Socialdemokratiet afholdt den 26. februar en høring om psykisk sårbarhed og mistrivsel hos unge. Konklusionen var klar: Der har inden for de sidste årtier været en hastig vækst i unge, der føler mistrivsel. Tre gange så mange børn og unge fik i 2016 stillet diagnosen angst eller depression end 10 år forinden, antallet af børn og unge i psykiatrien er steget med 60 procent de sidste 8 år, og markant flere piger angiver i dag, at de er stressede, end for bare få år siden.

Er det kravene i uddannelsessystemet, der er årsag til udviklingen?

Spørgsmålet er derfor heller ikke om udviklingen skal tages alvorligt, men snarere hvad man skal gøre ved det, og hvor man skal starte? Er det kravene i uddannelsessystemet, der er årsag til udviklingen? Er det de sociale medier, der er roden til sårbarheden? Eller stikker problemerne i virkeligheden dybere end blot dem, vi på overfladen kan se?

Lave krav, men høje forventninger
Når vi kigger på skolesystemet tegner der sig et paradoks. På den ene side har de faglige krav til eleverne og de studerende nok aldrig været færre. På den anden side har der nok aldrig været så mange unge, der er blevet ramt af stress. Man kan derfor spørge sig selv, om de unge bare er mere pjevsede end tidligere? Eller om det er alt det, der sker ved siden af skolen, der presser de unge?

De unge skal i dag være sociale, de skal være de bedste i skolen, og så skal de også have råd til smart tøj og blive set på de populære fortovscafeer.

Formentlig er der tale om sidstnævnte: De unge skal i dag være sociale, de skal være de bedste i skolen, og så skal de også have råd til smart tøj og blive set på de populære fortovscafeer. Alt sammen noget der er med til at give følelsen af utilstrækkelighed, og som ingen, medmindre man er supermand, kan leve op til.

De sociale medier bidrager naturligvis til udviklingen. Har du fået 12 i dansk skal det med det samme på Facebook, og har timerne i styrkecenteret endelig givet pote, skal det dokumenteres på Instagram. Vi hylder det perfekte. Men at tro, at vi kan regulere os ud af den teknologiske udvikling ved at sætte begrænsninger på vores forbrug af sociale medier, er urealistisk. Og så er det måske slet ikke det rigtige sted at starte. Måske skal vi i virkeligheden begynde med at kigge på de mange muligheder, de unge i dag bliver givet?

Mulighedsuniverset
Tidligere var ens muligheder i høj grad defineret af ens forældres baggrund. Kom du fra et håndværkerhjem, kunne du være temmelig sikker på, at lærepladsen allerede var i hus ved barnedåben. Mulighederne var små, og besluttede man sig alligevel for at ville noget andet, blev der nok grint en smule ved middagsbordet.

Mange unge kommer derfor ind på en uddannelsesvej, hvor de allerede fra begyndelsen bliver mødt af nederlag og krav, de ikke kan leve op til

Tiderne har heldigvis ændret sig. I dag er uddannelsesmulighederne mange. Det gælder for håndværkersønnen, som direktørdatteren. Det er godt, men friheden kommer ikke uden udfordringer. De mange valg gør det nemmere at vælge forkert. Mange unge kommer derfor ind på en uddannelsesvej, hvor de allerede fra begyndelsen bliver mødt af nederlag og krav, de ikke kan leve op til. Det er ikke sundt for nogle. Endda slet ikke, når det sker i en alder, hvor man i forvejen er usikker på sig selv og sin identitet.

En del af det skyldes dårlig vejledning, en anden del skyldes forældrenes opdragelse. Vi skal anerkende, at vi alle kommer til verden med forskellige forudsætninger og talenter. Nogle er boglige, andre er praktiske. Derfor nytter det heller ikke, at man skal helt til x-faktor, før man får at vide, at man ikke kan synge. Eller at man skal helt til specialet, før man får at vide, at man ikke burde gå på universitetet. Det skal stoppes langt tidligere og her har både forældre, underviserne og uddannelsesvejledere et ansvar.

Generation ”Vi støtter dig uanset hvad”
Mange forældre har nok sagt sætningen ”Vi støtter dig uanset hvad” til deres børn. Sætningen udtrykker utvivlsomt kærlighed og en forståelse for barnets valg, men det er også udtryk for en enorm ansvarsfralæggelse. I stedet for at guide ens barn over på de uddannelser, som barnets individuelle kompetencer måske matcher bedst, overlader man valget ene og alene til barnet.

Forældrene, underviserne og uddannelsesvejlederne skal tage et større ansvar

For børn, der er bevidste om deres kompetencer, kan friheden være fin, men for børn, der er i tvivl, kan friheden føre til massive nederlag, der kan sætte dybe spor på psyken. Det betyder ikke, at uddannelsesmulighederne skal reduceres, men at forældrene, underviserne og uddannelsesvejlederne skal tage et større ansvar. Det er okay at sige stop inden fodbold-, skuespiller eller uddannelsesdrømmen bliver til et mareridt med nederlag og et adgangskort til dagpenge.

Ole Lund Kirkegaard skrev det meget præcist i 1975: ”Der er altid noget, man er god til. Man skal bare lige finde ud af, hvad det er.” Sådan er det stadig i dag, problemet er bare, at alt for mange af os aldrig ud af, hvad det er. Så måske er det ikke kravene, der er blevet for store, men snarere den manglende vejledning og krav til børnene, der er med til at skubbe udviklingen i den gale retning.

 

Mathias Würtzenfeld, er stud.scient.adm på Roskilde Universitet og landsformand for Frit Forum.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
 Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning