“Vi bakker op om regeringens faste og stramme udlændingepolitik”

Nye toner

“Vi bakker op om regeringens faste og stramme udlændingepolitik

De Radikales udlændinge- og integrationsordfører understreger, at partiet gennem de seneste år har flyttet sig på udlændingepolitikken

Magnus Georg Jensen
Billedtekst
Magnus Georg Jensen (Rad.), udlændinge- og integrationsordfører
Foto: Det Radikale Venstre

“Vi bakker op om regeringens faste og stramme udlændingepolitik,” slog De Radikale nye udlændinge- og integrationsordfører, Magnus Georg Jensen, fast i et interview med Politiken i juni:

Vi går også ind for, at der er kontrol over, hvor mange mennesker der kommer ind

“Vores politiske leder (Martin Lidegaard, red.) har jo flyttet os på udlændingepolitikken over de sidste par år. Og det har vi jo et resultat af nu med regeringsdannelsen. Vi går også ind for, at der er kontrol over, hvor mange mennesker der kommer ind. Det er nemmere at integrere 100 end 1.000,” understregede Magnus Georg Jensen. 

Kort efter meddelte regeringspartiet, at de ville bakke op om en udvidelse af tildækningsforbuddet, sådan at det også kommer til at gælde på uddannelsesinstitutioner. Hidtil har partiet ellers arbejdet for en ophævelse af det eksisterende tildækningsforbund. 

Og nu - i kølvandet på at op mod 60.000 fortrinsvis unge marokkanske mænd på et døgn invaderede den spanske eksklave Ceuta - uddyber Magnus Georg Jensen:

Det kommer ikke til at være os, der stikker en kæp i hjulet

“Det kommer ikke til at være os, der stikker en kæp i hjulet for, at vi sikrer Danmarks ydre grænser, at vi sikrer en bedre og mere fair fordeling af statsborgerskaber, og at vi sikrer, at vi slår hårdt ned på social kontrol, uanset hvilken fundamentalistisk religion, der udøver den,” siger Magnus Georg Jensen til Berlingske

Stram, men ikke skør

Magnus Georg Olsen understreger over for mediet, at De Radikale vil stemme for den udvisningsreform, som SVM-regeringen fremlagde i januar, og som Firkløver-regeringen - bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale - genfremsatte i juni.

Læs også:"Det skal være så trist, kedeligt og besværligt, at de forlader landet"

De Radikales udlændingeordfører mener ikke udvisningsreformen er perfekt, men reformen tager ansvar for problemet, som Danmark står med, med udvisning af kriminelle udlændinge.

På samme måde melder ordføreren, at De Radikale er med på en ny model for tildeling af statsborgerskab. En model som skal være stram, men “ikke skør”.

Georg Jensen uddyber over for Berlingske, at den nye model for tildeling af statsborgerskaber skal indeholde objektive kriterier, og en mekanisme, der kan sortere mennesker fra, som ikke bør få adgang til dansk statsborgerskab. Og hvis det indebærer en screeningsordning, så er De Radikale også åbne over for det.

Udrejse- og modtagecentre uden for Europa

Tidligere var De Radikale arge modstandere af S-regeringens arbejde med at få etableret et dansk udrejse- og modtagecenter i det østafrikanske land, Rwanda.

De Radikale fik i forbindelse med regeringsforhandlingerne tilbage i november-december 2022 (Som endte med etableringen af SVM-regeringen) med i regeringsgrundlaget, at Rwanda-sporet skulle opgives til fordel for et bredere europæisk samarbejde om etablering af udrejse- og modtagecentre uden for Europa.

En linje, som med fuld radikal accept, går igen i grundlaget for Firkløver-regeringen:

Sammen med andre europæiske lande konkretisere arbejdet med at etablere udrejse- og modtagecentre uden for EU

“Sammen med andre europæiske lande konkretisere arbejdet med at etablere udrejse- og modtagecentre uden for EU med respekt for EU-retten og internationale konventioner (Se side 72).”

Læs også:Mette Frederiksen: ”Vi skal tage kontrollen over Europas grænser tilbage”

Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte i juni, at hun i denne regeringsperiode vil give arbejdet med etablering af udrejse- og modtagecentre uden for Europa “absolut førsteprioritet”. 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.08.2026 - 14:12

Havde Danmark lyttet til De Radikale og givet dem større indflydelse gennem de seneste årtier, end de har fået, ville Danmark nu være i samme ulykkelige situation som Sverige.

For RV ville aldrig selv af egen kraft være nået til et sted med antydning af jordforbindelse, og når de endelig som nu taler om at have rykket sig i udlændingepoltikken, er det helt åbenlyst et resultat af et pres på dem, hvor de var på vej ud på et sidespor helt uden indflydelse.

Men lad os ikke tage fejl: Det er mere sniksnak end realiteter, for de er stadig villige til at give statborgerskab til hvem som helst, der lever op til nogle formelle krav, uanset om de er nok så fyldt med had mod homoseksuelle, jøder eller det sekulære demokrati, og helt uden hensyn til hvor radikalserede de er, måske (og kun måske) med undtagelse af specifikke forbindelser med terrorister.

Så i det omfang, de har rykket sig, er det ikke kun alt, alt for sent, det er også alt, alt for lidt, og ser ærligt talt ikke ud til at stikke ret dybt.

Det er da glædeligt, hvis RV har rykket sig og nu kan se alvoren i projektet, og konsekvenserne i at lade stå til.

Dog mener jeg, at der bør holdes skarpt øje med, hvem der reelt stemmer for hvad ved nye lovforslag. Det gælder faktisk alle de presserende emner, vi står overfor.

Kan vi stole på, at vores politikere agerer i.h.t deres udtalelser, eller er det bare snak? Det bør der holdes øje med, følges op på, og stilles spørgsmål til.

Hvordan skal vi som borgere ellers vide, om vi er på rette vej, eller om alt ender i kompromisser, der ikke flytter os eller gavner noget.

Indsendt af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.08.2026 - 19:20

"regeringens faste og stramme udlændingepolitik" - det er mange bogstaver.

Man kunne spare en del bogstaver ved at skrive "regeringens racistiske udlændingepolitik" - det betyder jo det samme og er meget hurtigere at skrive.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 04.08.2026 - 13:19

Som svar til af Niels Duus Nielsen (ikke efterprøvet)

Jeg ser ikke på nogen måde noget racistisk i, at man selv ønsker at bestemme, hvem og hvor mange, man lukker ind i sit hus. De grumme realiteter har så rigeligt bevist, at der er grund til at tænke sig om, inden huset falder sammen.

I øvrigt er jeg af den holdning, at vi alle er af menneske-racen, men det må du så være uenig i?

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.08.2026 - 20:16

Lad os nu se, om ikke RV stemmer for tildeling af Dansk Statsborgerskab til personer fra MENAPT landene, næste gang

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.08.2026 - 23:20

Generation millennium, ha ha ha

Hold da helt kæft, hvor er I tåbelige.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 04.08.2026 - 01:26

Marts 2019:

Politisk leder Morten Østergaard (R) kaster sig ud i en tre en halv kilometer lang svømmetur for at vise, at "vi drukner i symbolpolitik".

Han skal svømme fra den meget omtalte ø Lindholm til havnen i Kalvehave på Sydsjælland. Danmark har brug for en ny retning, mener han.

- Jeg synes, at vi er ved at drukne i symbolpolitik. Jeg synes, at der er mange ofre for, at de vigtige problemer står uløste hen, fordi regeringen og DF - ofte støttet af S - har mere travlt med at lave denne her symbolpolitik, siger Morten Østergaard.

I 2018 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at kriminelle udlændinge, der skal udvises, men som Danmark ikke kan sende hjem, fra 2021 skal bo på øen Lindholm i Stege Bugt.

August 2026:

“Vi bakker op om regeringens faste og stramme udlændingepolitik,” slog De Radikale nye udlændinge- og integrationsordfører, Magnus Georg Jensen, fast i et interview med Politiken i juni.

Der er løbet meget foruret vand fra byer, fabrikker og landbruget i fjorde og farvande i det ganske land.

Ingen radikale har lyst til at kaste sig ud i bølgerne eller de stille fedtemøjs fjorde.

Verden er så forandret på bare syv år!

Og de stakkels folkekirke præster:

Jesus bespiser en stor folkemængde med kun fem brød og to fisk, hvilket er et centralt mirakel, der er skildret i alle fire evangelier. Efter velsignelsen oplever disciplene, at over 5.000 mennesker bliver mætte, og der er tolv kurve tilovers.

De Radikale mener, at det er noget vrøvl at kalde Danmark for et decideret kristent land, og fremhæver i stedet, at landet favner mange forskellige religioner og livssyn.

På omkring et døgn er knap 60.000 kommet fra Marokko til den spanske eksklave Ceuta. Mange af dem svømmende. Både danske og italienske politikere vil suspendere Spanien fra Schengen.

Radikale Venstre: En radikal ordfører har taget afstand fra forslag om at straffe eller suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet, hvilket ellers blev foreslået af blandt andre den danske statsminister.

Sundheds- og kirkeminister Ida Auken har stået i spidsen for at få tilknyttet en fast præst til Folketinget, hvilket har skabt intens debatter. Beslutningen blev vedtaget af Folketingets Præsidium efter et forslag fra ministeren selv.

Jesus bespiser en stor folkemængde med kun fem brød og to fisk, hvilket er et centralt mirakel, der er skildret i alle fire evangelier. Efter velsignelsen oplever disciplene, at over 5.000 mennesker bliver mætte, og der er tolv kurve tilovers.

De radikale svømmer igen som fisk i vandet.

Men husk at spise brød til:

spise brød til

OVERFØRT tage tingene med et vist forbehold og ikke reagere overilet
SYNONYM
uformelt klappe hesten
ORD I NÆRHEDEN
ikke kunne forsvare
veje for og imod
drøfte
moderere sine udtalelser
slå sig (selv) på/for munden
modificere
Vis flere +
Struer .. blev udnævnt til racismens danske højborg. I Limfjordsbyen spiser man brød til. Man er bestemt ikke racister

Danskere flyver og flyver. Jordkloden varmes op som aldrig før. I Spanien rammer tørke og heftige skovbrande…

Og i Afrika…

Mette Frederiksen har en mastergrad i afrikastudier. Hun afsluttede denne uddannelse i 2009 fra Københavns Universitet, efter at hun i 2007 tog en bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet.

Og siden 2009:

Der findes ikke en samlet offentlig opgørelse over det præcise samlede antal danskere, der har været på charterrejse siden 2010, da Danmarks Statistik primært opgør ferierejser overordnet frem for specifikke pakkerejser/charterfly på tværs af hele perioden. Enkeltårstal viser dog, at der alene i 2017 blev solgt over 1.053.000 danske charterrejser, og branchen sender årligt et sted mellem 1 og 1,5 million danskere af sted.

De fleste af de omkring 60.000 migranter, som i slutningen af juli 2026 krydsede grænsen til den spanske eksklave Ceuta, er vendt tilbage til Marokko.

Når det regner på præsten drypper det på degnen.

Migrant i Ceuta: Vi mangler læger og lærere i Marokko….

Mette Frederiksen og Meloni hyldet i Italien: Kalder dem 'jernladies'

Tilnavnet stammer fra de to lederes fælles brev, hvor de opfordrede til øjeblikkelig handling i kølvandet på situationen i Ceuta.

Folketinget har fået både folkekirkepræst og nye radikale…

Svømmedragten er for længst lagt på hylden…

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 04.08.2026 - 13:38

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Jeg mener ikke at Statministeren har foreslået at Spanien skal udelukkes fra Schengen-samarbejdet , som AJ skriver - Derimod er der blevet givet udtryk for at EU bør overveje en mulig udelukkelse .
Der er trods alt en forskel på de to udsagn .

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Fortsætter kampen mod negativ social kontrol

Dansk Folkeparti 2.0.