Vil Noma tegne overenskomst?

Kendis-kokken René Redzepi blev i marts i The New York Times beskyldt af tidligere ansatte for groft dårligt arbejdsmiljø fra 2009 til 2017, herunder vold, ydmygelser og fysisk intimidering. 

Redzepi erkender selv at have råbt, skubbet folk og opført sig som “en idiot”, men afviser de mest alvorlige beskrivelser som slag, stik med køkkenudstyr og kollektiv afstraffelse. 

Senest har Redzepi talt med Berlingskes madanmelder Søren Frank. Her undskylder Redzepi blandt andet sin opførsel med henvisning til traumer fra krigene på Balkan i 90’erne, hvilket kommer til udtryk, når nogen plukker timian forkert. 

En hård mand, der viser følelser og sårbarhed. Har lært af sine fejl og lover bod og bedring. 

På den måde er interviewet endnu et kapitel af de helteportrætter, som danske medier jævnligt bringer om hjemlige stjernekokke. 

Men der mangler noget i interviewet

Der er ingen overenskomst.

Læs også:Tidligere ansatte anklager Noma-kok René Redzepi for vold og ydmygelser

For hvad er det egentlig, Noma beder offentligheden om? De beder os tro på, at denne gang mener de det. At ledelsen har lært noget. At Redzepi har forandret sig. At et nyt hold skal have lov at blomstre. 

Restaurationsbranchen har i årevis været mester i at tale udenom

Fint. Så skriv det ned. Med 3F. Med løn. Med arbejdstid. Med pension. Med tillidsrepræsentant. Med arbejdsmiljørepræsentant. 

Med retten til at sige fra uden at blive frosset ud, pillet af vagtplanen eller sendt tilbage til bunden af hierarkiet.

Mester i at tale udenom

Netavisen Pio kunne i marts 2026 fortælle, at kun syv ud af 38 danske Michelin-restauranter havde overenskomst med 3F, og at Noma ikke var en af dem. 

Gruppeformand for 3F Privat Service, Hotel & Restauration, John Frederiksen, kaldte branchens evige undskyldning om pres og verdensklasse for “sludder og vrøvl”. 

Læs også:Der er stadig kun én løsning på overgrebene i restaurationsbranchen

Han har ret. Restaurationsbranchen har i årevis været mester i at tale udenom. 

Det er netop problemet. Medierne og korpset af madanmeldere står alt for ofte solidarisk med restauratørerne, før de overhovedet har opdaget, at der findes ansatte ude i baglokalerne.

Men når mediestormen lægger sig, står de ansatte igen i køkkenet

Derfor kan kritisk journalistik heller ikke gøre arbejdet alene. Afsløringer er gode. De kan vælte en chef. De kan ridse lakken på et brand. 

De kan give en kortvarig dårlig smag i munden hos folk, der ellers betaler tusindvis af kroner for et måltid.

Spørgsmålet til Redzepi er enkelt

Men når mediestormen lægger sig, står de ansatte igen i køkkenet. Med samme chefmagt. Samme brancherygte. Samme frygt for ikke at få næste job.

Så spørgsmålet til Redzepi er enkelt.

Vil Noma tegne overenskomst? 

Læs også:Michelin-monster færdig som chef: “Jeg tager ansvar for mine egne handlinger”

Gør I det, har I taget første skridt mod et anstændigt arbejdsliv for de ansatte. 

Gør I det ikke, er hele genopbygningen af tillid bare endnu en servering på den københavnske gourmetbranches længste menukort: flotte ord, dårlige vilkår og ingen regning til dem, der bestemmer.