Vi har pligt til at handle, når tingene halter derhjemme

Hvis du ikke kan ordentligt dansk, når du starter i skole, så halter du bagefter resten af tiden. Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt.
Hvor meget kan man tillade sig at blande sig i andres opdragelse af deres børn? Er det okay at insistere på, at et barn kommer i vuggestue? Det er en svær diskussion, fordi vores børn er vores egne, og der er mange måder at være gode forældre på.

Men børn er også sig selv. Og hvad, vi byder dem i de tidlige år, afgør resten af deres liv. Derfor har vi ikke kun en ret til at blande os, hvis tingene halter derhjemme. Vi har en forpligtelse.

Udsatte familier skal ind i fællesskabet

Ingen af os er uenige om, at børn, der udsættes for overgreb og vanrøgtes, skal fjernes fra deres forældre og gives et bedre og tryggere hjem. Der blander vi os. Det samme gør vi, hvis barnet mistrives eller ikke kommer i skole.

Der blander vi os. Det samme gør vi, hvis barnet mistrives eller ikke kommer i skole.

Socialdemokratiet har indgået en aftale med regeringen og DF om bekæmpelse af parallelsamfund på børneområdet. Noget der har startet en ophedet debat om, hvorvidt vi har ret til at gøre, hvad vi kan, for at børn kommer i daginstitution, hvis forældrene ikke kan stimulere børnene tilstrækkeligt derhjemme.

Jeg så gerne, at alle børn fra udsatte familier fik adgang til det fællesskab og de udviklingsmuligheder, vores daginstitutioner giver. Både de, der bor i ghettoområder, og de, der ikke gør.

Min største politiske drøm er, at alle børn får en fair chance for at klare sig her i livet. At ingen køres bag om dansen, inden de overhovedet er startet i skole. Sådan er det langt fra i dag.

Vuggestue give den rigtige start

I dag er det sådan, at mange børn allerede inden skolestart er op til to år bagud i forhold til deres jævnaldrende. Det viser en historisk stor undersøgelse af 9.000 danske børn mellem 0 og 6 år i 14 kommuner, som blandt andet Rambøll, Aarhus Universitet og SDU står bag.

De 15 procent svageste børn har i en alder af fire og et halvt år et sprogligt niveau svarende til en gennemsnitlig 3-årig eller derunder. Det samme gælder børnenes tidlige matematiske færdigheder og evne til at danne venskaber og have empati. Forskellen ses helt tydeligt – fra børnene er i vuggestuealderen og helt frem mod skolestart.

I familier af anden etnisk herkomst, hvor der ikke tales dansk i hjemmet, er der det ekstra problem, at børnene simpelthen ikke lærer sproget

Uligheden findes blandt børn, der allerede går i vuggestue. Den skal vi blive meget bedre til at mindske. Men uligheden findes i høj grad også blandt familier, der holder børn hjemme. Det gælder etnisk danske familier. Men i familier af anden etnisk herkomst, hvor der ikke tales dansk i hjemmet, er der det ekstra problem, at børnene simpelthen ikke lærer sproget. Og forskning viser desværre, at hvis du ikke kan dansk ordentligt, når du starter i skole, så halter du bagefter resten af tiden.

Kan vi være det bekendt? Jeg synes ikke.

Det vigtige i den her sammenhæng er, hvilke muligheder børn i Danmark gives i livet. På den baggrund er det helt afgørende, at børn fra socialt svage familier – især hvis der ikke tales dansk – kommer i vuggestue. Med uddannet personale og høj kvalitet. Det stimulerer barnets sproget og sociale færdigheder. Og uden disse sidder du med en meget dårlig hånd i livet. Derfor.

Ane Halsboe-Jørgensen, børneordfører for Socialdemokratiet.

‘Dagens Pio klumme’ 

er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og/eller debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

 

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Børneordfører og formand for Udenrigsudvalget


Kommentarer fra Facebook