Vi har brug for uddannelsespolitisk samfundsansvar

Vi skal turde sige højt, at formålet med uddannelse ikke er selvrealisering, men at komme i arbejde.
Foto: Colourbox
I hele verden ser man måbende på det danske uddannelsessystem, og med god grund. For uagtet størrelsen på forældrenes pengepung, så har alle danskere gratis adgang til uddannelse.

Viden er uomtvisteligt det vigtigste råstof for en lille åben økonomi som vores
 

Det kan vi være stolte af, og det skal vi værne om. Viden er uomtvisteligt det vigtigste råstof for en lille åben økonomi som vores og uddannelse er det vidundermidlet for at åbne øget viden.

Reduceret til et spørgsmål om selvrealisering

Derfor bør uddannelse tolkes som en investering i det enkelte menneske, der efterfølgende tjener sig selv hjem med renter. Med andre ord er uddannelse noget, vi som samfund stiller gratis til rådighed for den enkelte, så der kan opnås de nødvendige kvalifikationer, det kræver at have et arbejde.

Desværre har uddannelsesdebatten i de senere år handlet mere om, at vi unge skal kunne realisere os selv og udforske vores interesser på samfundets regning, end den har handlet om arbejdsmarkedets behov og kvalificeret arbejdskraft for skattekronerne.

Man fik bildt et stort flertal af ungdommen ind, at loftet var en klods om benet på alle unge

Og skulle man vove stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er ansvarligt at uddanne blindt ud fra ren interesse og lyst, så starter kampagnekaravanen fra elev- og studenterbevægelsen med store gloser om det frie uddannelsesvalg. Senest så vi det i forbindelse med debatten om uddannelsesloftet, hvor man fik bildt et stort flertal af ungdommen ind, at loftet var en klods om benet på alle unge. Sandheden er nok nærmere, at frygten for at ramle hovedet mod loftet var større end risikoen.

Nogle døre skal lukkes tidligere

Jeg mener, at tiden er inde til en seriøs debat om måden, vi uddanner på. Og udgangspunktet bør være, at vi som samfund skal stille krav til, hvordan vi bruger penge på uddannelse. Det giver ganske enkelt ikke mening at optage flere unge på gymnasierne, end arbejdsmarkedet har behov for, når virksomhederne skriger efter højtkvalificeret faglært arbejdskraft.

Det giver ganske enkelt ikke mening at optage flere unge

Det mest fantastiske ved vores uddannelsessystem er, at alle muligheder er åbne for den enkelte. Det betyder dog ikke, at alle døre skal holdes åbne så længe som muligt, blot for at vi kan holde fast i illusionen om det frie uddannelsesvalg.

Der er brug for, at vi taler meget mindre om, hvordan vi trækker uddannelsesvalget længere ud. Blot for at bevare illusionen om det skal være så frit som muligt. Det har kun har gjort ungdommen mere stressede, fordi uddannelsessystemet bliver uoverskueligt. Vi skal turde stille krav.

Stop social tvang

I stedet bør vi tale om, hvordan man modarbejder den sociale tvang, der præger ungdommen i løbet af grundskolen. Og som resulterer i, at tusindvis af unge hvert år vælger gymnasiet, uden planer for hvad de vil bruge det til. Det bliver altså reelt en forlængelse af folkeskolen.

Gymnasierne skal forberede unge til videre uddannelse

Her er der behov for, at politikerne udstikker en tydelig retning.

Enten skal vi vende tilbage til udgangspunktet om, at gymnasierne skal forberede unge til videre uddannelse. Og dermed kan vi sætte begrænsninger på optaget ud fra arbejdsmarkedets behov. På samme måde bør universiteterne reguleres. Det vil skabe højere karakterkrav for optag på gymnasierne, men med en grundskole bygget op omkring boglige evner, så holder det ikke mig vågen om natten.

Ud af det uddannelsespolitiske dødvande

Alternativt kan vi sende alle unge på gymnasiet som en overbygning til folkeskolen, og hæve antallet af ECTS-point man optjener på en erhvervsuddannelse. Det ville give god mening i forhold til erhvervsuddannelserne, da man her bliver klædt på til at varetage faglærte jobs på et niveau, som i de fleste andre lande tildeles ingeniørstatus.

Vi skal turde sige højt, at formålet med uddannelse ikke er selvrealisering

Politikerne har mange knapper og skrue på, og én ting er mejslet i sten – vi skal ud af det uddannelsespolitiske dødvande, vi er i nu.

Vi skal turde sige højt, at formålet med uddannelse ikke er selvrealisering, men at komme i arbejde.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Formand for Metal Ungdom


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Der findes også en anden måde at diskutere det på (se det på)..Nogle mennesker lever for at arbejde, og ander mennesker arbejder for at leve.. Og der skal være plads til begge holdninger..