Vi skal redde Italiens økonomi, hvis vi vil redde Danmarks økonomi

Hvis alle EU-lande hæfter for gælden, vil risikoen ved at låne anses som meget begrænset. Derfor vil renten blive lav. Italien og Spanien kræver hjælp fra EU.
Foto: Colourbox
Den økonomiske krise vi står foran lige nu, kan risikere at blive værre, end den der fulgte i kølvandet på Finanskrisen, der ellers – målt på fald i produktionen – er den værste krise Danmark har oplevet i fredstid.

For at modvirke krisen er det nødvendigt, at staten bruger flere penge end den har

For at modvirke krisen er det nødvendigt, at staten bruger flere penge end den har. Mange flere. Det er det man i fagsproget kalder en lempelig finanspolitik. Ekstrem lempelig finanspolitik.

Desværre – fordi vi har en meget åben økonomi - vil en så omfattende lempelig finanspolitik føre økonomien ud i en katastrofe, hvis ikke alle vores betydende samhandelspartnere gør det samme. En katastrofe i form af både inflation, statsgæld, underskud på betalingsbalancens løbende poster, arbejdsløshed og faldende produktion.

Italien og Spanien kræver hjælp fra EU

Men vil de andre lande være med til at føre en ekstremt lempelig finanspolitik?

Alle lande er enige om, at staten bør stimulere forbruget

Alle lande er enige om, at staten bør stimulere forbruget. Alle er enige om, at det skal være meget. Men for et land som Spanien, og i særdeleshed et land som Italien, er det næppe muligt uden hjælp fra resten af EU.

Italien og Spanien (og en række mindre lande) har i forvejen en forholdsvis stor statsgæld. Derfor vil de blive bedt om at skulle betale højere renter, når de skal ud og låne penge. Lande som Danmark og Tyskland kan langt bedre slippe afsted med låne penge til en lavere rente.

Det var netop hvad der skete under Finanskrisen. Se på figuren nedenfor.

FIGUR 1: Den effektive rente på statsobligationer

 

     Kilde: Danmarks Statistik.

I årene efter Finanskrisen blev euro-zonen (incl. Danmark der de facto er et euroland) ramt af en dyb krise, der varede helt frem til 2013. Det var de høje renter, der tvang de forgældede lande til at føre en sparepolitik, der smittede af på hele Europa.

Dette vil gentage sig nu. Bare meget værre. Behovet for statslig låntagning er nemlig langt større end dengang.

EU-landene skal satse på euro-obligationer

Når også Danmark og Tyskland efterspørger kredit, vil det presse renten yderligere op for Italien og de andre i forvejen forgældede lande. Det betyder de ikke har råd til at føre den nødvendige lempelige finanspolitik. Det betyder at euro-zonen (incl. Danmark) vil blive kastet ud i en ny langvarig lavkonjunktur.

En lavkonjunktur indebærer arbejdsløshed og stagnerende produktion. Det koster velstand og velfærd.

Løsningen er at EU-landene går sammen om at udbyde euro-obligationer

Løsningen er at EU-landene går sammen om at udbyde euro-obligationer (gældsbeviser). De penge EU låner på denne måde vil således alle sammen blive lånt til den samme lave rente. Lav fordi alle EU-lande hæfter for gælden.

Renten er en risikopræmie kreditor betinger sig som prisen for at låne ud. Hvis alle EU-lande hæfter for gælden, vil risikoen ved at låne anses som meget begrænset. Derfor vil renten blive lav.

EU vil så kanalisere pengene videre til medlemslandene, der naturligvis selv skal betale dem tilbage.

Ulempen for lande som Danmark og Tyskland kan være, at renten vil blive en smule højere end ellers, men tabet vi lider, hvis vi ikke gør det, vil blive langt større. Det kan resultere i den værste økonomiske krise vi nogensinde har oplevet.

Til allersidst en kommentar, der målretter sig den mest forudsigelige indvending imod at indføre euro-obligationer til at dække EU-landenes underskud.

Det er ikke belønning for uansvarlighed

Nogle vil mene at forslaget er moralsk forkert, fordi det ”belønner” Italien for at have ført en uansvarlig politik med underskud på statsfinanserne.

Italienerne har kørt med store overskud på deres statsfinanser

Problemet med den indvending er, at den er forkert. Italienerne har kørt med store overskud på deres statsfinanser, som de har brugt til at afbetale på deres gæld. Det har de gjort, også når der var krise, hvor det ellers forudses at være skadeligt for produktion og beskæftigelse. Se nedenstående figur.

FIGUR 2: Overskud på statens finanser før afbetaling på gæld

     Kilde: Den Europæiske Centralbank.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

At gøre sig AFHÆNGIG af andre gør UFRI. SELVFORSYNING skulle aldrig være " afskaffet".
Danmark skulle aldrig have været medlem af EU. Men,forblevet en selvstændig nation.

Blot til orientering: Ifølge nogle kilder står PIGS for Portugal, Irland, Grækenland og Spanien, mens andre kilder angiver, at I’et står for Italien. Dette har ført til, at nogle staver det PIIGS, hvor begge lande er inkluderede. Atter andre skriver PIIGGS, hvor det ekstra G står for Great Britain. Nogle har formen PIIIGS, hvor det tredie I står for Island. Irland havde en overgang en tigerøkonomi, men senere gældsætning har berettiget inkludering i betegnelsen.