Antallet af vikarer i Danmark er steget kraftigt de senest år. Fra 2013 til 2015 steg beskæftigelsen inden for ’Arbejdsformidling og vikarbureauer’ med 5.300 personer, svarende til en stigning på 17,1 procent. Det skriver AE-Rådet i en ny analyse.

Det rejser spørgsmålet, om Danmark er ved at følge i en række andre landes fodspor og udvikle det, blandt andre den britiske professor Guy Standing har kaldte et prekariat - et arbejdsmarked med mange løst ansatte, der ikke er dækket af kollektive overenskomster og dermed heller ikke omfattet af de arbejdstagerrettigheder, der gælder for fastansatte. Fænomenet kendes fra blandt andet USA, Storbritannien og Tyskland. Ifølge AE-Rådet er det dog for tidligt at sige, om den udvikling nu er på vej til Danmark:

”Vi har set en tendens her i kølvandet på krisen til, at flere og flere virksomheder gør brug af vikarer og midlertidige ansættelser. Især blandt de unge er flere i dag midlertidigt ansatte. Men det er endnu for tidligt at sige, om det er et midlertidigt fænomen på grund af konjunkturerne, der vil ændre sig når vi er helt ude af krisen, eller det er et dybere, strukturelt fænomen”, fortæller Erik Bjørsted, cheføkonom i AE-Rådet, til Netavisen Pio.

Omfatter bred gruppe af lønmodtagere
Ifølge en anden undersøgelse fra AE-Rådet fra i sommers er der i Danmark omkring 9 procent, der er ansat på en midlertidig ansættelsesordning, herunder som vikarer. I EU er tallet 14 procent. Mens det samlede tal har været nogenlunde konstant siden år 2000, er det steget for de 25-34-årige: Fra 9,7 procent i 2000 til 13 procent i 2015.

Erik Bjørsted understreger, at der er stor forskel på de forskellige typer af midlertidige ansættelser. Det kan dække over alt fra vikarer der kaldes ud med få timers varsel til projektansættelser der rækker over mange måneder. Nogen er ansat på lige vilkår med fastansatte, mens andre er ansat uden den beskyttelse, der er knyttet til overenskomster. De er eksempelvis ikke sikret til løn under sygdom, ret til ferie eller ret til efteruddannelse.

Noget af de nye ved tidens prekariat er, at det ikke kun omfatter folk med korte uddannelser, der traditionelt har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet, men også folk med akademiske uddannelse. Det er ifølge AE-Rådets opgørelse især undervisnings-, sundheds- og restaurationsbranchen, som gør meget brug af midlertidige ansættelser. Omvendt er der relativt få midlertidige ansættelser inden for fremstillingsvirksomhed og inden for transport og godshåndtering.

Svækket flexicurity kan give flere vikarer
Erik Bjørsted peger på, at Danmark i en international sammenhæng har relativt få vikarer og midlertidigt ansatte. Han peger på, at den danske flexicurity-model, hvor det er relativt let for virksomheder at hyre og fyre ansatte, i nogen grad har overflødiggjort behovet for at bruge vikarer og midlertidigt ansatte, fordi virksomhederne kan relativt nemt kan tilpasse antallet af medarbejdere efter konjunkturerne.

Men det kan være ved at ændre sig, fordi flexicurity-modellen er under pres: ”Dagpengeperioden er blevet sænket fra fire til to år, og dagpengesatsen bliver udhulet gennem flere års mindreregulering. Det har svækket sikkerhedsnettet. Det kan også betyde, at lønmodtagerne vil kræve længere opsigelsesvarsler og højere aftrædelsesgodtgørelser, og det kan igen få virksomhederne til at gøre mere brug af midlertidige ansættelser”, forklarer han.

Han opfordrer derfor politikerne til at være meget opmærksom på, hvad ændringerne betyder for det danske arbejdsmarked i de kommende år. I det hele taget efterlyser han mere fokus på, hvorvidt der i øjeblikket er ved at ske grundlæggende forandringer med arbejdsmarkedet:

”Det er et område, som der ikke har været ret meget fokus på indtil nu. Vi har derfor brug for mere viden, for at kunne sige mere om, hvordan arbejdsmarkedet vil blive påvirket fremover. Og det er vigtigt, der også fra politisk side er fokus på, at de beslutninger, der træffes på Christiansborg, har betydning for udviklingen”, slutter Erik Bjørsted.