Vi skal slæbe flere mænd til lægen, før det er for sent

Da jeg var ni år gammel, reddede min mor mit liv. Hun blev bekymret over, at jeg havde det skidt af en lidt voldsom influenza og slæbte mig derfor til lægen.

Læs også:Mangler der praktiserende læger i dit område? Nu sker der noget

Da jeg kom til lægen, kunne min praktiserende læge se, at jeg havde influenza, men han opdagede samtidig, at jeg havde en medfødt hjertefejl. 

Jeg endte med at få en akut tid på den kardiokirurgiske afdeling på Rigshospitalet, og jeg har det fint den dag i dag.

Sten er lettere at hugge i

Men det er ikke sandt for alle. Alt for mange mænd dropper det lægebesøg, der kunne have reddet deres liv, og alt for mange liv går tabt for tidligt på grund af manglen på det lægebesøg.

Min situation var “heldig” på den måde, at jeg var ni, og min mor ikke er til at bide skeer med. Hun fik straks transporteret mig til lægen. 

I min egen generation er der mere end en fjerdedel, der i det sidste år ikke har været forbi en læge

Men for mange familier er det lige så svært at få far, farfar eller morfar til at gå til lægen, som når Anders And forsøger at flytte en meget tung sten uden hjælp.

Læs også:Debat: Problemer for mænds sundhed kræver politisk opmærksomhed

Man kan skubbe og hive, så meget man vil, men den rokker sig ikke en centimeter.

Men det er ikke kun mænd i min fars og bedstefars generation, der er svære at få ned til lægen. I min egen generation er der mere end en fjerdedel, der i det sidste år ikke har været forbi en læge. 

Del af en dårlig statistik

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis jeg optrådte i den statistik, ville jeg så have været her i dag?

For det her er et problem med reelle konsekvenser. For hver 100 kvinder, der dør af kræft, dør 140 mænd af de samme sygdomme.

Der er ingen skam i at være syg, og der er ingen skam i at søge hjælp

Blandt andet fordi deres sygdomme typisk opdages i et senere stadie, hvor selv de utroligt dygtige fagfolk i vores sundhedsvæsen har svært ved at gøre noget ved det, fordi det reelt er for sent.

Jeg ved ikke, hvad forklaringen på det her er. Men jeg må formode, at en af årsagerne er, at man har en “jeg skal nok klare den”-mentalitet.

Mand, tag din egen maske på

Vi har et eller andet sted en holdning til, at det nok skal gå, og at vi “over en bred kam” hellere vil tænke på at være noget for andre end at tage vare på os selv. 

Og det er selvfølgelig et væsentligt ideal, som vi skal holde fast i. Men ligesom man siger i flyvemaskinerne, er man “nødt til at tage sin egen maske på, før man hjælper andre”.

Læs også:Tabermændene: Mænds sundhed skranter

Der er ingen skam i at være syg, og der er ingen skam i at søge hjælp, og når jeg senere på året stiller mig til rådighed som regionsrådskandidat, vil min fornemmeste mærkesag være at forsøge at sørge for, at vi mænd ikke er bange for at søge hjælp. 

Overdødeligheden blandt mænd er et problem, vi som samfund er nødt til at takle

At vi som mænd ved, at man sagtens kan søge hjælp uden at svigte, og at man på ingen måde er en byrde. 

Fordi overdødeligheden blandt mænd er et problem, vi som samfund er nødt til at takle, og jeg ønsker at gå forrest i den kulturændring. 

Så er der jo ikke andet at gøre end at ønske, at andre vil gå med.