Vi har mere brug for kulturkamp end for værdikamp

Landets nye kulturminister Marianne Jelved blæser til værdikamp og inviterer i den forbindelse Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard op til dans. Havde man spurgt mig, havde jeg foretrukket en socialdemokratisk kulturkamp.
Når Jelved kalder til såkaldt værdikamp er jeg mindre begejstret. Jeg husker med rædsel den tidligere radikale kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen, der iklædte sig en burka for at fremprovokere en værdidebat. Som om det at bære burka skulle være specielt frisindet

Havde man spurgt mig: Efter et ugelangt gøglernummer i mediernes trapez valgte Uffe Elbæk at takke af som landets kulturminister. Partiejer Margrethe Vestager tøvede ikke længe, men slog til med det samme. Nu skulle partiets tidligere statsministerkandidat Marianne Jelved igen svinge håndtasken, denne gang som værdikæmper i kulturministeriet.

Jeg kender Marianne Jelved særdeles godt fra det nordjyske, hvor vi begge er opstillet og fra flere af folketingets udvalg. Jelved er helt fantastisk. Hun er skarp, sjov, inde i stoffet og en fornøjelse at arbejde sammen med. Men når Jelved kalder til såkaldt værdikamp er jeg mindre begejstret. Jeg husker med rædsel den tidligere radikale kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen, der iklædte sig en burka for at fremprovokere en værdidebat. Som om det at bære burka skulle være specielt frisindet – jeg tænker tværtimod. Jeg brænder selv for international solidaritet. Og mit socialdemokratiske hjerte banker for lighed og mangfoldighed og for at bekæmpe racisme og forskelsbehandling. Men jeg har svært ved at se, det kloge i at starte en såkaldt værdikamp i mod Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti.

Hvorfor i alverden inviterer Marianne Jelved så Pia Kjærsgaard op til dans nu? Det vil jo give Pia Kjærsgaard og DF det spotlight, de har sukket efter i halvandet år.

Regeringen har faktisk trukket Danmark i en rigtig og mere venstreorienteret retning i værdispørgsmålene. Integrations- og retspolitikken er så småt blevet ligeså fair, som den er fast, og det er sådan, det skal være. Hvor de såkaldte værdispørgsmål kunne afgøre folketingsvalg for bare få år siden, er det arbejdspladser, økonomi og velfærd, der i dag afgør, hvad folk stemmer. Få interesserer sig længere for Pia Kjærsgaard ’dem og os’-retorik. Siden valget i 2011 har Pia Kjærsgaard billedlig talt tumlet rundt i et mørkt rum for at lede efter kontakten til lyset. Men det er ikke lykkedes hende. I offentligheden er hun og Dansk Folkeparti ikke interessante på samme måde længere. Det er vel også derfor, Pia Kjærsgaard har taget konsekvensen, trådt et skridt tilbage og overladt pladsen til Kronprins Kristian, hvis spidskompetence ikke er værdikamp.

Hvorfor i alverden inviterer Marianne Jelved så Pia Kjærsgaard op til dans nu? Det vil jo give Pia Kjærsgaard og DF det spotlight, de har sukket efter i halvandet år. Det vil give dem mulighed for at sætte dagsorden og definere, hvad der er vigtigt i dansk politik. Jelveds inklinering til Pia Kjærsgaard savner mening. Hvis der slet ikke var andre debatter at tage som kulturminister, så måske? Men dansk politik skriger jo netop på en ny kulturkamp defineret af centrum-venstre.

Havde man spurgt mig, ville jeg gå til kamp for langt mere musikundervisning og teater i folkeskolen. Al forskning viser, at børn der stimuleres musisk og kreativt også lærer langt mere i alle de andre fag, lærer hurtigere og udvikler sig bedre. Og så har de det først og fremmest meget sjovere. Derfor kunne det være et stærkt mål for en ny kulturminister, at alle børn lærer at spille et instrument.

Børn skal lære at følge med i samfundet, forholde sig til nyhederne, være kritiske og forstå, hvorfor en avis skriver et, mens en anden noget andet.

Havde man spurgt mig, havde jeg foreslået, at samtlige børn i deres 14. år, får et elektronisk abonnement til et dansk dagblad. Gerne fire forskellige aviser, hen over året. Fx Jyllandsposten eller Politiken i de første tre måneder, Information i de næste, så Ekstrabladet i tre måneder for så at slutte af med et regionalt dagblad i de sidste. Børn skal lære at følge med i samfundet, forholde sig til nyhederne, være kritiske og forstå, hvorfor en avis skriver et, mens en anden noget andet. Alt for få børn og unge følger med i nyheder og samfundsforhold, og det er en vigtig kulturkamp at få dem til det!

Havde man spurgt mig, havde jeg foreslået at opprioritere DR’s P1 igen, efter VK regeringens nedprioritering af stationen. Danmark har brug for en stærk, dybtgående og nuanceret radiostation, der kritisk følger indenrigs- og udenrigspolitik. I den sammenhæng behøver det ikke være en mærkesag for den ny regering at holde liv i Radio 24-syv.

Havde man spurgt mig, er der et hav af kulturpolitiske sager, der adskiller os fra den tidligere højreorienterede regering.  Lad os starte en ny kulturkamp, der er langt mere brug for en centrum-venstreorienteret kulturkamp end for en ny såkaldt værdikamp.

 

Rasmus Prehn er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og partiets trafikordfører.


Kommentarer fra Facebook