Vi mangler sygeplejersker, men sender de erfarne hjem

Mens vi i fællesskab kæmper for et stærkere sundhedsvæsen, sender vi lige nu dygtige, udenlandske sygeplejersker hjem... 

Det giver ikke mening. For selv om det er blevet lettere at fastholde og rekruttere danske sygeplejersker, så vil vi i løbet af de kommende år blive udfordret af en historisk mangel på uddannede sundhedsmedarbejdere.

Tag Farzaneh Bagheri. Hun er en erfaren iransk sygeplejerske, der i næsten et år har passet kræftpatienter, givet medicin og overvåget patienter på en højt specialiseret afdeling. 

Hun er få uger fra at blive fuldt autoriseret – efter at kolleger, ledelse og skatteborgere har investeret tid, kræfter og penge i hendes oplæring.

Alligevel skal hun og hendes familie rejse, fordi udlændingemyndighederne tolker reglerne snævert. Hun er ikke alene. 

Lige på målstregen

Vi har flere eksempler på sygeplejersker og læger, som Danmark selv har inviteret hertil, og som allerede arbejder skulder ved skulder med danske kolleger.

Alligevel smækker vi døren i lige før målstregen. Det er ikke bare urimeligt. Det er ufornuftigt, uansvarligt og et svigt af både medarbejderne og patienterne. 

Et stærkt sundhedsvæsen bygger på tillid

Vi mister kompetencer, der kan sikre kortere ventetid, bedre pleje og tryghed ved sengekanten. Vi risikerer at efterlade et indtryk af, at Danmark vender ryggen til dem, der allerede bidrager til vores fællesskab. 

Det svækker ikke kun sammenhængskraften herhjemme – det undergraver også vores omdømme ude i verden. 

Læs også:Debat: Når færre vil passe på os – må vi passe bedre på dem

Når vi ikke står ved de mennesker, vi har inviteret hertil for at løfte vores fælles velfærd, skaber vi utryghed for dem, der er her, og tvivl hos dem, vi ønsker at rekruttere i fremtiden. 

Mindre koldt bureaukrati og mere solidaritet

Et stærkt sundhedsvæsen bygger på tillid – både mellem patient og medarbejder og mellem samfund og den enkelte. Den tillid risikerer vi at smide væk, hvis vi fortsætter denne praksis.

Danske Regioner vurderer, at vi i 2030 vil mangle tusindvis af sygeplejersker. Det gør situationen absurd: Vi mangler folk – men sender dem hjem.

Virkeligheden i vores sundhedsvæsen kan ikke sættes på pause, mens vi venter på lange lovbehandlinger

Det er ikke fællesskab. Det er ikke solidaritet. Og det er ikke sådan, man styrker velfærden. Det er positivt, at regeringen og Folketinget allerede har sat processen i gang.

Men virkeligheden i vores sundhedsvæsen kan ikke sættes på pause, mens vi venter på lange lovbehandlinger. 

Hver dag uden handling betyder, at dygtige medarbejdere mister muligheden for at blive, patienterne mister tryghed, og vi mister kompetencer, der er svære at erstatte.

Vi har brug for dem

Vi socialdemokrater ved, at et stærkt samfund bygger på, at vi tager ansvar for hinanden. Når nogen allerede er en del af vores fællesskab, skal vi stå ved dem.

Vi kan ikke være bekendt at smide guld på gaden, mens vi mangler det allermest. 

Læs også:Ulighed i sundhed splitter vores fællesskab – nu skal vi handle

Derfor må både vi politikere og fagbevægelse stå skulder ved skulder for at sikre, at ingen udenlandsk arbejdstager mister retten til at blive, slet ikke når de både kan og vil bidrage – og vi har brug for dem. 

Det handler om ordentlighed og rettidig omhu, så vi sikrer et velfungerende sundhedsvæsen i fremtiden for os alle.