Jeg ved godt, at det her lyder vanvittigt banalt og unødigt floskelagtigt. Men så forskellige mennesker som den amerikanske sangerinde Joni Mitchel, den tidligere russiske præsident Boris Yeltsin og diverse lægeromaner har udnyttet udsagnet, så det har måske alligevel noget på sig?

Udsagnet om, at vi ikke ved, hvad vi har, før vi har mistet det, kunne i hvert fald passe ret godt på den aktuelle diskussion om DR. Mange er forargede over ekstravagant ressourceforbrug, dårlig kommunikation og lidt for populære tv-programmer. Derfor taler stadig flere for de lange knives nat og et historisk DR-indgreb, der skal beskære budgettet i et hidtil ukendt omfang.

Højrefløjens politiske rovdyr lugter DR-blod
Når man flyver en hest på første klasse til USA, tillader nyhedschefen et transportforbrug i millionklassen, genansætter en direktør i en pludseligt nyoprettet stilling til 2.1 millioner, betaler generaldirektøren tre gange mere i løn end landets statsminister og lader en dramachef bruge et trecifret millionbeløb på en tv-serie, der går direkte til angreb på et navngivet politisk parti, så vil det få politiske konsekvenser. Særligt når DR er politisk styret.

Nogle gange fristes man næsten til at tro at topledelse og bestyrelse i DR faktisk glemmer, at de er licensfinansierede. Og dermed er underlagt en politisk opmærksomhed, der svarer til det en flok hjemvendte ISIS-krigere fra Nørrebro oplever.

DR er underlagt en politisk opmærksomhed, der svarer til det en flok hjemvendte ISIS-krigere fra Nørrebro oplever.

For de politiske rovdyr på højrefløjen har DR i årevis været et udset bytte. Det handler ikke - som den borgerlige-kommentator Thomas Larsen gerne vil bilde os ind – om, at den nuværende DR-ledelse skulle have været særligt dårlig til at lytte til Christiansborg-politikerne på højrefløjen. Ønsket om at sætte tænderne i DR, og flå det gamle medie fra hinanden, har eksisteret i årtier.

Det handler hverken om overforbrug, skandaler eller indholdet af folkekære programmer som ’X-factor’, ’Historien om Danmark’ eller ’Forbrydelsen’. Det handler om, at DR bliver betragtet som fællesskabsorienteret (venstreorienteret), som monopoliserende og helt principielt bliver en torn i øjet, fordi det udgør et foretagende, som ifølge højrefløjens mest sultne dyr burde drives 100 procent på markedsvilkår.

Hadet mod DR er ren ideologi
Uanset hvordan man vender og drejer det, handler det om ideologi. Uanset hvem man sætter i spidsen for foretagendet, og uanset hvilket Lars Løkke-forelsket indhold man sætter på hovedkanalen, så vil store dele af højrefløjen altid elske at hade DR.

Vi skal bare huske, at forargelsen er benzin på højrefløjens ideologiske bål, der skal igangsætte det endelig opgør med DR

Det er grundlæggende pointer, som vi alle sammen bør huske på, når vi forarges over DR’s forskellige fejltrin og dårlige beslutninger, mange genudsendelser eller ringe indhold. Ikke fordi vi på nogen måde skal hæve DR over kritikken – slet ikke. Vi skal bare huske, at forargelsen er benzin på højrefløjens ideologiske bål, der skal igangsætte det endelig opgør med DR. Det skal alle de konkurrerende medier og redaktionschefer, der godter sig hver gang højrefløjen kritiserer DR, huske.

Et tab eller en svækkelse af DR, som stadig flere politikere er villige til at kigge på, vil ganske enkelt være en direkte svækkelse af vores fællesskab. Det vil forringe mulighederne for at dyrke den kritiske journalistik, at skabe kvalitetsdrama på dansk, at dyrke vores fælles historie på DR-K, at vise dansk-produceret børne-tv af høj kvalitet, det vil øge det journalistiske fokus på høje seer- og kliktal, og måske vigtigst af alt; det vil svække vores mulighed for at have noget at samles om.

Min drøm: Indhold frem for forargelse
Jeg er ikke så bange for at FOX News eller Donald Trump vil overtage det danske mediebillede, men jeg tror gradvist, at vi vil miste noget som er uerstatteligt ved stække DR. Og det vil være noget, som vi aldrig kan få tilbage eller genskabe. Hvis DR bliver beskåret i det omfang, som højrefløjen drømmer om, så vil den danske kultur ganske enkelt blive fattigere.

Billedtekst: Danmarks Radio, DR-byen

Hvis DR gør sit bedste, så er det et produkt, der kan udgøre den kulturelle rygrad i det danske samfund. Derfor er det også i vores fælles interesse, at DR’s ledelse tager sig sammen, at de forargede sjæle på Facebook tænder det lange lys, og at højrefløjens kronisk-ideologiske modvilje mod DR bliver udstillet for, hvad den er.

Vi skal være åbne for en DR-reform, men ikke for en blind DR-nedskæring.

Når vi først kommer udover disse trivialiteter og indser, at Danmark som samfund har mere at tabe end at vinde ved at køre fullblown DR-bashing, så kan vi bruge energien på at lægge en klar og langsigtet strategi for, hvordan DR også om 30 år kan være forrest i feltet iforhold til at nå danskerne med ny teknologi, kan samle danskerne om de populære underholdningsprogrammer og dramaserier, samt udnytte deres volumen til at levere tv af høj kvalitet for en lavere pris. Vi skal være åbne for en DR-reform, men ikke for en blind DR-nedskæring.

De kommercielle aktører, de selvtilstrækkelige konkurrenter og dele af højrefløjen vil forsat være sure, men alle danskere vil fortsat have adgang til tv i verdensklasse. Min profeti er i hvert fald, at vi vil savne DR kæmpe stort, hvis det én dag ikke længere eksisterer. Vi skal kæmpe imod, at den dag kommer.