Videoer afslører: Wolt-bude samler mad fra skraldespande i takeaway-tasker

Det gør Wolt-direktør “virkelig, virkelig skuffet” at se videoer, hvor Wolt-tasker bliver brugt til at samle kasseret mad.
Det er måske ikke kun frisklavet sushi og varme burgere, som er i de blå rygsække hos de mange Wolt-bude, som i øjeblikket har travlt med at levere takeaway til de karantæneramte danskere i de større danske byer.

Ihvertfald viser videoer, som B.T. er kommet i besiddelse af, at Wolt-bude samler kasseret mad fra skraldespande og containere og kommer maden i deres blå Wolt-tasker.

I den ene video, som er optaget i Aalborg, ser man et Wolt-bud samle mad fra en skraldespand, som han efterfølgende kommer i sin Wolt-taske. Den anden video er fra Østerbro i København, og her ser man et bud samle mad fra en container i en baggård. Begge videoer er optaget påskelørdag.

han er “virkelig, virkelig skuffet og ked af det”

Virkelig, virkelig skuffet direktør

I et interview med B.T. siger direktør i Wolt Danmark, Søren Meier Svendsen, at han er “virkelig, virkelig skuffet og ked af det”.

Til trods for at videoen viser to ens episoder fra hver sin ende af landet, mener Wolt-direktøren ikke, at der er tale om et “generelt mønster” blandt budene.

I stedet er de selvstændige, som arbejder gennem platformen uden overenskomst

Men direktøren vil nu kommunikere retningslinjerne for hygiejne “bedt ud til alle vores partnere”. Når direktøren beregner Wolt-budene som “partnere” skyldes det, at ingen af budene er ansatte hos Wolt.

I stedet er de selvstændige, som arbejder gennem platformen uden overenskomst eller klassiske arbejdstagerrettigheder. En konstruktion som fagbevægelsen har været stærkt skeptiske over for.   

Til spørgsmålet om hvorvidt den manglende ansættelse og overenskomst kan få Wolt-budene til at føle et mindre ansvar over for virksomheden, dens kunder og dens image, svarer Wolt-direktøren, at han generelt føler at “de tager et meget stort ansvar”, og at nogle få ødelægger det for de mange.

Udenlandske platforms-arbejdere i økonomisk klemme

Netavisen Pio har tidligere afdækket, hvordan mange af Wolt-budene er udlændinge fra særligt Chile og Argentina, som er i Danmark på “arbejdsferie” gennem den såkaldte Working Holiday-ordning.

Flere unge sydamerikanere på Working Holiday har eftercoronakrisens udbrud  beskrevet over for Netavisen Pio, at de er meget økonomisk pressede af situationen.

Min husleje skal betales lige om lidt, og jeg ved allerede, at jeg nok ikke kommer til at have råd

Mange af dem står uden sikkerhedsnet og har arbejder som selvstændige uden garanterede vagter. En del af de unge sydamerikanere, som Netavisen Pio har været i kontakt med, frygter derfor, at de ikke har penge til husleje og mad.

“Jeg kan ikke modtage hjælp som freelancer, fordi jeg ikke tjener 15.000 kroner om måneden. Jeg er fuldstændig alene i denne her situation. Min husleje skal betales lige om lidt, og jeg ved allerede, at jeg nok ikke kommer til at have råd,” skriver argentinske Micaela Chiaraviglio, der er i Danmark på Working Holiday, til Netavisen Pio.
 

“Vor tids gullaschbaroner” 

De belastende video af Wolt-bude, som bruger de blå termotasker til at samle kasseret mad i, kommer i kølvandet på massiv offentlig kritik af Wolts måde at agere på under coronakrisen.

I sidste var flere restauranter ude i et fælles opråb og fraråde forbrugerne at benytte budtjenesten. Mens restaurationsbranchen bløder, og mange spisesteder kæmper for overlevelse ved at sælge take away, beskylder en række restauratører Wolt for at svigte deres samfundsansvar.

De er nemlig utilfredse med den høje kommission, som Wolt tager fra spisestedern

De er nemlig utilfredse med den høje kommission, som Wolt tager fra spisestederne for at udsende deres takeaway-bude.

En restauratør stod frem og kaldte Wolt for “vor tids gullaschbaroner”. Ifølge Politiken deler flere restauratører kritikken af Wolt, men de tør ej stå frem af frygt for repressalier i form af en dårligere placering på platformens hjemmeside. En frygt som Wolts direktør dog blankt afviser, at der er hold i.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Og hvad skal de så lige med det kasserede mad? Bringer de det ud og sælger det?

Nu står der jo at det er en økonomisk meget usikker situation de er i, så et rimeligt oplagt bud kunne vel være at den kasserede mad skal bruges til at spise.

Jeg ser 3 forskellige aspekter.jeg kender flere der skralder,og det er til eget forbrug,og er kun deres ansvar, men når man skralder og bruger en boks der er til mad til alle ander er det ikke i orden, for en contegner er fuldstændig fuld af bakterier og det ved en modtager af mad ikke og det vil fødevarestyrelsen under ingen omstændigheder godtage. Og da der er flere der skralder er der også muglighed for at en af skralderne har corona og at modtageren af mad fra sådan en boks kan være en der har valgt at blive hjemme for ikke at blive smittet og at vedkommende så for mad der både kan have bakterier og corona på ydersiden af det indpakket mad er iværtfald ikke iorden...OG til sidst jeg har ikke før hørt at vi har arbejdskraft fra lande så langt væk som man kalder arbejdsferie (Working holiday) samtidig med at der er kontanthjælpsmodtager der ikke kan finde arbejde,og nu er blevet ramt af 225 timers reglen dummebøde= 1000 kr og er man ramt af 225 timers reglen før coronakrisen får man forsat 1000 kr i dumme bøde, selv om enhver kan se at det nu er blevet meget svære at finde et arbejde,jobcenter er lukket biblotekerne er lukket (der var det mugligt at bruge en computer når man ikke selv har en)til at søge arbejde med, da firmaerne ikke vil have man møder personlig op med CV (skal sendes som pdf-fil)