Vi mangler stadig sandheden om Irak

Efter 12 år venter vi stadig på svar og sandheder fra Irakkommissionen, som højrefløjen forsøger at spænde ben for.
Undersøgelseskommissionen skal undersøge og redegøre for, på hvilket grundlag regeringen i foråret 2003 besluttede, at Danmark skulle deltage i krigen i Irak

I morgen er det 12 år siden, at Danmark sammen med USA, Storbritannien og resten af ’Koalitionen af villige’ indledte det militære angreb på Irak. Mens Irak fortsat plages af krig, så er baggrunden for Danmarks krigsdeltagelse imidlertid gledet fuldstændig i baggrunden. Senest har Venstre forsøgt at få nedlagt den kommission, der skal undersøge den danske krigsdeltagelse.

Det kan undre, al den stund, at der er en række forhold omkring Irakkrigen, der fortjener nærmere belysning.  Dels var det et historisk snævert flertal i Folketinget, bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der sendte Danmark i krig. Dels kostede krigen og den efterfølgende besættelse otte danske soldater livet. Og dels er fremstår årsagen til den danske krigsdeltagelse – efter 12 år – fortsat meget uklar.

VKO forsøgte at blokere for kommissionen
Både Storbritannien og USA har gennemført en lang række undersøgelser af forløbet op til Irakkrigen. Men under først Anders Fogh og siden Lars Løkke blokerede VKO-flertallet for en tilbundsgående dansk undersøgelse. Argumentet var blandt andet, at det ville være spild af penge.

VK-regeringens bekymring for skatteborgernes penge virker dog ret besynderlig i betragtning af, at VK-regeringen op gennem 00’erne af flere omgange bevilligede over ti millioner kroner til den højreorienterede historikker Bent Jensenog hans Center for Koldkrigsforskning.

Først efter regeringsskiftet i 2011, lykkedes det SRSF-regeringen at nedsætte en undersøgelseskommission. ”Undersøgelseskommissionen skal undersøge og redegøre for, på hvilket grundlag regeringen i foråret 2003 besluttede, at Danmark skulle deltage i krigen i Irak”, fremgår af kommissoriet for Kommissionen.

Fogh: Irak har masseødelæggelsesvåben
"Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det”, udtalte Anders Fogh blot få dage før krigsudbruddet. Det var ikke første gang, at Fogh udtrykte sig så kategorisk. Også udenrigsminister Per Stig Møller blev ved gentagende lejligheder citeret for at sige, at Irak besad masseødelæggelsesvåben.

Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.

Men Irak viste sig som bekendt ikke at have masseødelæggelsesvåben på det tidspunkt hvor, invasionen fandt sted. Mens den erkendelse førte til dyb selvransagelse i både USA og Storbritannien, så er nyheden om Iraks manglende masseødelæggelsesvåben blot blevet mødt med et let skuldertræk i Danmark.

Nu hævede VK-regeringen, at masseødelæggelsesvåben slet ikke var årsagen til den danske krigsindsats. ”Den eneste grund til at regeringen gik i krig var Iraks manglende vilje til at samarbejde med FNs våbeninspektører”, udtalte Fogh i 2008. Dette argument er også noget besynderligt, eftersom både lederen af FN’s våbeninspektører og flertallet af medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd på det pågældende tidspunkt var imod en invasion.

Politisk bestillingsarbejde sikrede dansk krigsdeltagelse
Det bringer os videre til spørgsmålet om krigens lovlighed. Beslutningsgrundlaget for at sende Danmark i krig bygger på et notat fra Udenrigsministeriet fra 18. marts 2003, få dage før krigens start. Her blåstempler juristerne krigens lovlighed med henvisning til to FN-resolutioner (678 og 687), som blev vedtaget i forbindelse med Kuwaitkrigen i 1990-91.

Notatet er efterfølgende blevet kritiseret, og i Jesper Tynells bog Mørkelygten udtaler anonyme embedsmænd fra Udenrigsministeriet, at notat var politisk bestillingsarbejde.

Med resolution 678 gav Sikkerhedsrådet mandat til befrielsen af Kuwait, mens det med 687 blev slået fast, at våbeninspektørernes adgang til at afvæbne Irak var en betingelse for den efterfølgende våbenhvile. Når Irak ikke vil give våbeninspektørerne adgang til landet, så bryder de jo våbenhvilken, og så har FN jo faktisk allerede givet mandat til at gå i krig, lød rationalet.

Notatet er efterfølgende blevet kritiseret, og i Jesper Tynells bog Mørkelygten udtaler anonyme embedsmænd fra Udenrigsministeriet, at notat var politisk bestillingsarbejde.

Notatet gik samtidig stik imod holdningen hos flertallet af landene i FN’s Sikkerhedsråd, ligesom heller ikke FN’s generalsekretær Kofi Annan kunne genkende udlægningen. Dertil kommer, at FN’s våbeninspektører, under ledelse af svenske Hans Blix, faktisk bad om FN om mere tid til at udføre sine inspektioner, inden de kunne fremlægge deres endelige rapport.

Mange spørgsmål står ubesvaret hen
Der er altså mange ubesvarede spørgsmål at tage fat på for Irakkommissionen. Hvad var egentlig årsagen til, at Danmark gik i krig? Hvorfra havde Fogh sine oplysninger om, at Irak havde masseødelæggelsesvåben? Hvad gjorde regeringen selv for at få oplysningerne bekræftet? Hvorfor ændrede Fogh forklaring undervejs? Og blev der lagt politisk pres på embedsmændene for at erklære krigen lovlig?

På trods af de mange ubesvarede spørgsmål, så forsøger Venstre at udnytte internt splid i kommissionen til at kræve den nedlagt. Heldigvis har regeringen meddelt, at kommissionen fortsætter. Kampen om sandheden er stadig i fuld gang.


Kommentarer fra Facebook