Velfærdsdanmark bestikker Underdanmark for at få ro. Den pæne, velfærdsfodrede middelklasse stikker Underdanmark en check hver den første, og så vil vi ellers ikke høre mere om de socialt udsattes sag. Det var budskabet fra den unge socialdemokratiske regionsrådskandidat Jarl Feyling i en kronik i Information.

Netavisen Pio møder Jarl Feyling i den unge socialdemokrats barndomsgade. Stærevej i det københavnske nordvestkvarter. På et grønt område 50-100 meter fra den grå betonblok med en mærkelig maling i blå nuancer, hvor Jarl Feyling er vokset op. I en lejlighed med sin mor, der har sit at slås med. Det er der mange, der har her.

I bebyggelserne på Stærevej er en tredjedel i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet, og gennemsnitsindkomsten er det halve af, hvad den er i resten af landet. Hver anden beboer har ikke nogen uddannelse ud over grundskolen.

”Jeg er vokset op her, og jeg kender til de problemer, der er”, siger Jarl Feyling. ”Jeg ser desværre mange af de udfordringer, jeg selv og mine jævnaldrende venner oplevede, gentage sig”, uddyber han, da han bliver spurgt, hvorfor han skrev kronikken.

Den reelle lighed bliver ikke større af højere ydelser
Jarl Feyling er uenig med den nu afdøde socialforsker Erik Jørgen Hansen, der mente, at man skal forbedre ligheden ved at hæve de offentlige ydelser.

”Nu skal man ikke kritisere en død mand. Og i dataarkene har han antageligt ret. Hvis du omfordeler flere penge fra de i arbejde, til dem på overførselsindkomster, stiger ligheden. Men det ændrer ikke på den reelle lighed.”

Vi spørger Jarl Feyling, hvad han mener med ”den reelle lighed”.

”Jeg mener eksempelvis de børnepenge, mange af dem, der bor her, modtager. De bliver alt for oftebrugt til at finansiere et misbrug af alkohol, hash eller spilleautomater. Jeg kender mange mennesker, der bor her, der bruger store dele af deres overførselsindkomst på alle tre ting. Lidt firkantet sagt vil en stigning i overførselsindkomsten for dem give flere penge til Carlsberg. Eller til banderne, der lever og dræber for profitten af hashmarkedet. Det skaber ikke meget lighed i mine øjne.”

Brug penge på service i stedet for højere checks
Jarl Feyling understreger adskillige gange i interviewet, at han ikke mener, det er alle på overførselsindkomster, der har misbrug eller dybe sociale problemer. Han understreger også, at han ikke ser noget problem i at hæve visse offentlige ydelser. For eksempel er han modstander af kontanthjælpsloftet. Hans pointe er, at penge i sig selv ikke løser problemerne.

”Hvis man gerne vil hjælpe, er det smartere at give børn mad i skolen end at give forældrene penge, som de måske bruger på et misbrug. Vi skal investere direkte i service i stedet for at uddelegere serviceforpligtelserne til forældre, der trods de bedste intentioner ikke magter opgaven”, siger Jarl Feyling, der mener, at det allermest kritiske i forhold til den sociale indsats er, at forældrenes sociale problemer genspejler sig i deres børn.

Det nuværende system har nået sit maksimale potentiale
Den negative sociale arv i Danmark har været nogenlunde konstant de sidste årtier. Jeg spørger Jarl Feyling, om vi måske er nået til vejs ende i forhold til, hvor meget vi kan begrænse den negative sociale arv. Men før spørgsmålet er stillet færdig, afbryder den unge socialdemokrat.

”Nej. Det tror jeg ikke. Jo, med det system, vi har nu. Den virkelighed vi oplever nu er selvfølgelig en afspejling af det system vi har valgt. Vores sociale system er i verdensklasse, og det har hjulpet min familie og jeg enormt - men ja, den nuværende model har muligvis nået sit maksimale potentiale.”

Flere penge i hånden løser ikke noget
I det hele taget ligger Jarl Feylings fokus tydeligt på de socialt udsattes børn. Det er for børnenes skyld, at velfærdsservice er vigtigere end flere penge i forældrenes hænder. Jeg spørger ham, om ikke han er for hurtig til at opgive forældrene. Ville det bedste for deres børn ikke være, at forældrene fik en bedre hjælp end de gør i dag??

“Ingen mennesker skal opgives i vores samfund. Der er nok at forbedre for socialt udsatte voksne i vores samfund. Det er derfor jeg stiller op til regionsrådet. For eksempelvis at sikre bedre lægedækning i de socialt udsatte boligområder og for at sikre en bedre psykiatri.”

”Når det er sagt, mener jeg bare ikke, at hverken udviklingen siden 80’erne eller mine egne erfaringer viser, at flere penge i hånden skulle være løsningen.”

Afskærmet af pigtråd
Hvis ikke hjælpen til socialt udsatte rækker længere end til en check, risikerer vi ifølge Jarl Feyling, at menneskeliv og menneskeligt potentiale går tabt.

”Uanset om man siger, at folk bare skal have flere penge, eller at udsatte bare skal tage sig mere sammen, så får man det til næsten at lyde som en biologisk selvfølgelighed, at folk er i en udsat situation. Jeg tror på, at mennesker kan rykke sig. Ens sociale situation er ikke et grundvilkår”, siger Jarl Feyling.

“For mig er det hele Socialdemokratiets grundtanke. Vores parti har altid arbejdet for at fjerne ulighederne i folks indbyrdes muligheder, og for at fjerne klasseskel baseret på menneskers sociale baggrund. Altså den meritokratiske tankegang: Ikke, at alle skal eje eller tjene lige meget.  Men at sikre lige muligheder så børn på Stærevej og lignende områder ikke bliver fanger af deres forældres baggrund.”

”Vi er ikke født med lige vilkår. Derfor skal vi stille alle de institutioner vi kan til rådighed, der kan nedbryde den ulighed”, siger Jarl Feyling.

Vi går over til den opgang, hvor Jarl Feyling er vokset op.

Han peger på et pigtrådshegn. Det adskiller hans barndomsblok fra de nyere andelsboliger. Og holder blokkens unger på tryg afstand af de andre børn.