Vi skal turde sætte mennesket først med bedre psykologhjælp
Vi skal turde sætte mennesket først med bedre psykologhjælp
Når psykologer fra 2026 bliver sundhedsautoriserede, skal vi sikre, at behandlingen bliver tættere på borgeren, der kæmper med allermest
Psykologer bliver fra 1. januar 2026 sundhedsautoriserede ligesom f.eks. læger og andre sundhedspersoner.
Det betyder også, at autorisation og tilsyn af psykologer bliver flyttet fra Social- og Boligministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Regionerne overtager med den nye sundhedsreform ansvaret for behandling af unge mellem 18 og 25 år med angst og depression, men de patienter, som henvises fra egen læge til behandling hos en psykolog, har ofte ikke kun én lidelse – eller én udfordring.
De er ofte plaget af både psykiske udfordringer, somatiske sygdomme, misbrug, manglende job og ingen uddannelse og er derfor i kontakt med rigtig mange forskellige behandlere, sagsbehandler(e) og jobcenter – og det skal de håndtere samtidig med deres sygdomme og måske et misbrug.
Det hele handler om patienten
Hvad skal vi som behandlere og politikere være særlig opmærksomme på ift. disse patienter i den kommende sundhedsreform, så vi hjælper dem, det hele handler om – patienterne – bedst muligt?
Det nytter altså ikke at samle flere specialer i et større hus
Det tog jeg en snak med psykolog Pia Hedegaard om. Pia pointerer, at det er bedst for borgere med alle disse udfordringer, at psykologer og privatpraktiserende psykiatere arbejder dér, hvor borgerne bor.
For en borger, som er så hårdt ramt, har svært ved at rejse langt efter nødvendig hjælp. Det nytter altså ikke at samle flere specialer i et større hus!
Hvordan gør vi det så bedst?
Regionen skal være bevidst om, hvilken kompleks målgruppe vi får ansvaret for og de ofte meget komplekse forløb, som disse meget sårbare borgerne har.
Der skal være kort afstand til behandlerne, så borgerne ikke skal rejse langt, for det er der ofte ikke overskud til, og i værste fald afslutter borgeren behandlingen før tid.
Brobyggerne kan følge borgere, som har svært ved at komme ud af hjemmet
Psykologer, læger og psykiatere skal blive bedre til at favne bredt og mødes om borgerens samlede behov og så at sige arbejde mere “vandret” end i “siloer” f.eks. ved:
Konference mellem psykiater og psykolog ved udskrivelsen. Konference mellem praktiserende læge og psykolog ved behov.
Læs også:Milliarder på vej til psykiatrien: Sådan skal pengene bruges
Den nuværende overenskomst som psykologer har nu, giver adgang til honorar, hvis en læge beder om en udtalelse, men ikke hvis det er psykologen selv, som vurderer, at der er behov for at kommunikere med læge/psykiater.
Det må tages op ved næste overenskomstforhandling.
Brobyggere
Pia Hedegaard foreslår en femårig periode, hvor regionen uddanner og ansætter såkaldte brobyggere, som skal bygge bro mellem de forskellige specialer, så Region Østdanmark har tid til at forberede sig på de nye arbejdsgange, vi får med den nye sundhedsreform.
Jo tidligere og jo bedre vi kan hjælpe det enkelte menneske, jo bedre er det for dem selv, for familien og også for samfundet
Pia ser ikke noget problem i at benytte frivillige sundhedspersoner, ligesom de gør i f.eks. Køge, men hun pointerer, at det skal være et stabilt tilbud, hvor borgerne har den samme person som brobygger gennem hele forløbet, da disse sårbare borgere i forvejen skal forholde sig til mange forskellige mennesker og oplever ofte skift i jobcenter og sagsbehandlere.
Brobyggerne kan følge borgere, som har svært ved at komme ud af hjemmet og kan være den mere direkte kommunikation mellem psykologen og de øvrige behandlere, jobcenter, sagsbehandlere.
Frivillige brobyggere
Brobyggere gennem “Social sundhed” kan tilbyde støtte og følgeskab til sundhedsvæsenet, foreningslivet og fællesskab.
Brobyggere gennem “Social sundhed” er frivillige, og uddannede Sundheds- og socialfagligt studerende eller erfarne sundhedsfaglige.
Vi skal turde tænke mennesket før systemet: Ja, det kommer til at koste noget, men jo tidligere og jo bedre vi kan hjælpe det enkelte menneske, jo bedre er det for dem selv, for familien og også for samfundet.
Kommentarer
Psykologer behøver ikke at…
Psykologer behøver ikke at bekymre sig om at blive arbejdsløse, for der er indtrådt en "smitsom" epidemi, hvor flere og flere får diagnosticeret at de lider af ADHD og skal i behandling. Desværre er "sygdommen" arvelig og bliver overført til deres evt. børn. Og særlig slemt er det hvis begge forældre "lider" af ADHD. Med de "lyse" udsigter bliver der travlhed for psykologer i fremtiden, bare der er "varme" hænder nok.
Det er mit indtryk, at…
Det er mit indtryk, at psykologer generelt tillægges for store kompetancer, og at man ofte når lige så langt med løsning af sine psykiske problemer ved at tale dem igennem med sine nærmeste eller med den lokale præst.
Årsagen til min skepsis skyldes, at jeg i en periode på ca 5 år har delt kontor med en psykologi studerende, og han var absolut ikke rar at være sammen med. Han var misundelig over, at jeg havde et bedre forhold til vores leder end han selv, og prøvede som hævn at spolere mit arbejde og at sætte andre af vores kollegaer op imod mig. Han fik dem til at irettesætte mig i næsten lige meget, hvad jeg sagde, og nogle gange rejste de sig og slog de ord, jeg brugte, op i en ordbog for at prøve at tryne mig mest muligt.
Det tager vel ca 7 år at blive psykolog, så han må næsten have været færdiguddannet, da vore veje skiltes, og jeg siger bare til hans evt klienter, tag Jer i agt, for nogle psykologer burde hellere have været dørmænd.
Når det er sagt, er jeg sikker på, at der sikkert også findes mange dygtige psykologer, men dem kender jeg ikke.
Mange af dem som læser til…
Mange af dem som læser til psykolog lider selv af psykiske problemer (problematikker med et nyt "dansk" ord). Derfor har de valgt studiet-
Den har jeg hørt før, så…
Den har jeg hørt før, så noget må der være om det, og udover ham jeg nævnte var der også en anden psykolog på min tidl arb.plads. Hun var færdig uddannet psykolog og arbejdede samtidig med toldsager. Man brugte hende til at vurdere studieegnethed blandt sine kolleger, hvis disse havde været oppe til et fag i en intern eksamen, som de ikke bestod. Dem var jeg en af, så hun ringede til mig engang, da jeg havde fri og spurgte mig, om jeg ikke også glædede mig meget til, at få afsluttet mit fuldmægtig forløb. Dertil svarede jeg, at jeg virkelig så frem til at blive færdig med det, underforstået, at jeg kun manglede et år af uddannelsen.
Og det skulle jeg aldrig have sagt til hende, for hun misforstod og forelagde for chefen, at jeg omgående ønskede at blive koblet fra uddannelsen, og sådan endte det, på grund af en "hjælpsom" psykolog, der ikke fattede en brik af det hele.
Så jeg er egentlig ret sur på psykologer, mig har de i hvert fald aldrig gjort noget godt. Måske findes der enkelte gode, men der er sikkert langt imellem.
En medkursister bestod heller ikke det påg fag, men han fik et helt år til reeksamen, fordi der ikke var nogen psykolog som kunne bremse ham i den filial, hvor han arbejdede.
Tilføj kommentar