Vi mangler viden om dynamiske effekter

At beregne de dynamiske effekter er lettere sagt end gjort. Men problemet er at usikre antagelser om dynamiske effekter allerede har en enorm indflydelse på den førte politik.
Finansministeriets magt er stor og de økonomiske modeller, der bruges i Finansministeriet er vigtige for den økonomiske politik. Det er derfor godt, at der er en løbende diskussion om modellerne; det grundlag de hviler på og hvordan de bruges. Den nyeste diskussion handler om de dynamiske effekter af offentlige udgifter.
Et aspekt af den diskussion var allerede tilstede under den forrige regering. Finansministeriet blev dengang bedt om at redegøre for fordelingsvirkningerne af skattereformen i 2012, hvor skatten blev sat ned på en måde, der øgede den økonomiske ulighed. I svaret indregnede finansministeriet også fordelingsvirkningerne af øgede offentlige udgifter og kom til det resultat, at årets finanslov inklusive skattereformen skabte større økonomisk lighed.

At beregne de dynamiske effekter er  lettere sagt end gjort

Beregningerne blev kritiseret for at være en uacceptabel nydannelse, der blandede pærer og æbler. Det var en urimelig kritik. Det er mere retvisende at vurdere hele den offentlige sektors betydning for den økonomiske fordeling end blot at se på fordelingsvirkningerne af skatterne. På samme måde må det være mere retvisende at tage hensyn til dynamiske effekter af både ændringer i skatter og i offentlige udgifter. Det synes der også at være opbakning til hos vismændene og forståelse for i Finansministeriet.

At beregne de dynamiske effekter er imidlertid lettere sagt end gjort. Og måske er opgaven så vanskelig, at der ikke umiddelbart kan findes en brugbar løsning, men forhåbentlig kan debatten om de dynamiske effekter føre til en mere ædruelig anvendelse af de dynamiske effekter, når politiske partier argumenterer for deres forslag.

Hvad er de dynamiske effekter?
I Finansministeriets ADAM-model kan man sondre mellem indkomsteffekter, priseffekter og dynamiske effekter.

Indkomsteffekterne kommer, som navnet siger, fra effekten på indkomsterne af forskellige ændringer, f.eks. ændringer i skatter eller offentlige udgifter. Når skatten nedsættes, stiger de disponible indkomster, og det fører til højere forbrug, flere investeringer, mere import, men også større produktion og mere beskæftigelse osv. osv. Det samme sker ved højere offentlige udgifter. Det kan være højere løn til offentligt ansatte, flere offentlige ansatte, højere sociale ydelser eller større køb af varer og tjenester fra private leverandører.

At holde styr på alle de sammenhænge er den største fordel ved modeller af ADAM-typen. Det skyldes, at der igennem mange år er lavet gode data for indkomst, forbrug, investeringer, skatter mm; at der er solid økonomisk teori om sammenhængene, og at der er udviklet avancerede metoder til at beregne sammenhængene. Men indkomstvirkningerne fortæller ikke hele historien. Der er også virkninger fra ændringer i priser og privat ansattes lønninger, som der skal tages hensyn til.

Højere lønninger fører til højere indkomst, men også til højere priser, som igen fører til højere indkomster for selvstændige. Højere priser og lønninger, kan føre til højere rente, som fører til lavere investeringer og forbrug. Højere lønninger kan også fører til dårlige konkurrenceevne og lavere eksport, som fører til lavere produktion mm. Også de sammenhænge er modellerne efterhånden blevet gode til at beskrive.

Menneskelig adfærd er svær at forudsige
Men det er menneskelig adfærd, der beskrives, og den er ikke altid lige let at forudsige. Modellerne forudsætter, at mennesker handler ens i de samme situationer, men det gør de ikke. Den menneskelige adfærd afhænger også af forventningerne til fremtiden. Er de lyse eller mørke? Det tager modellerne ikke hensyn til - og det kan i nogle tilfælde - men ikke så ofte fører til betydelige fejl i forudsigelserne.

Selvom indkomst- og prisvirkninger er velbeskrevet i modellerne, og ofte gengiver virkeligheden rimeligt godt, er det stadig ikke hele historien. Der er de dynamiske effekter også.

man går ud fra, at mennesker handler rationelt

En dynamisk effekt er en ændring, som ikke kommer fra ændringer i indkomst eller priser, men fra ændringer i andre vilkår, som er med til at bestemme den menneskelige adfærd. I den for tiden dominerende økonomiske tænkning, går man ud fra, at mennesker handler rationelt, og det betyder – stadig i den konventionelle økonomiske visdom – at hvis det bedre kan betale sig at arbejde, vil man arbejde mere. Og konsekvensen af den antagelse er, at hvis skatterne falder, vil man arbejde mere, eller hvis sociale ydelser sættes ned, vil man tage et arbejde, som man ellers ville have prøvet at undgå.

Det er imidlertid ikke alle mennesker, der har den adfærd, måske er det ikke engang flertallet, der har den adfærd. Nogle mennesker ønsker et arbejde, uanset hvor stor den økonomiske gevinst er, hvorfor lavere sociale ydelser ikke ændrer deres adfærd. På samme måde er det med skattelettelser. Nogle vil arbejde mere, hvis skatterne sættes ned, mens andre vil arbejde mindre, fordi de sætter mere pris på fritid end på forbrug.

Modeller af ADAM-typen, er baseret på, at der eksisterer én gennemsnitsborger, som kan repræsentere os alle, og den antagelse er brugbar ved beregning af indkomst- og prisvirkninger, men ikke ved beregning af de dynamiske effekter.

De få dynamiske effekter, der er med i ADAM-modellen, er derfor beregnet uden for modellen og efterfølgende lagt ind i modellen, hvor der så tages hensyn til hvilke indkomst- og prisvirkninger adfærdsændringen har for hele samfundsøkonomien – heraf navnet dynamiske ændringer.

Hvordan bestemmes de dynamiske effekter?
En undersøgelse af dynamiske effekter kræver persondata med en masse oplysninger om enkeltindivider – selvfølgelig i anonymiseret form. Danmark er formentlig det land i verden, der har flest individdata, og i hvert fald er vi det land i verden, der har individdata for flest år. Ud fra individdata kan der dannes forskellige individtyper, som kan danne grundlag for analyser af forskellige individtypers reaktion på samfundsmæssige ændringer. Hvordan har forskellige individtyper i fortiden reageret på ændringer i skatter og sociale ydelser? Hvor mange har arbejdet mere og hvor mange mindre, når skatterne ændres? Og hvor mange tager et arbejde, når de sociale ydelser nedsættes, eller dropper ud af arbejdsmarkedet, når sociale ydelser sættes i vejret?

I princippet vil det også være muligt at undersøge effekterne af andre ændringer i offentlige velfærdsgoder. F.eks. ændringer i pasningsmuligheder i børneinstitutioner, behandling af sygdomme m.v.

I praksis er det imidlertid meget vanskeligt at foretage sådanne beregninger. En af de største vanskeligheder er, at der hvert år sker mange ændringer samtidig, så hvilke ændringer er det, individet reagerer på? Den vanskelighed kan ikke overkommes på en tilfredsstillende måde, hvis der kun anvendes individdate for et enkelt år, men har man individdate for mange år, er der en mulighed for at kunne isolere effekten af forskellige ændringer, men det er en meget omfattende beregningsopgave.

Næppe en opgave som Finansministeriet eller vismændene kan løfte alene

Det er næppe en opgave som Finansministeriet eller vismændene kan løfte alene. For at få solid viden om de dynamiske effekter, er der brug for en betydelig forskningsindsats, og det ville være positivt, hvis den nyvakte interesse for de dynamiske effekter, også førte til, at der blev skabt muligheder for en sådan forskningsindsats.

Der findes også andre dynamiske effekter såsom offentlige investeringer i infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation har også både indkomst- og prisvirkninger samt dynamiske effekter. Og på dette område er de dynamiske effekter formentlig endnu vigtigere for den samlede effekt end for skatter og sociale ydelser, men også her er der brug for en betydelig forskningsindsats, hvis der skal skabes solid viden om de dynamiske effekter.

Usikre antagelser om de dynamiske effekter styrer den førte politik
Det oplagt, at det vil give et bedre grundlag for politiske beslutninger med en kortlægning af de dynamiske effekter, men at få et solidt grundlag, der kan bruges af politikmagerne til at udforme en politik, der virker efter hensigten, vil tage en rum tid.

På kortere sigt bør der kunne skaffes et bedre grundlag, end det meget mangelfulde, der anvendes i dag, men i lang tid fremover er der grund til at anvende vurderinger af de dynamiske effekter med stor varsomhed.

Manglende viden om dynamiske effekter er et problem, men ikke et altoverskyggende problem. Indkomst- og prisvirkningerne er de vigtigste for at lægge et spor for den økonomiske udvikling og forme den politik, der kan holde økonomien på sporet.

På lang sigt er nogle af de dynamiske effekter afgørende.

På lang sigt er nogle af de dynamiske effekter afgørende. Det gælder investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning, men her kender vi i hvert fald fortegnet på de dynamiske effekter, hvad vi ikke gør for skatter og sociale ydelser. Det vil være meget overraskende hvis den samlede dynamiske effekt af skatter og sociale ydelser er stor, hvorfor det er bekymrende, hvis en usikker vurdering af de dynamiske effekter af skatter og sociale ydelser får afgørende betydning for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.

En sådan bekymring kan man imidlertid godt droppe. Vi allerede forbi det punkt. Usikre antagelser om de dynamiske effekter har allerede betydning for den politik, der forfølges. Der kan derfor argumenteres for, at en vurdering af velfærdsgoders dynamiske effekter, selvom den vil være usikker, kan være med til at afbalancere den politiske diskussion om forskellige økonomiske planer.

 
Jørgen Rosted er tidligere departementschef i Erhvervsministeriet (1993-2001). Han uddannet cand.polit og har ligeledes arbejdet i Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og været udviklingsdirektør i forsknings- og analyseenheden FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
 Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Flere artikler om emnet

Annonce