Vi taler om unges mistrivsel – men hvem gør noget?

Jeg savner, at der fra politisk hold bliver taget hånd om mistrivsel. Det kræver, at vi får stoppet alle de mange nye forslag, der gør ungdomslivet sværere.
Foto: Colourbox
Andelen af børn og unge der mistrives, stiger. Det er dybt bekymrende, at så mange har ondt i livet.

Når en mærkbar andel af landets unge ser sig nødsaget til at søge professionel hjælp, så har vi altså en udfordring, der kalder på handling. Strukturer og kulturer er det mest oplagte at diskutere, når man gerne vil finde frem til, hvad der er styrende for den manglende trivsel.

Strukturer og kulturer er det mest oplagte at diskutere

Strukturer handler om at skulle igennem uddannelse på tid med høje karakterer, have transporttid til uddannelsen og lignende. Kultur er alt det, der ligger omkring et ungdomsliv. Forventninger til udseende, venner, fester, materielle ting og familieliv.

Mistrivsel skal behandles som var det en fysisk lidelse

Fra politisk hold kan vi særligt regulere strukturerne. Når undervisningsministeren eksempelvis vil indføre de mest rigide fraværsregler, så lægger det et ekstra pres på de unge. Når der lukker uddannelsesinstitutioner i de unges lokalområder. Så presser det, de unge. Strukturerne er ikke specielt svære at gennemskue. Fra politisk hold kan vi søge at påvirke ungekulturen. Med uddannelse til lærere. Med kampagner. Med lovgivning, der eksempelvis gør det strafbart at dele krænkende billede af hinanden på nettet.

Jeg savner, at der fra politisk hold for alvor bliver taget hånd om de stigende mistrivsel

Jeg savner, at der fra politisk hold for alvor bliver taget hånd om de stigende mistrivsel. Det kræver først og fremmest at vi får stoppet alle de mange nye forslag, der gør ungdomslivet sværere. Alverdens udvalg og nedsatte arbejdsgrupper giver jeg ikke meget for. De er altid en regerings løsning, når regeringen ikke for alvor har modet til at tage fat. Men faktum er, at snak ikke løser ikke de unges problemer. Det gør konferencer og fine rapporter heller ikke. Der er behov for at unges mistrivsel dissekeres og behandles som var det en fysisk lidelse.

En regering kan aldrig fritages for ansvar

Man skal tale med meget få børn og unge for at forstå, at det de har brug for, ikke nødvendigvis er 20-års planer og store analyser. De har brug for at der er voksne til stede i deres liv. Voksne der tør sige, at det hele nok skal gå. Voksne der er der, når livet ikke lige flasker sig, og som kan fortælle, at det er helt normalt – og at det er en del af det, at være til i den her verden. Selvfølgelig hører disse voksne også til i privatsfæren. Vi har alle et ansvar for at tale med de børn og unge, der er i vores nærhed. Men det fritager ikke regeringen for ansvar.

At tøve er at svigte

Børn og unges mistrivsel i et ellers så velfungerende samfund er helt centralt at få taget fat om. Det kræver politisk mod. Men at tøve er at svigte. En ny socialdemokratisk regering skal turde tage de svære temaer op. Mette Frederiksen har allerede taget fat om problemstillingen unge og mistrivsel. Med et regeringsansvar vil vi også kunne handle på den.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet 


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Danmark skylder sine unge, mulighed for at kunne få en god start på livet. At få en god start er en nødvendighed for at kunne klare sig selv,fremover eller resten af livet. En god start er at kunne få mulighed for uddannnelse,bolig og job. At starte skævt på voksenlivet, får livet til at vælte på et tidspunkt hvor det er tid for at lægge planer og realisere drømme.Men,de lige muligheder er ulige fordelt.Uddannnelse koster penge.Kun få kan klare sig på SU alene.Derfor må SU være et værdigt beløb studerende kan eksistere for.Det er det langt fra nu. Det i sig selv kan sortere mange fra der ellers gerne ville uddanne sig. Der er ingen fremtid i at stå ufaglært.

Annonce