Videreuddannelse betaler sig – men er faldet med en tredjedel

Når faglærte tager en videregående uddannelse giver det en million mere i livsindkomst, større jobsikkerhed og 400.000 ekstra i statskassen.
Når en faglært i løbet af sit arbejdsliv videreuddanner sig, vil han eller hun i gennemsnit ende med at få omkring 87.000 kr. ekstra på lønsedlen om året.

Når ’uddannelse’ diskuteres i den offentlige debat kan man være sikker på én ting: Debatten handler enten om folkeskolen, gymnasierne eller universitetsuddannelserne. Dette står i kontrast til, at der er fire gange så mange med en erhvervsuddannelse som en lang videregående uddannelse.

Derfor er det værd at læse den seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som netop omhandler videreuddannelse til faglærte. Netavisen Pio har her under samlet de vigtigste pointer fra analysen.

LÆS OGSÅ: Arbejdsløse skal i job

Analysen viser ikke blot, at der er store gevinster ved øget videreuddannelse for såvel statskassen som de faglærte. Især dokumenterer analysen, hvordan brugerbetaling, lavere indtægt og manglende fleksibilitet blokerer for at flere faglærte tager en videregående uddannelse. Analysen er bragt i dagens udgave af Politiken og er skrevet af Mie Dalskov Pihl, der er senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og Allan Lyngsø Madsen, der er cheføkonom i Dansk Metal.

Udviklingen går tilmed den forkerte vej: Fra 2001 til 2010 er antallet af faglærte, der har gennemført en videregående uddannelse faldet fra næsten 6.000 om året til omkring 4.000.

Videreuddannelse giver større jobsikkerhed og en million ekstra i lønposen

- Når en faglært i løbet af sit arbejdsliv videreuddanner sig, vil han eller hun i gennemsnit ende med at få omkring 87.000 kr. ekstra på lønsedlen om året. Fratrukket alle omkostninger forbundet med at tage uddannelsen svarer det til 1 million kroner ekstra i lønningsposen i løbet af arbejdslivet. (..) Sandsynligheden for at være i arbejde er omkring 6 procent point højere for faglærte, der har taget en videregående uddannelse (og) læg dertil nyt jobindhold, et mindre nedslidende arbejde, og der tegner sig et billede af en ganske fordelagtig forretning for industriteknikeren, automekanikeren eller pladesmeden.

LÆS OGSÅ: Erhvervsskoler kræver bedre vejledning fremfor eksamen

Staten får 400.000 kroner gevinster ved videreuddannelse

- I og med at faglærte med en videregående uddannelse får en højere indkomst, får staten flere skatteindtægter. Og i og med at faglærte med en videregående uddannelse ikke så ofte er ledige, falder statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Når statens udgifter til uddannelsesomkostninger og tabte skatteindbetalinger under uddannelsen er fraregnet, står samfundet med en netto-gevinst på 400.000 kroner over livet for hver metalarbejder, der gennemfører en videregående uddannelse.

Hvis virksomhederne ikke kan finde det nødvendige antal produktions-, automations- eller miljøteknologer herhjemme, er de tvunget til at hyre udenlandsk arbejdskraft, lukke ned eller flytte produktionen til udlandet.

LÆS OGSÅ: Disse brancher kan dø om få år

I det forsømte årti faldt videreuddannelsen med en tredjedel!

- Alligevel er det kun godt 4 ud af 100 faglærte, der har taget skridtet og gennemført en videregående uddannelse i løbet af det sidste årti. (..) Og udviklingen går tilmed den forkerte vej. Fra 2001 til 2010 er antallet af faglærte, der har gennemført en videregående uddannelse faldet fra næsten 6.000 om året til omkring 4.000.

Manglen på dygtige hænder tvinger arbejdspladserne til udlandet

- Det betyder, at vi inden længe for alvor kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft – ikke mindst i industrien. Hvis virksomhederne ikke kan finde det nødvendige antal produktionsteknologer, automationsteknologer eller miljøteknologer herhjemme, er de tvunget til at hyre udenlandsk arbejdskraft, lukke ned eller flytte produktionen til udlandet. Det vil ramme dansk økonomi særdeles hårdt. Situationen er med andre ord fuldstændig uholdbar. (..) Det er derfor tvingende nødvendigt at få sat skub i faglærtes videreuddannelse. Vi har faktisk ikke råd til at lade være. Alternativet er, at vi skal til at konkurrere på lavere løn.

Derudover koster det i dag op mod 60.000 kr. at tage en kort, videregående uddannelse som voksen- og efteruddannelse, mens det er gratis i det ordinære system.

LÆS OGSÅ: Faktatjek. Investerede VK i bedre uddannelser?

Videreuddannelse er for dyrt og for ufleksibelt

- Når så få faglærte vælger at tage skridtet i dag er forklaringen, at en række barrierer står i vejen for et større uddannelsesløft. (..) Vejen gennem det ordinære system indebærer en væsentlig nedgang i indkomsten, da det foregår på SU. Og det afholder mange faglærte fra at læse videre, da de ofte har etableret familie og derfor ikke kan få økonomien til at hænge sammen. (..) Der mangler uddannelsestilbud, der i langt større udstrækning kan gøre det muligt at kombinere job og studier. (..) Derudover koster det i dag op mod 60.000 kr. at tage en kort, videregående uddannelse som voksen- og efteruddannelse, mens det er gratis i det ordinære system.


Kommentarer fra Facebook