Vi kan ikke længere ignorere Kina: Ny bog forklarer hvorfor

I 1793 blev den betydningsfulde engelske Lord George Macartney sendt med en diplomatisk delegation til Kina. Formålet var at etablere handels- og diplomatiske forbindelser med det daværende Qing-dynasti.

Hvad englænderne og Macartney ikke vidste, var, at kinesere ikke havde meget behov for at snakke med resten af verden. 

Faktisk havde Kina igennem kejsertiden ikke et egentligt udenrigsministerium, fordi man betragtede omverdenen som mindre civiliseret og underudviklet.

I Kjeld Erik Brødsgaard og Anne-Mette Barfods nye bog, 'Xi Jingpings Kina – Arkitekten bag en ny verdensorden', beskrives det, at i kejserens øjne ”var Macartneys mission ikke en forhandling mellem ligeværdige parter, men snarere en form for hyldest til kejseren”.

Læs også:Vrede og manipulation har sejret over fakta i politik - men forfatter snubler med løsningen

Den kinesiske hybris skulle vise sig at være en stor fejl. Den mislykkede mission havde store konsekvenser, som endte i 1800-tallets opiumskrige mellem Kina og England, hvor Kina mistede store territorier og måtte give efter for vestlige krav.

Nye magtforhold

I dag rejser de europæiske landes delegationer og ledere igen til Kina, men denne gang er kineserne langt mere fokuserede på omverdenen og begår færre fejl i troen på deres egen overlegenhed.

Den seneste tid har både Canadas premierminister, Mark Carney, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, besøgt landet. For Keir Starmers vedkommende var det første gang i seks år, at en engelsk statsleder tog til Kina. Den tidligere menneskerettighedsadvokat måtte lægge de vestlige idealer fra sig og gå til audiens hos den nye kejser.

Læs også:Håb for staten – ikke borgerne

Magtforholdene er vendt om. Kina er blevet en international stormagt, som de europæiske ledere umuligt kan komme uden om.

Ørsted er ikke længere den største vindmølleproducent. Tesla sælger ikke længere flest elbiler. Det gør kinesiske virksomheder. Kina kopierer ikke længere kun europæiske varer, men ligger forrest i feltet inden for ny teknologi.

Bogen er en del af en vigtig opgave med at løfte vores forståelse af Kina

Kineserne er en afgørende handelspartner, et kæmpe marked for Europa, og samtidig kontrollerer de størstedelen af de afgørende råstoffer og mineraler til moderne teknologi.

Vi skal forstå Kina

Det er med den baggrund, at forskningsformidler Anne-Mette Barfod og CBS-professor Kjeld Erik Brødsgaard har skrevet 'Xi Jingpings Kina – Arkitekten bag en ny verdensorden'. 

Bogen gennemgår Kinas internationale relationer og sætter læseren ind i, hvordan det kinesiske politiske system er bygget op og ikke mindst, hvordan en kinesisk verdensorden ser ud. 

Bogen er en del af en vigtig opgave med at løfte vores forståelse af Kina. Vi skal kunne forstå det land, som kommer til at være med til at tegne den kommende verden. 

Bogen bruger påfaldende lidt tid på de mere kritisable dele af Xi’s Kina

Paradoksalt nok sker der en markant nedgang i danske uddannelser, der handler om Kina. Danskernes viden om USA som politisk og kulturelt land er omfattende, men derimod ved de fleste stort set intet om Kina. Det er en manglende kapacitet i vores offentlige samtale.

Kina vender sig i disse år markant ud mod verden i form af investeringer i 3.-verdenslande og projekter som det såkaldte Belt and Road Initiative, også kaldet den nye silkevej. 

Læs også:Ny bog om venstrefløjen er yderst relevant læsning

Samtidig forsøger de at fremstå som fortalere for den internationalt retsbaserede og frihandlende verdensorden over for den rablende Donald Trump i USA.

”Når USA trækker sig tilbage, opstår et tomrum. Og det tomrum træder Kina ind i med nye idéer, nye partnerskaber og et sprog, der taler til store dele af verden, især i det globale syd, hvorimod Vesten er mere skeptisk”.

En ny verden

Den verdensorden, Xi Jinping prøver at tegne konturerne af, er først og fremmest en, hvor hvert land skal kunne bestemme sin egen vej og måde at regere på, og intet system anskues som universelt bedst. 

Kina kræver, at deres eget autoritære system anerkendes som legitimt og lige så godt som det liberale demokrati, men har modsat USA intet behov for, at resten af verden regeres på samme måde.

Læs også:Ny roman fra Leif Davidsen er højaktuel, men ikke blandt hans bedste

Bogen bruger påfaldende lidt tid på de mere kritisable dele af Xi’s Kina. Behandlingen af uigurerne i Xinjiang-provinsen fremstilles eksempelvis som et emne, om hvilket Vesten har en holdning, og Kina en anden. 

Der bruges ikke lang tid på at kritisere hverken det eller kravet om indlemmelsen af Taiwan og Tibet.

Til tider fremstår bogen også relativistisk i sit forsøg på at lade læseren forstå den kinesiske forståelse af verden: 

”Når vi taler om menneskerettigheder, er det vigtigt at se nærmere på forskellige forståelser af begrebet. Kina har en mere økonomisk tilgang, end vi har i Vesten. For kineserne handler menneskerettigheder om retten til udvikling og retten til at overleve økonomisk”. 

Men måske må vi også begynde at kunne snakke om Kinas ønsker og strategiske mål på en måde, der erkender, at Kina er en stormagt, vi ikke kan moralisere over. Ellers bliver det umuligt at forstå den rolle, Kina har tænkt sig at spille i verden.

Læs også:Viktor Orbán har gjort Ungarn til EU's trojanske hest

Det aftvinger i hvert fald, at Europa spørger sig selv, i hvor høj grad vi vil stå på vestlige idealer og principper i en ny verden, hvor Kina har langt mere magt. 

Lige nu ser vi landet som en partner, økonomisk konkurrent og systemisk rival. Vi må finde ud af, hvilken del af den triade der er vigtigst. 

Det starter med at vi forstår Kina bedre, og til det er 'Xi Jingpings Kina – Arkitekten bag en ny verdensorden' et godt sted at starte. 

Kjeld Erik Brødsgaard og Anne-Mette Barfod. 'Xi Jingpings Kina – Arkitekten bag en ny verdensorden'. 256 sider. Gads Forlag. 2026. Er netop udkommet.