Vi aner ikke, hvad effekten af biblioteker er

Der er ingen dokumentation for, at biblioteker sænker arbejdsudbuddet, mener AE-Rådet. Vi står på skuldrene af Vismændene, lyder det fra Cepos
”Biblioteker gør det mere attraktivt at være på offentlig forsørgelse. Hvis man er på dagpenge eller kontanthjælp, så har man mulighed for at gå ned på biblioteket, surfe gratis på internettet, læse aviser og blade. Det trækker arbejdsudbuddet ned.”

Sådan lød budskabet onsdag i dagbladet Information fra Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos. Ifølge Lundby Hansen er det blot et ud af en række eksempler på, at det offentlige forbrug kan sænke danskernes lyst til at arbejde og dermed beskæftigelsen i samfundet.

”Når man får stillet offentlig service gratis til rådighed, så stiger ens velfærdsniveau. Det vil sige, at så behøver man ikke at arbejde så meget for at få et givet velfærdsniveau. Det vil trække arbejdsudbuddet ned. Jeg er ikke alene om det her synspunkt – her står jeg faktisk fuldstændig på ryggen af vismændene,” fortæller han til Netavisen Pio.

Der er et billede derude af, at der kun er pluseffekter af offentligt forbrug. Ingen tør artikulere de negative effekter

Hos tænketanken AE-Rådet er man imidlertid langt fra overbeviste om, at det forholder sig som Cepos-økonomien skriver: ”Det står tilbage som en teoretisk overvejelse, hvor man ikke har noget empiri til at bakke det op – det mangler fuldstændig,” mener Jonas Schytz Juul, der er analysechef i AE-Rådet.
Kritiserer debat om dynamiske effekter

Dermed blander Cepos sig nu i den aktuelle debat om, hvorvidt Finansministeriet bør indregne positive adfærdseffekter – såkaldte dynamiske effekter – af offentlige udgifter til eksempelvis uddannelse, børnepasning og infrastruktur. Mads Lundby Hansen mener, at debatten i alt for høj grad har fokuseret på de mulige positive effekter, mens det bliver overset, at der også kan være negative effekter:

”Der er et billede derude af, at der kun er pluseffekter af offentligt forbrug. Ingen tør artikulere de negative effekter. Og det er det, jeg prøver på. Effekterne kan være positive, de kan være negative, men vi aner faktisk ikke, hvor det ligger henne. Der er ikke noget empiri på det.”

Debatten blussede op igen i sidste uge, da Enhedslisten offentliggjorde en rapport om Finansministeriets regneprincipper. En rapport, som blandt andet kritiserede, at Finansministeriet ikke eller kun i begrænset omfang indregner positive effekter af eksempelvis uddannelse, børnepasning og infrastruktur.

Jeg er også lige blevet spurgt, om det her så betyder, at vi nu skal nedlægge biblioteker og så indregne en positiv beskæftigelseseffekt. Og der er svaret et rungende nej

Kulturstøtte øger værdien af fritid

Over for Netavisen Pio henviser Mads Lundby Hansen til De Økonomiske Vismænds rapport fra foråret 2017. Vismændene skriver i rapporten, at der kan være positive dynamiske effekter af offentlige udgifter.

De skriver dog også (side 158), at ”Andre dele af det offentlige forbrug må omvendt formodes at reducere husholdningernes udbud af arbejdskraft. Det kan tænkes at være tilfældet for eksempelvis kulturstøtte, da rekreative tilbud kan øge værdien af fritid.”

Vismændene skriver videre, at ”Isoleret set gør offentlige serviceydelser borgerne rigere, og derfor behøver de ikke at arbejde så meget for at nå et vist velstandsniveau. Denne såkaldte indkomsteffekt betyder dermed, at offentlige serviceydelser og velfærdsordninger kan reducere arbejdsudbuddet.”

Mads Lundby Hansen, er der lavet empiriske studier i Danmark, som siger noget om sammenhængen mellem eksempelvis biblioteker og så arbejdsudbud?

”Nej, det er jo netop det, der er problemet. Jeg er også lige blevet spurgt, om det her så betyder, at vi nu skal nedlægge biblioteker og så indregne en positiv beskæftigelseseffekt. Og der er svaret et rungende nej – i hvert fald til det sidste. Der er også en teoretisk mulighed for, at vi bliver klogere og mere produktive af at gå på biblioteket. Men vi aner det ikke – vi har ikke noget empiri.”
Biblioteker er et ”grinagtigt” eksempel

Hos AE-Rådet giver Jonas Schytz Juul dog ikke meget for Cepos’ eksempel med kultur og biblioteker:

”Jeg synes, det fremstår næsten grinagtigt, at det er biblioteker, man fremhæver. For det første, så er det en forsvindende lille del af de offentlige udgifter, som går til biblioteker. For det andet, så vidner det om, at det enøjede fokus på arbejdsudbud er gået ud over overblikket. Man zoomer helt ind på en enkelt ting, og så glemmer man det store billede. Formålet med at oprette biblioteker og museer er jo ikke at øge arbejdsudbuddet.”

Jeg synes, det fremstår næsten grinagtigt, at det er biblioteker, man fremhæver

Jonas Schytz Juul peger også på, at der også kan være positive effekter af biblioteker, som mere end opvejer de negative effekter, der måtte være på arbejdsudbuddet:

”Der er jo også en masse positive effekter af biblioteker. Man kan pege på sådan noget som læsefærdigheder. Hvis man har børn i skolen, så får man hele tiden at vide, at det er enormt vigtigt at læse med børnene og få dem til at interessere sig for at læse, for det er den måde, man bliver god til det. Og det kan man jo blandt andet gøre ved at låne en bog på biblioteket.”

Men Jonas Schytz Juul, er det ikke en vigtig pointe, at der også kan være negative effekter forbundet med offentlige udgifter?

”Selvfølgelig er der forskel på effekten af offentlige udgifter, afhængigt af, hvad man bruger dem på. Der er stor forskel på, om man bruger pengene på uddannelse, infrastruktur og børnepasning, eller man bruger dem på for eksempel forsvaret eller kulturtilbud. Det er alle økonomer jo fuldstændig enige om. Så når man regner på de dynamiske effekter af offentlige udgifter, så skal man selvfølgelig regne på forskellige måder, alt efter hvilke typer af udgifter, vi taler om.”
Skæve regnemodeller?

Mads Lundby Hansen understreger, at i det omfang der ligger solid dokumentation for enten positive eller negative effekter af offentligt forbrug, så bør de indregnes. Men i øjeblikket ligger der ikke tilstrækkelig med dokumentation, og derfor bør Finansministeriet hverken indregne dem på positiv- eller negativsiden.

”Det er vigtigt, at man diskuterer det her unbiased, så man nævner både de eventuelle positive effekter, der kan være, og de eventuelle negative effekter, der kan være. Her synes jeg, at debatten indtil nu har været enormt biased.”

Ifølge Jonas Schytz Juul er der imidlertid allerede i dag en skævhed i modellerne: ”Man indregner positive effekter af at sænke skatten og af lavere offentlige ydelser. Men man regner ikke med positive effekter af eksempelvis børnepasning. Så modellerne er allerede i dag skæve,” mener han.


Flere artikler om emnet

Annonce