Vi skal være åbne for atomkraft – også i Danmark

Alt andet end de fossile energikilder er at foretrække.
Om så det skal være solen, vinden eller ? 🎶 The answer, my friend , is blowin’ in the Wind

Hvor skal værket ligge? Hvor skal affaldet deponeres? Langt væk fra Vejle i hvert fald. Værket kan ligge hvor Risø lå, der har de erfaringen med at arbejde med radioaktivt materiale, og affaldet kan deponeres på Amager Fælled, der skal alligevel ikke bygges noget de næste mange år af hensyn til salamanderen, der er sjælden i København, men ganske almindelig i resten af landet.

Socialdemokratisk prøveballon - OK, lad os starte med at anbringe det lille ufarlige værk på Christiansborg Ridebane og ved Marienborg, så får Frederiksen et førstehåndsindtryk af vidunderet.....

I stedet for at kæmpe mod indførelse af atomkraft, kunne man bruge kræfterne bedre i kampen mod fremstilling og brug af atombomber.

Der agiteres mere og mere for at indføre A-kraft. Hvad er problemet? Selvfølgelig kan det ikke ligge på Amager Fælled af hensyn til salamanderne. Men Barsebæk, der er man jo vant til sådan et værk, så man kan vel leje sig ind der?
Ellers samler man jo al vigtig aktivitet omkring Hovedstaden, og der findes sikkert stadig et statsejet naturområde, man kan anvende .
I disse woke og diversitetstider må man også hilse det velkommen, at det bliver nemmere at holde øje med poderne, når de bliver let selvlysende og får sjove faconer.

En katastrofe skal nu bekæmpes med en anden katastrofe. Vi bliver aldrig klogere, men fortsætter hovedløst derudad.

Og så er atomkraft, eller kernekraft (som kernesund), slet ikke nødvendig i Danmark. Hav vindmølleparker, solcelleparken, power to X og biogas er mere end rigeligt til at dække det danske behov for energi. Faktisk vil havmølleparkene produsere så meget strøm at det også kan eksporteres til Tyskland.

Så atomkraft i Danmark, ikke nødvendig.

Dertil kommer at atomaffald verden over ikke er blevet løst efter 75 med atomkraft. Ingen ved, hvad i alverden der skal ske med det. Det ligger midlertidig oplagret verden over i årtier.

De nye små atomkraft-enheder skulle efter sigende kunne placeres ved de største forbrugere. For eksempel imellem NOVO og København.

Transporten af el er efterhånden blevet drøndyrt og forskerne mener at løsningen er ligetil.

Om der bliver brug for atomkraft-enheder ved de store jyske byer er tvivlsomt!

Strømmen kan jo løbe begge veje og med dunkelflaute i Jylland kan vandkraft-strømmen fra Norge og Sverige suppleres med atomkraft-el fra Sjælland.

Løsningerne synes jo enkle!

Spørgsmålet er jo blot hvor affaldet til sin tid skal ende?

Fedtemøg i fjorde og havene!

Måske Musk kan tage det med til en fjern planet?

Eller månen kan tage al fedtemøget fra de hundreder af små atomkraftværker?

Den frie forskning vil finde svaret?

Mener de i LA!

Og måske snart i Socialdemokratiet?

Med atomkraft-enheder kan vi/Europa frigøre sig af russisk gas!

Det er nu ikke længere bare for sjov!

Død-alvorligt!

Frygten under 2. verdenskrig udviklede nye teknologier, mediciner, og fagre nye verdener!

Bare man har en fælles fjende!

Putin stiller sig hjertens gerne til rådighed!

Sikkerhed i første række
Det er jo længe siden, Danmark traf den fornuftige beslutning, at udelukke a-kraft. Der er sikkert sket en del forskning på det felt i mellemtiden.
Inden vi foretager os noget, må vi høre, hvad danske forskere mener om sagen.

NJ er lidt overfladisk i sin leder. Fair nok. Det er ikke første gang. Men jeg har de seneste år ment som Mette nu at det er nødvendigt at se nærmere og seriøst på moderne brug af A-kraft. Og hvorfor? Fordi klimakatastrofen ikke bliver afværget med de tiltag, der vedtages og overvejes at vedtage. Der skal nemlig også et opgør med vækstfilosofien, og der er meget langt endnu.
Derfor er det usikre vedvarende A-energi nødvendigt. Ja, det kan gå helt galt - men det gør det alligevel, som det er nu.
Det er altså tid til at tænke sig om en ekstra gang og droppe tidligere dogmer.

Atomkraft nu er ikke som de gamle værker. Danske forskere har fundet metoden til at få energi ud af de brændsler som er gemt væk i klippehuler og under jorden. Lad os nu komme igang, det kan kun gå for langsomt.
Vi skal ikke bruge vores gode landbrugsjord til solceller og vindmøller er der ikke nogen som vil bo ved siden af mere.
Så Atomkraft Ja Tak med den nye forskning er det ikke farligt.

Indlæg og svar på ”Venstre og kernekraft? Ja tak!” 1. maj.

Jeg værdsætter naturligvis det engagement som Noah Bandholm, venstres ungdom i Vejle, lægger for dagen i sit indlæg d. 1. maj.
Jeg ser, at udsigten til et ændret flertal omkring anvendelse af Atomkraft i klimadebatten vækker begejstring hos de unge liberale i Venstre.
Men jeg synes, at væsentlige argumenter i denne sag risikerer at drukne i den følelsesbetonede begejstring. Ulemperne ved den traditionelle fissionsenergi kender vi meget vel fra fortidens debatter og de opnåede praktiske problemstillinger.
Det handler og radioaktivt affald, risiko ved driften, både teknisk og ved angreb fra fjendtligtsindede magter, og det handler om tilgængeligheden af råstoffet, som kræver energikrævende og naturbeskadigende minedrift og indkøb også på steder, der kan komme i konflikt med sikkerhedsmæssige interesser.
Jeg ved, at de nye fissionsreaktortyper, der er under udvikling, nedsætter risikoen ved drift, og måske reducerer (men ikke fjerner) det radioaktive affald, men de kræver stadig en omstændelig udvinding af råmaterialet.
Men disse nye muligheder lider dertil af den skavank, at man må påregne en udviklingstid på 12-15 år, inden de er modne til drift. Derefter udestår en økonomisk afskrivningsperiode i meget lang tid, på noget, jeg dårligt kan finde pålidelige tal på, inden værket er tilbagebetalt. For traditionelle værket taler vi om størrelsesordner, på både 50 og 60 år.
Heroverfor sker der i disse tider et skred i udnyttelsen af fusionsenergi. Her fusioneres en tritium-isotop, (brintisotop med to neutroner), og et brintatom og danner helium, der er en ufarlig inaktiv luftart. Samtidig findes brint og tritium i almindeligt drikke- eller havvand, der for næsten alle er tilgængeligt uden minedrift, og der er ikke radioaktivt affald. Denne teknologi svarer til, hvad der naturligt sker i solen, og er en meget kraftig energikilde, hvor vi næppe løber tør i menneskekulturens levetid.
Jeg har i en artikel i videnskab.dk læst, at der er udført vellykkede forsøg med netto energiindvinding i denne proces, og at man måske allerede i 30’verne kan opstille en kørende forsøgsreaktor hos ITER i Frankrig. Sagen er, at denne teknologi er fissionsteknologien voldsomt overlegen på snart sagt alle parametre, og forestille man sig denne teknologi klar til brug engang i 40’erne, vil den udkonkurrere al fissionsteknologi. Er det tilfældet står vi med en A-kraft teknologi, der kun har været afskrevet i ca. 10 år, og som er økonomisk og teknisk forældet lang tid inden, at der er opnået break-even i de foretagne investeringer.
Især lande som Danmark skal starte helt fra bunden, ved indføring af fissions A-kraft, både driftsmæssigt og i den tilhørende knowhow og support industri.
Helt uden om fortidens irrationelle skrækscenarier spørger jeg derfor, hvorfor skal vi i mellemtiden køre ud af dette økonomisk hasarderede spor med risiko for monstertab, når vi med vindmøller har betingelser for i mellemtiden umiddelbart at opstille en kendt grøn teknologi med en langt lavere fremstillingsomkostning, og som kan gøres stabilt leverende uanset vindforholdene ved at oplagre overskudsenergien fra møllerne ved elproduktionen i form af brint fremstillet ved elektrolyse?