Når unge forbryder sig mod fællesskabets spilleregler skader det både samfundet og den unge selv. Derfor skal gruppen af unge, der begår kriminalitet, reduceres. Det kræver nye værktøjer. Værktøjer, der virker. For de nuværende er ikke gode nok.

Kampen mod ungdomskriminalitet skal op i et nyt gear. Således leverede den tidligere SR-regering et solidt udspil til en ny indsats. Og da den borgerlige regering overtog, satte den også ungdomskriminalitet højt på dagsordenen. Siden er intet sket. Det er et svigt af både samfundet og de unge, der ender som kriminelle.

Ungdomskriminaliteten er faldet uafbrudt de seneste mange år. Fra 2006 til 2014 er antallet af mistanker og sigtelser mod de 10-17 årige halveret. Men vi må aldrig stirre os blinde på de faldende tal. For bag statistikken gemmer sig stadig unge liv, som vi skal undgå udvikler sig til hårdkogte kriminelle.  Samtidig viser statistikken, at der blandt de unge er sket en mindre stigning på områder som vold og trusler, butikstyveri, indbrud samt hærværk.

Sats på en lillebrorstrategi
Løsningen på problemerne er ikke at sænke den kriminelle lavalder, som de borgerlige partier lagde op til inden valget. Derimod er der behov for en række nye tiltag, der mere konsekvent og håndfast forebygger og sætter ind, når den unge har forbrudt sig mod loven.

Når storebror eller far er kriminel, så er der en stor risiko for, at lillebror også bliver det. Derfor skal der ringe en klokke hos den kommunale forvaltning inden den unge er kommet på afveje. En egentlig lillebrorstrategi skal sikre, at småbrødre ikke bliver del af det kriminelle selskab, men i stedet støttes i at vælge andre fællesskaber.

I dag bliver der i høj grad set igennem fingre med helt unges småkriminalitet. Det er et problem. For det er jo netop småkriminaliteten, der udvikler sig. De færreste er startet som bankrøvere, men har bygget det op over årene. Det er problem, at vi som samfund giver chance på chance til unge uden at anerkende den kritiske adfærd.

Slå ring om den unge kriminelle
I det øjeblik en ung begår kriminalitet – uanset om denne er 10 eller 14 år – og uanset om det er butikstyveri eller hærværk – så skal der slås ring om den unge. Lærere, forældre, forvaltning, politi og andre ressourcepersoner i den unges netværk skal sammen sikre, at den dårlige løbebane afbrydes gennem sociale sanktioner. Sociale sanktioner kan have mange udformninger. Det kan være at hjælpe købmanden, hvorfra der er stjålet, med at feje gaden de kommende uger. Vaske vinduerne på den skole, hvor der er malet graffiti eller obligatorisk deltagelse i fritidsaktiviteter. Den sociale sanktion kan også bestå af konfliktråd, hvor gerningsmand konfronteres med offer. Eller det kan være hele familien, der skal tages ud af det kendte miljø i en periode for at lære at være familie og sætte grænser på en institution.

Så længe der er unge, der ender i kriminalitet, har vi et politisk ansvar for at gøre indsatsen bedre. Alt andet vil være et svigt af både de unge og af samfundet. Og for at imødegå kritikken fra den råbende venstrefløj, der sikkert igen vil påstå, at Socialdemokratiet rykker mod højre, når vi vil en ny indsats rettet mod ungdomskriminelle. Så må jeg sige, at det aldrig har været – og aldrig bliver – socialdemokratisk politik at lade unge i stikken. Heller ikke dem, der begår kriminalitet.

 
Trine Bramsen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.
Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.