En effektiv kommunal sektor er ikke et fremtidsscenarie eller en politisk drøm. Den kommunale drift er gennem flere år blevet effektiviseret og der er ikke én kommune i Danmark, der ikke har fuldt fokus på hvad hver en krone bruges til.

Fakta er, at langt de fleste kommuner i dag har udliciteret og konkurrenceudsat massevis af opgaver

Venstre-regeringen har med bl.a. omprioriteringsbidraget sat tommelskruer på det kommunale selvstyre. Det skaber fornyet frustration blandt lokalpolitikere og ikke mindst medarbejdere i kommunerne.

For fakta er, at langt de fleste kommuner i dag har udliciteret og konkurrenceudsat massevis af opgaver og alt i alt driver en effektiv kommune målt på både pris og kvalitet.

Borgerligt korstog for udlicitering
I min egen kommune - Kolding - har et flertal med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative i front fortsat gang i et ideologisk udliciterings- og konkurrenceudsættelseskorstog. Det kan man undre sig over.

Men måske er det præcis her, at korstoget hopper af skinnerne. For hvad ved vi egentlig om konsekvenserne af det borgerlige mantra om, at jo flere offentlige opgaver der løses af private, des billigere og bedre er det hele? Ikke meget.

Vi skal kende effekterne af kompetencetab, medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø.

Først nu er seks af landets forskningsmiljøer gået sammen i et stort forskningsprojekt, som skal levere uafhængig og forskningsbaseret viden om effekterne af konkurrenceudsættelse både på tekniske områder og på velfærdsområderne. Den viden man har i dag fortæller, at de reelle gevinster i kroner og ører efterhånden er ganske beskedne - hvis de overhovedet er til stede.

Den store mangel i de få undersøgelser der eksisterer, er kvalitetsmålingen. For hvad er det for en kvalitet, man reelt får leveret til den reducerede pris, der bydes ind med? Det ved vi alt for lidt om, og den del bliver også interessant at følge, når de seks forskningsmiljøer barsler med de i alt 10 rapporter de skal lave.

Teoretiske besparelser kan afvikle den lokale velfærdsmodel
Vi skal vide langt mere om konsekvenserne ved at reducere den kommunale sektor til opgaveudbyder. Vi skal kende effekterne af kompetencetab, medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø. Og hvad egner sig egentligt som opgaver for henholdsvis offentlige og private virksomheder? Vi skal altså langt tættere på den reelle kvalitetsvurdering.

For hvis en given kommune reducerer sit serviceniveau og dermed kvalitet inden for et bestemt opgavefelt, så opstår der jo naturligvis en besparelse. Spørgsmålet er om den besparelse skal gå til aktionærer i en privat virksomhed, eller til borgerne i kommunen. Jeg er som Socialdemokrat ikke i tvivl og meget tyder på, at det borgerlige Danmark heller ikke er i tvivl – blot med modsat fortegn.

Spørgsmålet er om den besparelse skal gå til aktionærer i en privat virksomhed, eller til borgerne i kommunen

En anden af de vigtige points er som nævnt, at vi med udlicitering og konkurrenceudsættelse ikke står foran en fuldfed kornmark, men en tærsket, kortstubbet mark der allerede har leveret god afgrøde til kommunernes budgetter og regnskaber, samt til aktionærerne i de private virksomheder.

Derfor bør man som kommunalpolitiker tænke sig grundigt om og enten bevare eller udvikle en fornuftig kritisk sans, når dagsordenen tilsiger endnu mere udlicitering og konkurrenceudsættelse.

Med andre ord er der behov for en kvalitetsvurdering af hele begrebet om konkurrenceudsættelse og udlicitering. Der er brug for at der skabes mening i et felt, hvor ideologi og teoretiske besparelser har en øget risiko for at afvikle den lokale velfærdsmodel.

 

Christian Haugk (f. 1966) er 2. viceborgmester i Kolding Kommune, gruppeformand for Socialdemokraterne i Kolding Byråd og partiets borgmesterkandidat. Han kan følges på facebook.com/haugk.

‘Kommunale rødder’ er en fast klumme på netavisen Pio, der to gang ugentligt vil bringe indlæg fra en række af socialdemokratiets førende byrådsmedlemmer.