Vi ville aldrig acceptere det andre steder i samfundet
Vi ville aldrig acceptere det andre steder i samfundet
Folkeskolen er blevet et geografisk lykkespil, hvor nogle børn er så heldige at blive født ind i en kommune med ressourcer, mens andre lærer tidligt i livet, at lighed åbenbart også kommer i forskellige kvaliteter
Vi ville aldrig acceptere, at kvaliteten på hospitaler afhænger voldsomt af kommunegrænsen. Vi ville aldrig acceptere, at politiet beskytter nogle borgere markant bedre end andre alt efter postnummer.
Og vi ville aldrig acceptere, at vi generelt får dårligere behandling i sundhedsvæsenet, fordi kommunekassen er presset.
Men når det handler om folkeskolen, accepterer vi det uden tøven.
I Danmark kan forskellen på, hvad kommuner bruger pr. folkeskoleelev være over 75.000 kroner om året. Nogle steder investeres der massivt i børn og undervisning og andre steder presses skolerne til det yderste med besparelser, færre voksne og stadig flere opgaver.
Det mærkes selvfølgelig i klasselokalerne. Det mærkes hos barnet, der ikke får den støtte, der er brug for. Hos læreren, der skal løbe hurtigere.
Læs også:Når markedet møder børnehøjde, og virkeligheden ikke passer i Excel
Hos klasser, hvor der mangler ro, tid og relationer. Hos børn i mistrivsel, som skal vente længere på hjælp. Hos skoler, der mere kæmper for at holde sammen på hverdagen end for faktisk at udvikle den.
Alligevel taler vi stadig højtideligt om “lige muligheder” i Danmark.
Wow, det er næsten imponerende.
Et kommunalt lotteri
For sandheden er jo, at vi har gjort folkeskolen til et kommunalt lotteri. Et geografisk lykkespil, hvor nogle børn er så heldige at blive født ind i en kommune med ressourcer, mens andre lærer tidligt i livet, at lighed åbenbart også kommer i forskellige kvaliteter.
Tillykke, du trak premium-versionen af folkeskolepakken.
Der er lidt flere voksne, lidt mere støtte, lidt flere oplevelser og lidt bedre muligheder inkluderet i abonnementet. Til resten må vi håbe, at robusthed og måske lidt held fortsat kan finansiere det, budgetterne ikke længere kan.
Måske er det den største fejl, vi har begået i synet på folkeskolen
Alligevel accepterer vi uden større debat, at deres muligheder afhænger voldsomt af kommunegrænser.
Det mest absurde er næsten, at vi samtidig står og diskuterer fremtidens arbejdskraft, produktivitet og Danmarks konkurrenceevne, som om det opstår af sig selv.
For de børn, der sidder i klasselokalerne lige nu, ER jo fremtidens Danmark og alle børn burde have samme chance, uanset postnummer.
Den største fejl
Det er dem, der om få år skal drive virksomhederne, passe sygehusene, udvikle samfundet og finansiere vores velfærd. Men hvis mulighederne afhænger af, hvor i landet man er født, så bygger vi ikke et stærkere Danmark.
Så accepterer vi bare, at nogle børn bliver betragtet som en bedre investering end andre.
Læs også:Forbund i opråb: Ingen sikkerhed uden faglærte – lad os få gang i dialogen
Måske er det den største fejl, vi har begået i synet på folkeskolen. Vi kan jo konkludere, at vi er begyndt at betragte den som en lokal udgift i stedet for en national investering.
For hvis der er ét sted, hvor et land burde sikre nogenlunde ens vilkår, så er det dér, hvor næste generation formes (i hele Danmark) alt andet er bare en pæn måde at acceptere ulighed på.
Det mest opsigtsvækkende er næsten ikke forskellene, men hvor længe vi har accepteret dem som noget naturligt.
Kommentarer
Børnenes statsminister hed…
Børnenes statsminister hed hun tidligere.
Den gik så ikke ifølge Michael Harritslev
Skoledistriktsleder og tidligere kandidat til kommunalvalget i Hjørring Kommune for Socialdemokratiet.
Ved regeringsforhandlingerne i 2026 prioriterede statsminister Mette Frederiksen et markant løft af folkeskolen som et centralt omdrejningspunkt. Forhandlingerne mundede ud i et regeringsgrundlag, der afsætter fem milliarder kroner ekstra årligt til området.
Stort økonomisk løft: Regeringen (bestående af S, SF, M og RV) enedes om at tilføre folkeskolen markante årlige milliardbeløb, som skal sikre bedre rammer for undervisning og trivsel.
Justering af "Lilleskoleudspillet": Forud for forhandlingerne lancerede Mette Frederiksen et markant socialdemokratisk valgløfte om et klasseloft på højst 14 elever i 0.–3. klasse. Selvom dette specifikke slagnummer blev lempet undervejs i de intense forhandlinger, er der enighed om en markant styrkelse af de mindre klasser og øget differentiering.
Tidlig indsats mod mistrivsel: Udspillet bygger videre på en politisk aftale i folkeskoleforligskredsen, der skal sikre elever med højt fravær og mistrivsel hurtigere hjælp, så flere kan forblive i den almene undervisning.
Den nye mindretalsregering har tilsyneladende nok at se til!
Mette Frederiksens tredje periode som “børnenes statsminister” bliver endnu sværere! Der skal forhandles med partier, der hellere vil flyve på ferie end betale hvad folkeskolen reelt koster.
Det samme gælder Folketingets krigsliderlige holdninger: Soldaterne forsvinder stille og roligt når det går op for dem hvilke vilkår soldaterne lever under.
I folkeskolen hedder det skolevægringer!
Militærvægringer er lige så almindelige.
Vi danskere vil hellere flyve på ferie end betale hvad tingene reelt koster!
En reduceret madmoms og momsfrie frugt og grønt indkøb, giver nu feriebudgettet nye rejsemål.
Flyselskaberne glæder sig:
For første gang nogensinde forventes det globale antal flypassagerer at overstige 10 milliarder i 2026, hvilket er en historisk milepæl. Den globale rejselyst er enorm, og alene i Københavns Lufthavn forventes der en ny rekord på omkring 35,5 millioner passagerer i løbet af året.
Maj 2026: Slog lufthavnen en milepæl med 3,1 millioner rejsende i terminalerne, hvilket er den travleste maj nogensinde.
Rejse-regeringen går på vingerne i dag på Amalienborg.
Alle børn elsker ferie.
Sjovt nok!
Børnenes statsminister!
Før fungerede alt. Nu er der…
Før fungerede alt. Nu er der tilsyneladende intet, som fungere længere - Eller er der?
I den online kultur vi har skabt vil det altid ende med at intet fungere. Det er nærmest en form for menneskelig automatik, hvor alt altid vil ende med at stå i det mest negative lys, hvor alting stille og roligt, men absolut sikkert, ender med at befinde sig. Det starter i det små med ubetydelige ting og glider herfra hurtigere og hurtigere derhen, hvor vi er nu. Nemlig at intet fungere. Ikke engang høflighed og samtalen fungere mere. Og nu skal vi så have kunstig intelligens indover at fortælle, hvad der skal være op og ned i vores tilværelse. Så er vi mennesker på vej helt ud af billedet. Kunstig intelligens, som tager udgangspunkt i vores ord og adfærd. Så bliver vi helt automatisk ført videre til vejs ende.
Det bliver helt fantastisk. Ha ha ha
Denne forskel på metoder og…
Denne forskel på metoder og kvalitet i folkeskolerne er vist ikke nogen ny problemstilling. Snarere et gammelt faktum, hvis man skal dømme efter f.eks. jyders sprogbrug. Det gælder sært nok også jyske journalister, der åbenbart kan komme igennem uddannelsen uden at have tjek på ejestedordene.
Tilføj kommentar