Den 5. september kom det frem, at Nets, virksomheden bag vores allesammens dankort, vores allesammens e-boks og vores allesammens nem-id og derfor også herren over de fleste danskers personfølsomme oplysninger, igen skal sælges fra en amerikansk kapitalfond til en anden.
Salget er i følge flere chefanalytikere ikke prangende. Det bliver med stor sandsynlighed sindssygt dyrt i omkostninger til salgskonsulenter og advokater. Alt sammen udgifter, som forbrugerne kommer til at betale. Og den kapitalfond, som opkøber Nets, vil højest sandsynlig kun gøre det for at afnotere Nets fra børsen, for så om nogle år at opnotere virksomheden til børsen igen. Alt dette blot for at tjene en fandens masse penge på opnoteringen og derefter sælge lortet en gang til.
Kapitalfondenes evige profitjagt
Danskernes bankoplysninger, lønoplysninger, sundhedsoplysninger og oplysninger om, hvornår man har været arbejdsløs, på barsel, på kontanthjælp, på SU eller har skyldt penge til Skat med videre er altså lige nu, blevet omdrejningspunkt i et rendyrket ultrakapitalistisk spil. Det er profitoptimering på bekostning af alle os danskere, der hver dag finansierer Nets, gennem et underligt, ugennemsigtigt, og for de fleste almindelige danskere, uforståeligt spil. 

Det er simpelthen så hamrende forargende

Det er simpelthen så hamrende forargende, og jeg er målløs over, at de traditionelle medier ikke dækker denne historie mere, end de gør. For oveni at hele vores betalingssystem lige nu blot er en brik i et par kapitalfondes evige jagt efter profit - altsammen til aktionærernes og  ikke kundernes fordel - så kommer salget nok også til at betyde, at Nets glider fuldstændig ud af danske hænder. En situation, der allerede i 2014 medførte bekymringer om, hvad det kunne betyde for vores datasikkerhed og ikke mindst for sikkerheden om, at systemet overhovedet ville bestå.
Oven i det, så får direktøren for Nets 625 millioner i bonus for at have sørget for salget. Svimlende 625 millioner, ned i egen lomme, bare fordi han har aktier i det selskab, som han nu sælger til en lunken markedspris, for at score mest muligt selv.

Til glæde for skruppelløse kapitalister og stenrige aktionærer
Imens er vi som forbrugere overladt til bare at kigge på udefra. Der er INGENTING, vi kan gøre. Vi er bundet til et system, som den almindelige, danske lønarbejderfamilie umuligt kan udskifte med et andet. De danske banker har, til kundernes fordel, skabt et monopol på det danske betalingssystem, som de nu sælger til nogle af verdens mest skruppelløse kapitalister, hvis moral for, hvad der er rigtig og forkert, ligger så langt væk fra den danske, som det overhovedet er muligt.

Det undrer det mig, at så få danske politikere forsvarer mig og mine kollegaers personfølsomme oplysninger og forbrugersikkerhed.

I en tid hvor danske værdier, og det at stå vagt om den danske befolkning, nærmest er omdrejningspunktet for alle politiske indlæg og debatter, så undrer det mig, at så få danske politikere forsvarer mig og mine kollegaers personfølsomme oplysninger og forbrugersikkerhed. 
De højreliberale partier taler så meget om, at vi skal betale mindre i skat, fordi det er godt med flere penge i danskernes egne lommer. Men stigende afgifter på vores dankort og et betalingssystem, der alene er til gavn for storkapitalistiske fonde og stenrige aktionærer - som sikkert koster mere om året end den skattelettelse, regeringen lige har præsenteret for den 'almindelige' dansker - burde være blasfemi for en liberalist, der tror på markedets frie kræfter.
Hvorfor skaber vi ikke selv en ny løsning?
Det eneste som lønmodtagerne kan gøre, for at protestere mod disse uhyrligheder, er at bruge mobilepay mere - og det hjælper jo heller ikke en skid. Jeg har set flere socialdemokrater udtale, at det ville være dejligt, hvis der kom konkurrence på markedet, men hvorfor skaber I den så ikke selv? Hvorfor er Socialdemokratiet blevet så bange for at finde nye løsninger til at regulere markedet?

Er det ikke netop her, man kan gå ind som stat og lave en partnerskabs løsning med for eksempel den danske pensionskasse

Er det ikke netop her, man kan gå ind som stat og lave en partnerskabs løsning med for eksempel de danske pensionskasser? Så vi holder betalingssystemet på danske hænder, garanterer en vis stabilitet, undgår bekymringer for vores datasikkerhed og får tøjlet kapitalismen igen - i stedet for at styrke den.
Mette Aagaard Larsen er forretningsudvalgsmedlem i BUPL.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der alle ugens hverdage kommer med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.