Den politiske situation i Tyskland er spidset til i de seneste dage. Efter mange ugers indledende forhandling forliste forsøget på at danne en ”Jamaika”-regering mellem CDU/CSU, FDP og De Grønne. Forhandlingerne på særligt klima og flygtningepolitikken var vanskelige, men både hos CDU/CSU og De Grønne var forventningerne at de kunne løses. Det blev imidlertid ikke med FDP’s mellemkomst. De forlod forhandlingerne, smækkede søndag aften med døren til stor opstandelse hos alle politisk interesserede, medier og kommentatorer. Det har FPD fået at høre for siden.

Tyskland har aldrig før stået i en situation at der ikke har kunnet skabes en flertalsregering. Det gjorde man søndag aften, da socialdemokraterne allerede dagen efter valget havde meddelt at de ikke stod til rådighed for en regeringsdeltagelse på grund af det dårlige valgresultat.

Socialdemokratisk præsident udfordrer Socialdemokratisk leder
Skæbnens ironi ville, at det alligevel blev en socialdemokrat der måtte redde dagen, nemlig den nuværende præsident Frank-Walther Steinmeier, der er tidligere udenrigsminister og vicekansler for SPD. I den tyske grundlov er det præsidenten der tager over, hvis de politiske partier ikke kan finde en løsning. Det må man sige at Steinmeier med eftertryk har gjort.

Stemningen efter sammenbruddet i ”Jamaika”-forhandlingerne var både hos mange af politikerne og hos et flertal i befolkningen at få udskrevet et nyvalg. Hellere det end en CDU/CSU-mindretalsregering. Men det er ikke alene politikerne der afgør den sag, det gør i sidste ende præsidenten, og Steinmeier er af den gamle skole når det gælder traditionerne i tysk politik. Han havde allerede dagen før forhandlingssammenbruddet advaret partierne om ikke at anstrenge sig nok for at nå hinanden. Et nyvalg var ikke et alternativ.

 

Steinmeier er af den opfattelse at alle muligheder ikke er udtømt før SPD har givet en fornyet samarbejde med CDU/CSU en chance

Alternativet er blevet at Steinmeier har haft alle partiledere i audiens. For Martin Schulz og hans modstridige SPD blev det en lang én af slagsen. Steinmeier er af den opfattelse at alle muligheder ikke er udtømt før SPD har givet en fornyet samarbejde med CDU/CSU en chance. ”GroKo”-koalitionen er frygtet af nogle SPD’ere, da de som oftest taber stemmer og mandater når de går i regering. Særligt Merkels regeringspartnere er kommet skidt ud af det, og med SPD’s dårlige valgresultat i september (20,5 pct.) vandt den fløj i SPD der forlangte tid til at revurderer politikken og indtage oppositionsrollen for at profilere socialdemokratiske synspunkter og stemmemaksimere.

Erts das Land – dann die Partei

Overfor det synspunkt står den brede forventning om at SPD er ansvarlige og at landets interesser står over partiets. I Tyskland er landets interesser altid énsbetydende med stabilitet, vished og mulighed for at agere udadtil. Kogt sammen af Willy Brandt i hans motto: ”Erts das Land – dann die Partei” (først landet, så partiet). Det har SPD måttet høre meget på, navnlig efter sammenbruddet i søndags. Hvor er istD’s forpligtelse over for landet blevet af?

Schulz kan blive manden der 'redder dagen'
Og egentlig kan det vise sig at være en god situation for Schulz og hans socialdemokrater. Presset fra forbundspræsidenten, fra medier og politiske kommentatorer, fra de SPD-ministre der stadig passer butikken i Merkels forretningsministerium, fra CDU, der bare gerne vil videre. Alt det kan gøre, at Schulz kan blive manden der ”redder dagen”. Skaber stabilitet. Sikrer en ny regering. Indtil videre har SPD sagt ja til at mødes med CDU/CSU og snakke lidt om løst og fast. Uden forpligtelser, men det er en start. Indtil videre er chancen for en stor koalition steget kraftigt. Nogle taler også om en ”GroKo”- hvor CDU/CSU danner mindretalsregering men med SPD som fast støtteparti.

Mange SPD’ere – også blandt de valgte til forbundsdagen – er fortsat imod endnu en dans med Merkel. De er bange for at partiet bliver spist op af samarbejdet

Uanset hvad bliver det ikke en nem vej at gå, for Schulz har et splittet bagland. Mange SPD’ere – også blandt de valgte til forbundsdagen – er fortsat imod endnu en dans med Merkel. De er bange for at partiet bliver spist op af samarbejdet og få et endnu dårligere valg næste gang. Der er dog ikke noget der tyder på at SPD for indeværende står til at vinde noget ved et nyvalg. Målingerne er stadig meget sløje. Derfor vil vi formentlig også se, at Schulz og hans forhandlere vil gå meget langsomt frem. Der skal vindes politiske sejre i forhandlingerne (højere mindsteløn, bedre sygeforsikring, uddannelsesinvesteringer – alt muligt dyrt) og de skal se godt ud ellers kommer der ikke samling i partiet om et nyt regeringsgrundlag.

For foreløbigt at holde baglandet i ro har Schulz i dag været ude og love, at en evt. kommende regeringsdeltagelse kommer til afstemning blandt medlemmerne. Dem alle sammen. En status skal der imidlertid forelægge allerede om to uger, hvor Schulz samler partiets bagland.

Lisa Schmidt er tysklandskender og konsulent i LO.