Vi har vænnet os til at folk dør

Ovenpå en af vores tids største enkeltepisoder målt på dræbte, så har de danske reaktioner været tåkrummende pinlige grænsende til det idiotiske.
Vores børn og børnebørn kommer til at kigge i historiebøgerne og vurdere os. Vi må spørge os selv, om vi kan have god smag i munden, når vi skal forklare dem, hvorfor syriske flygtninge skulle drukne i Middelhavet.

Ni hundrede mennesker. Tænk lige over det. Det svarer til to hele folkeskoler. Det var antallet af mennesker, som druknede i Middelhavet i sidste uge. Ja, vi har vænnet os til det på lige fod med, at vi har vænnet os til, at der dagligt dør 200-300 mennesker i Syrien. Dermed er nyhederne om nye skibsforlis ud for Italien blevet hverdagskost og forårsager for det meste ikke mere end et løftet øjenbryn inden hverdagen fortsætter.

Danske reaktioner er tåkrummende og grænsende til idiotiske
Ovenpå en af vores tids største enkeltepisoder målt på dræbte, så har de danske reaktioner været tåkrummende pinlige, grænsende til det idiotiske. Lige fra de sædvanlige hensigtserklæringer om, at vi skal hjælpe til, de lige så sædvanlige inhumane forslag fra Dansk Folkeparti om at sejle flygtninge tilbage eller oprette en lejr et eller andet sted, hvor de kan interneres. En ide, som den konservative Rasmus Jarlov åbenbart også var tændt på.

I Australien har man også i årevis haft et problem med, at titusinder af mennesker sejlede til landet i plimsollere for...

Posted by Rasmus Jarlov on 20. april 2015

På grund af deres geografiske placering, så har særligt Italien, Grækenland og Spanien taget imod næsten samtlige flygtninge, som har valgt at søge imod Europa enten via Middelhavet eller op igennem Tyrkiet.

Den logiske holdning ville selvfølgelig være, at flygtningestrømmen udgør et samlet europæisk problem, hvorfor lande som Danmark, Storbritannien, Finland og så bør bidrage. Ingen skal slippe for ansvaret bare fordi de, rent geografisk, er så heldig at befinde sig langt væk fra tragedierne i Sydeuropa.Men den solidaritet har været meget svær at spotte, hvilket har ført til, at eksempelvis italienske grænse- og kystvagter er stoppet med at notere og bogføre de mange flygtninge, da man derved undgår reglen om, at når flygtninge stoppes længere oppe i Europa, så skal de sendes tilbage til det (europæiske) oprindelsesland, som de kom fra.

Danmark svigter den internationale solidaritet
På grund af blandet andet den syriske borgerkrig, så oplever vi i øjeblikket en af vores tids største flygtningestrømme. Om vi vil det eller ej, så har vi et ansvar. Det betyder ikke, at vi skal åbne grænsen og tage imod samtlige flygtninge, men vi har et fælleseuropæisk ansvar for at lave fair fordeling rundt omkring i Europa.

I det henseende holder det simpelthen ikke, at vi skal fortsætte med at ligge øre til, at løsningen på alle vore problemer er at sende alle flygtninge ned til lejre i Afrika. Et forslag, som har været særligt populært i blå blok, hvor man så samtidig ønsker at skære ned for ulandsbistanden. Snak om inkonsistens. Eller argumentet om nærområder. Libanon, Jordan og Tyrkiet huser i øjeblikket flere millioner syriske flygtninge og disse alene har alene mere end 90 procent af de syriske flygtninge og det tal kommer kun til at stige.

Hvad vil vores børnebørn tænke?
Derfor kan det simpelthen ikke passe, at eksempelvis Tyskland alene skulle tage imod halvdelen af de 50.000 syriske flygtninge, som kom til Europa i 2013. Eller at de i forvejen pressede sydeuropæiske lande efterlades med en af vores tids største flygtningestrømme, mens vi vasker hænder og i ny og næ sender en pengepose derned, som en form for hold kæft bolsche.

Jeg har en grundlæggende tro på, at vores børn og børnebørn kommer til at kigge i historiebøgerne og vurdere os. Så må vi spørge os selv om vi til den tid vil have god smag i munden, når vi skal forklare dem, hvorfor de syriske flygtninge skulle drukne i Middelhavet mens vi diskuterede, hvordan vi kunne sende krigsskibe derned for at stoppe tilstrømningen.

Tarek Ziad Hussein (f. 1992) er stud.jur. på Københavns Universitet og blogger på tarek.dk.

’Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook