillingskampe?
I år er der to ting, som jeg vil slå på. For det første handler det om #MeToo-bevægelsen og hele debatten om den sexchikane og sexisme som kvinder rammes af i arbejdslivet.

Alt for mange kvinder, der arbejder i den offentlige sektor kan ikke få et fast 37-timers arbejde

Jeg synes, at #Metoo-bevægelsen har givet mange kvinder mulighed for at åbne op og fortælle deres historie.

Det andet handler om kvinders ret til fuldtid. Alt for mange kvinder, der arbejder i den offentlige sektor kan ikke få et fast 37-timers arbejde, og er derfor nødt til at tage ekstravagter eller have to job for at få tingene til at hænge sammen.

I Nyborg var det for eksempel 20 procent af FOA-medlemmerne, som gerne ville have flere timer, men ikke kunne få det. Derfor var det også en sejr for mig i byrådet, da vi fik afsat 3,3 millioner kroner til en pulje, som gør det muligt for flere at få ekstra timer. Det løser ikke problemet, men det hjælper nogen.”

Hvad er forskellen på den nye og den gamle ligestillingskamp?
”Som jeg ser det, så handlede den gamle ligestillingskamp om at sikre juridisk ligestilling. At mænd og kvinder blev ligestillet i loven. Og selv om vi ikke er i mål på alle punkter, så er vi nået langt og ligestillingskampen i dag handler mere om den kulturelle ligestilling. Om at kvinder og mænd i dagligdagen og i praksis skal være ligestillede.

Helt kort, så har jeg intet behov for at lægge billeder af mine bare bryster på Facebook.

Men ligestillingsdebatten er også blevet mere segmenteret eller opdelt, og man har hele den bølge af fjerdebølge-feminisme, som eksempelvis ’Girl Squad’ (Nikita Klæstrup m.fl.) er eksponenter for og som har fyldt meget i debatten. Det er en snæver ligestilling, der handler mere om retten til at udtrykke sig selv og være et seksuelt væsen, som jeg ikke rigtigt kan identificere mig selv med. Helt kort, så har jeg intet behov for at lægge billeder af mine bare bryster på Facebook.”