Mandag den 12. marts var vi mange, der kastede os over Dagbladet Børsen med stor iver og nysgerrighed. Forsiden på erhvervslivets eget dagblad berettede nemlig med fede typer: ”DI vil frede dagpenge fra nye reformer.”

Argumentationen fra Karsten Dybvad er snorlige

DI’s topchef Karsten Dybvad taler lige ud af posen i avisens spalter: Politikerne skal holder fingrene fra dagpengesystemet. Der er allerede skåret helt ind til ”nervespidserne”.

Argumentationen fra Karsten Dybvad er snorlige: Den danske flexicuritymodel skal forsvares. Erhvervslivet lever højt på fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked. En fleksibilitet der vil komme under pres, hvis dagpengesystemet forringes yderligere. Det nuværende niveau er den rette balance.

Stop med gamble med arbejdsmarkedsmodellen
Advarslen til CEPOS og andre borgerlige kræfter er også soleklar: Stop med at gamble med den danske arbejdsmarkedsmodel. Den sikrer konkurrencekraft og vækst for dansk erhvervsliv. ”Du kan starte en proces, hvor vi begynder at ændre vores arbejdsmarkedsmodel”. En proces der ifølge Karsten Dybvad vil være ”meget omkostningsfuldt for os”, lyder advarslen.

Jeg skal være den første til at hilse de nye toner fra DI velkommen. Hvor er det befriende, at erhvervslivet også kaster sig ind i kampen for flexicuritymodellen.

Vil DI virkelig holde hånden under dagpengesystemet?

Men inden jublen tager overhånd, er det nok værd at stoppe op og spørge – Vil DI virkelig holde hånden under dagpengesystemet? Vil DI stoppe den udhuling af dagpengene mv, der er besluttet, men ikke trådt i kraft endnu?

Dagpenge stiger mindre end lønudvikling
Sagen er nemlig, at dagpengene i de næste 5 år automatisk får et yderligere efterslæb på godt 5 procent. I forhold til lønudviklingen. Hvert år skal dagpengene nemlig stige mindre end lønudviklingen. På den måde reduceres dagpengenes værdi. Spændet mellem løn og dagpenge bliver hvert år gjort endnu større.

Spændet mellem løn og dagpenge bliver hvert år gjort endnu større

Oveni øges spændet yderligere ved, at de beskæftigede får op til 2.000 kr. årligt i hånden på grund af større beskæftigelsesfradrag og jobfradrag. Disse fradrag er en slags prokuratorkneb, hvor man øger forskellen yderligere på løn og dagpenge indirekte gennem skattereglerne.

Begge mekanismer er allerede besluttet i forskellige skatteforlig. Pålægsmaskinen er allerede indstillet, til skære yderligere nye skiver af dagpengesatsen de kommende 5 år.

Er DI med på, at den forprogrammerede udhuling af dagpengene i de kommende år, skal stoppes?

Karsten Dybvad siger i Børsen , at “Vi har en dagpengesats, som giver tilstrækkeligt incitament til at være med.” Men den sats står altså overfor en yderligere rundbarbering. Er DI med på, at den forprogrammerede udhuling af dagpengene i de kommende år, skal stoppes?

Verner Sand Kirk, Folketingskandidat (S) i Københavns storkreds

Billede: Hans Søndergaard / Dansk Industri