Det går godt for højskolerne i Danmark. Efter en række hårde år fra midten af 90erne og frem til 2005, hvor skoler måtte lukke på grund af for få elever, er elevantallet i dag støt stigende.

Det øgede antal elever er en modreaktion på en samfundstendens, hvor man forventer, at de unge konstant leverer, mener Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening.

”Man kræver, at de unge kommer hurtigere i gennem studierne, og at de ikke laver nogen svinkeærinder. Men presset bliver for meget for mange, og derfor søger de mod højskolerne.”

Det er klogt, for undersøgelser viser, at de unge efterfølgende klarer sig bedre.

Vi har mødt Lisbeth Trinskjær i Højskolernes Hus i København til en samtale om højskolernes rolle i dag.

Et modsvar til præstationssamfundet
Lisbeth Trinskjær fortæller, at der altid er meget kontant afregning for højskolerne: Når skolerne ikke er relevante for folk, får de færre ansøgere - når de derimod opfylder et samfundsbehov, bliver de belønnet med flere elever. Det er benhård markedslogik.

Måske skal vi holde op med at tale om et højskoleophold som et svinkeærinde – men snarere som en genvej, der kan hjælpe folk til at træffe de rigtige valg.”

”Samfundet lægger i dag enormt meget ansvar på de unges skuldre, og mange føler sig forpligtigede til konstant at levere og lykkes. Man gør alt for at skubbe de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet og gør rigtig meget ud af hele tiden at bedømme dem med karakterer og adgangskrav. Men mange unge føler, at de mangler noget i tilværelsen, og de søger derfor et meningsfuldt fællesskab. Der er et hul i samfundet, som vi hjælper med at udfylde.”

Trinskjær understreger samtidig, at det ikke giver mening at se højskolerne som spildtid for de unge, for analyser viser, at tidligere elever generelt klarer sig bedre igennem det videre uddannelsesforløb – især unge, der kommer fra ressourcesvage hjem.

”Måske skal vi holde op med at tale om et højskoleophold som et svinkeærinde – men snarere som en genvej, der kan hjælpe folk til at træffe de rigtige valg.”

Tilbage til de grundtvigske rødder
Den første højskole blev dannet i 1844 i Rødding, inspireret af Grundtvigs tanker om en skole for livet. Hans vision var, at den lavt- eller uuddannede del af befolkningen skulle klædes på til demokratisk deltagelse – for det krævede viden at tage del i de politiske beslutninger.

Vi får tit elever, der ved meget mere end os selv om alt muligt. Udfordringen i dag er snarere at lære folk at navigere i al den information.

I 1800-tallet var viden svært tilgængeligt for den brede befolkning, og meget af den var slet ikke tilgængelig på dansk. Derfor introducerede højskolerne borgerne for viden og kultur i et forståeligt sprog, og det var med til at myndiggøre dem, fortæller Trinskjær.

”I dag er der mere viden end nogensinde, og det er enormt tilgængeligt – også for den brede befolkning. Vi får tit elever, der ved meget mere end os selv om alt muligt. Udfordringen i dag er snarere at lære folk at navigere i al den information. Og at lære dem, at de står på skuldrene af noget.”

Men formålet er som sådan det samme som i 1800-tallet, fortæller Trinskjær: ”Vi skal oplyse og vække folks begejstring og nysgerrighed. Hermed er vi med til at føre folk ud af en passiv tilgang til samfundet. Der har været perioder i historien, hvor det har været mindre relevant, men på højskolerne føler vi i dag, at det igen er nødvendigt at vise folk, at samfundet ikke er en statisk størrelse, men at det er noget, vi danner i fællesskab. ”

”Vi former ikke mennesker til at gå i takt, det handler om at de skal finde nok styrke og dømmekraft i sig selv til at kunne navigere i samfundet. Det er opgaven i dag, og det var opgaven da bevægelsen startede.”

Brobygger i et polariseret Danmark
En stor del af de danske højskoler ligger spredt rundt i det danske land – på øer og i små landsbyer, som har få andre kulturelle institutioner. Lisbeth Trinskjær vurderer derfor, at de har en særlig rolle at spille i et segmenteret Danmark, hvor forskellen mellem udkanten og de større byer er hastigt voksende.

”Vi gør meget for at invitere lokalbefolkningen ind på Højskolerne. Vi vil gerne have, at folk mødes på kryds og tværs og især at folk, der ikke så godt kender os, bliver inviteret indenfor.

Højskolerne er for eksempel ved at lancere et tiltag, der hedder ”frirummet.” De uddanner ’debatpiloter’ som skal tage ud på højskoler, friskoler eller efterskoler og tage fat i en lokal debat, som borgerne i området er uenige om.

”Pointen er ikke, at man bare skal kunne sidde og vurdere debatten passivt og udpege en vinder og en taber. Det handler om, at vi alle sammen skal blive klogere, og at vi skal påtage os en del af samfundsansvaret og føle, at vi kan være med til at påvirke tingene.”

I en individualiseret tid, vil vi søge fællesskabet
Højskolernes fremtid vil komme til at afhænge af de politiske vinde, vurderer Trinskjær.

Jeg tror helt grundlæggende på menneskets klogskab. Jeg tror, at mennesket altid vil søge dybde og mening

Højskolerne vil ikke styres politisk, men hun håber, at det i højere grad vil blive anerkendt, at de godt alligevel kan bruges til at løfte politiske udfordringer: "Jeg håber, at samfundet vil blive ved med at prioritere at uddanne samfundsborgere," siger Trinskjær og siger afsluttende:

”Jeg tror helt grundlæggende på menneskets klogskab. Jeg tror, at mennesket altid vil søge dybde og mening. Og jeg tror, at i den her tid, hvor tendensen til individualisering er så stærk, så vil der blive endnu mere brug for institutioner, der dyrker fællesskabet.

 

 

Netavisen Pio har startet en fredagsserie om kultur & dannelse. Vi interviewer en række kulturelle aktører, som skal give deres bud på, hvad vi skal med dannelse og kultur i dag.

Dagens interview med højskoleforstander og formand for Højskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, er femte interview i serien.