”Vi skal bombe ghettoerne”

Med denne krigsmetafor indleder Ahmad Mahmoud ved spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at fremme integrationen. ”Hvis integrationen skal forbedres, er der brug for at opløse ghettoerne”, glatter forfatter og debattør Ahmad Mahmoud ud, men man er ikke i tvivl. Der skal gøres noget drastisk.
Hvis det står til Socialdemokratiet, skal indvandrerdebatten fremover ikke kun handle om tilstrømningen. Fokus skal tilbage på integrationen, var tonen fra Dan Jørgensen, da han blev interviewet af os her på Netavisen Pio.

Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud, der selv er opvokset i ghettoen Askerød, har skrevet bogen ”Sort Land” om sin opvækst, og han har, i sit virke som debattør, kaldt på et opgør mod den patriarkalske kultur i nogle ikke-vestlige miljøer i Danmark. Som udgangspunkt har han et presserende  ønske til kommende integrationstiltag.

Vi skal bombe ghettoerne. Simpelthen opløse dem fuldstændig. Borgersammensætningen overalt skal afspejle borgersammensætningen i hele befolkningen. Der er ca. 5 % med anden etnisk baggrund i Danmark. Den sammensætning skal være repræsentativ i boligområder, på hver skole, på hvert gymnasium ect.”, lyder den kontante melding fra Ahmad Mahmoud.

Børn skal være en del af fællesskabet
”Integrationen finder sted. Det kan vi jo se. Men om det går godt eller skidt, kommer lidt an på øjnene, der ser. Hvis vi ser på de unge piger, kan vi sige, integrationen går godt, fordi flere af dem tager uddannelse og får gode karakterer. Men samtidig kan vi se, at der er for mange af dem, der ikke får et arbejde efter endt uddannelse. Her tager familiens konventioner nemlig over, med krav til kvindens rolle som hustru og mor.”

Socialdemokratiet har foreslået, at integrationsydelsen kun skal afskaffes for børnefamilier, sådan at børnefamilier får en ydelse, der svarer til kontanthjælp. Tror du, de offentlige ydelser betyder noget for integrationen?
”Jeg tror ikke, det har nogen betydning. Eller jo, hvis du sad i en stor villa med masser af penge, mens du var på kontanthjælp, ville det sikkert have en betydning. Men ydelsen var i forvejen lav”, siger Ahmad Mahmoud, der til gengæld har ros til overs for forslaget om at afskaffe den lave integrationsydelse for børnefamilier.

”Børn bliver kun integreret, hvis de er en del af børnefællesskabet. Her mener jeg den sociale arena, hvor legen foregår. I dag ser man ikke legen på gader og stræder. Relationer bliver skabt via medier som Ipads computere. Desuden danner man også frugtbare relationer til andre børn og kompetente voksne i fritidsaktiviteter. Her skal familierne have hjælp, både til at forstå vigtigheden af dette fællesskab men de skal også have en økonomisk håndsrækning. Etnisk danske familier har en kulturarv med sig, der rummer foreningsliv og oplysning. Det har disse familier ikke. Hvis vi vil have, at børn skal være en del af det danske samfund, skal de have en platform, de kan sætte af fra. Det kan man ikke, hvis man mangler det økonomiske og kulturelle overskud”, tilføjer Ahmad Mahmoud.

Tilstrømningen kan skubbe på integrationen
Ahmad Mahmoud mener, at den øgede tilstrømning af flygtninge paradoksalt nok kan skubbe på integrationen for nogle af de indvandrere og efterkommere, der har boet her i mange år uden at blive en integreret del af det danske samfund.

”Tilstrømningen og integrationen hænger meget mere sammen, end vi tror. Jeg har oplevet mange ikke-integrerede, der har meget lettere ved at stå ved, at de er danske, fordi der er kommet så mange flygtninge. Pludselig ser de sig selv som en del af det danske fællesskab, når de bliver konfronteret med folk, der kommer med en stærk nationalfølelse. ”

Problemer med en lille gruppe
Ifølge Ahmad Mahmoud er det en fejl, at vi i Danmark er for dårlige til at skelne mellem forskellige etniske minoriteter.

”Vi har mange udfordringer med en mindre gruppe. Der er brug for, at vi præciserer, at det er mindre grupper, der er problemer med. Det er jo sådan nogle som mig, der er problemer med – palæstinensiske og libanesiske flygtninge fra 80’erne. I dén gruppe har vi rigtig mange problemer med bandekriminalitet, vold og æresrelaterede konflikter.”

Ahmad Mahmoud mener, at vi ligefrem kan skade integrationen, hvis vi skærer alle etniske minoritetsgrupper over én kam.

Vi bremser integrationen, når vi generaliserer folk fra alle ikke-vestlige lande. Der stempler vi tyrkere og kurdere og en masse andre grupper.”

Bjørnetjeneste ikke at bekæmpe ekstrem social kontrol
I diskussionen om integration fylder spørgsmålet om social kontrol meget. Altså at især pigerne i etniske minoritetsmiljøer ikke har den frihed og ligestilling, vi opfatter som normalt og nødvendigt i Danmark.

”Vi har et problem, hvis vi tror, det kun handler om kvinder”, siger Ahmad Mahmoud. ”Både mænd og kvinder er underlagt krav, selvom der i nogle henseender er en fordel ved at være mand. For eksempel hvis unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund får en dansk kæreste. Det går tit i vasken, fordi det bliver saboteret af familien”, siger Ahmad Mahmoud, der mener, der er behov for at omtale social kontrol anderledes.

”Vi skal oplyse de unge allerede i en tidlig alder. Helt ned i folkeskolen. Vi skal ikke acceptere, at de fritages fra seksualundervisning, fra svømmeundervisning, fra religionsundervisning. Når vi tillader det, er vi med til at øge den ekstreme sociale kontrol. Vi skal uddanne dem til at være samfundsborgere”, siger Ahmad Mahmoud, der mener, at vi er bange for at stille krav. ”Vi har ikke smidt berøringsangsten endnu.”

Den berøringsangst, der ifølge Ahmad Mahmoud hersker, er ifølge debattøren at gøre de unge med etnisk minoritetsbaggrund en bjørnetjeneste.

”Hvis Mohammed kommer i skole med blå mærker, så skal vi altså melde det. Hvis Soleima på 9 år kommer i skole og pludselig er begyndt at gå med tørklæde, så skal vi indkalde forældrene til en samtale, så vi ved, om hun egentlig selv har forstået, hvad tørklædet betyder. Forældrene har et ansvar. Selvfølgelig har de det. Men når forældrene fejler, så skal kommunen overtage.”

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook