”Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan formindske de mange engelsksprogede reklamer og annoncer, som vi møder overalt i det danske mediebillede. Dansk er jo et smukt sprog med masser af finurligheder og muligheder,” sagde Ahrendtsen.

Siden blev han dog banket på plads af partiets gruppenæstformand Søren Espersen, som pure afviste forslaget, selv om partiet tidligere har stillet lignende forslag i Folketinget.

Fremmedord og låneord fylder dansk
Når alt kommer til alt er det måske smart nok, at forslaget blev hældt af brættet. Ud over de grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt staten på denne måde overhovedet bør regulere og indskrænke virksomheders ytringsfrihed og hvordan man i så fald vil håndhæve reglen – eksempelvis med et sprogpoliti – fremkalder det en række andre tvivlsspørgsmål, som skal besvares, inden forslaget vil kunne blive implementeret.

Da særligt danske vikinger erobrede og plyndrede store dele af det nuværende England og Skotland for over tusind år siden, satte de nemlig deres præg på sproget i området.

For det første er vi nødt til at få afgrænset, hvad der menes med engelsk. For hvad vil Ahrendtsen gøre med de mange engelske låneord og fremmedord, som vi har i dansk? Skal de også pålægges en afgift?

Låneord er ord, som oprindeligt kommer fra andre sprog, men som er tilpasset det nye sprog, som det optræder i, når det kommer til f.eks. udtale, bøjning eller stavning, som det optræder i. Låneord optræder ofte i hverdagssprog.

Et eksempel er det franske ord ”milieu” som på dansk er blevet til ”miljø”. Engelsk låneord er eksempelvis: teenager, weekend, okay, sms, (at) starte, film, job (som DF i øvrigt selv anvender i annoncer), computer, harddisk, download, webcam, software og manager.

Fremmedord er derimod ord, som ikke er tilpasset det nye sprog, og som dermed i en sætningssammenhæng lyder ’fremmed’. På dansk gælder det engelske ord som chok, gear, trick, boomerang, basketball, baseball og hotdog.

Danske vikinger prægede det engelske sprog
For det andet er vi simpelthen nødt til at finde ud af, hvad vi mener, når vi taler om engelsk. Hvordan definerer vi, hvad der er engelsk?

For sproghistorisk set stammer rigtig mange engelske ord fra dansk. Da særligt danske vikinger erobrede og plyndrede store dele af det nuværende England og Skotland for over tusind år siden, satte de nemlig deres præg på sproget i området.

Mange engelske hverdagsord stammer rent faktisk fra det danske sprog, som det var i vikingetiden. Hvis Alex Ahrendtsen altså vil harcelere over engelske ord som they, bread, egg, skirt, bags, (the) sky, windows, law, husband, fellow, cake, knife, seat, skin, legs, scalp, angry, happy, ugly, ill, (to) give, (to) take, (to) die, må han huske på, at det er engelske ord, som stammer fra de danske vikinger.

Flere sprogforskere mener endda, at engelsk som vi kender det er så præget af skandinavisk sætningsstruktur, ord og grammatik, at det langt mere er et nordgermansk sprog i familie med dansk og norsk end et vestgermansk sprog i familie med tysk. Men det er vist en anden historie. Berlingske og Kristeligt Dagblad har tidligere skrevet om emnet.