Vil tage skattefradrag fra lønmodtagerne, men frede arbejdsgiverne: “Det er så mørkeblåt, at det snart er helt sort”
Vil tage skattefradrag fra lønmodtagerne, men frede arbejdsgiverne: “Det er så mørkeblåt, at det snart er helt sort”
Alex Vanopslagh & Co. vil spare 6,5 milliarder kroner på lønmodtagernes fradrag for faglige kontingenter, men vil frede arbejdsgivernes ret til fuldt ud at trække kontingent til Dansk Industri og Dansk Erhverv fra i skat
Liberal Alliance fremlagde i marts en økonomisk plan, ‘En frisk start’, der skal skaffe skattelettelser til personer og virksomheder for 47 milliarder kroner.
Som omtalt i Netavisen Pio 27. marts får de rige og meget rige skattelettelser for 19,9 milliarder kroner. LA-planen finansieres ikke mindst ved massefyringer i det offentlige.
Læs også:Vanopslaghs blodbad: Vil have massefyringer i det offentlige
Andre 6,5 milliarder kroner vil partiet hente ved at afskaffe lønmodtagerens ret til at fratrække faglige kontingenter på op til 7.000 kroner om året i skat, afskaffe boligjobordningen og det ekstra pensionsfradrag.
Men arbejdsgivernes nuværende ret til - fuldt ud - at fratrække medlemskontingenterne til arbejdsgiverforeninger vil Liberal Alliance ikke pille ved.
Kan fratrække op til 6.993.000 kroner i kontingent
Det er bestemt ikke småpenge virksomheder og ejer-direktører har ret til at trække fra i skat på den konto.
Det fremgår således af ‘Dansk Industris kontingentregler for 2025’, at der er medlemsvirksomheder, der betaler helt op til næsten syv millioner kroner i årligt kontingent til Dansk Industri. Helt præcist 6.993.000 kroner. Et beløb, som altså kan fratrækkes fuldt ud i skat.
Men Ole Birk Olesen afviser at besvare spørgsmålet
Netavisen Pio har spurgt LA’s finansordfører, Ole Birk Olesen, hvorfor partiet vil fratage lønmodtagerne retten til at trække op til 7.000 kroner i faglige kontingenter årligt fra i skat, men samtidig frede arbejdsgivernes ret til fuldt ud at fratrække udgiften til kontingenter til arbejdsgiverorganisationer i skat.
Men Ole Birk Olesen afviser at besvare spørgsmålet. Heller ikke andre i LA ønsker at besvare spørgsmålet, oplyser LA’s presseafdeling over for Netavisen Pio.
Læs også:Det hemmelige tal: Så meget trækker arbejdsgiverne fra
I 2021 opgjorde daværende skatteminister, Morten Bødskov (S), i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at arbejdsgiverne trak udgifter til medlemskontingenter til arbejdsgiverorganisationer fra i skat for anslået 1,5 milliarder kroner årligt.
Et angreb på Den Danske Model
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, betegner LA-planen, En frisk start’, som et angreb på den danske model:
Læs også:Skattefradrag for medlemskab af arbejdsgiverforening: Op til 6,1 millioner
“LA fortsætter sine angreb på den danske model. Først var det de arbejdsløses dagpenge og uddannelsesmuligheder og nu er det så deres medlemskab af de faglige organisationer, der skal straffes,” siger Jens Joel til Netavisen Pio og fortsætter:
“Udover at de organisationer og den danske model er en helt afgørende forklaring på, at vi har skabt et af verdens bedste samfund, så viser LA jo deres kort, når det kun er lønmodtagerne - men ikke arbejdsgiverne - der skal rammes.”
Så viser LA jo deres kort
Jens Joel konkluderer:
“Det er så mørkeblåt, at det snart er helt sort.”
Kommentarer
Jeg læser forslaget som…
Jeg læser forslaget som oppositionelt stress af modstanderen. Nu skal jeg bruge tid på at fortolke min modstanders ord!
Det er et utroligt skørt at…
Det er et utroligt skørt at arbejdsgiverne sal kunne beholde sit frafrag. I begge tilfælde bør fradraget fjernes. Man får jo heller ikke fradrag for sit medlemsskab af badmintonkluben
Som tiden går bliver det vi…
Som tiden går bliver det vi ser i Liberal Alliance et parti, der mere og mere ligner et skred mod gammeldags konservatisme, hvor privilegiebevarelse er det centrale omdrejningspunkt for partiets politik.
En gang var det liberale argumentet for stor ulighed, at det skulle kunne betale sig være entreprenant og skabe værdi til glæde for alle i samfundet.
Men vi har set en udvikling, hvor den passive berigelse fra sofahjørnet betyder, at er man rig i forvejen, bliver man rigere i en takt, der klart overhaler inflationen.
Dette forhold er et snylterfænomén og har intet med retfærdighed at gøre, og det drejer sig især om udbytter og stigninger i værdien af fast ejendom. Tværtimod risikerer vi en udemokratisk skævvridning af den medfølgende magt over mod personer, der daler i kvalitet i forhold til en begavet forvaltning af kapitalen.
Dette forhold kan tydeligt aflæses af udviklingen i Gini koefficienten, der i Danmark fra slutfirserne til nu er forringet fra 0,22 (hvor vi var det mest lige samfund) til 0,31, hvor vi er rykket klart ned ad listen.
Dette faktum fører til en epidemisk skævridning af samfundet, hvor uligheden til stadighed stiger, bl.a. som en konsekvens af en uproduktiv berigelse. Jeg henviser til Thomas Pikettys omfattende analyse af dette problem.
Når samfundet bruger penge er det normalt med en omfordelende effekt, hvor man viderefordeler de værdier, som skabes i virksomheder og andre produktive enheder, herunder den offentlige produktion. Vi kan sige, at staten medvirker til at tilbagefordele produktionens værdi til bl.a. lønmodtagerne, der under det nuværende regimente unddrages en for stor del af værdien, som de selv skaber i virksomhederne, fordi ledelserne og ejerne har alt for let ved at beholde en urimelig andel for sig selv. Således er direktørlønninger i de senere år eksploderet i forhold til andre lønningerne i virksomheden, til trods for, at direktørernes betydning for virksomhedens drift er aldeles uændret.
Og det er i det lys, man skal se L.A.'s helt ensidige bestræbelse på at mindske statens omfordelende rolle, gennem stadige skattelettelser, der mindsker statens handlemuligheder, og gennem spareprogrammer der især rammer lønmodtagerne og sikringen mod ledighed for den p.t. ledige gruppe.
Dertil arbejder L.A. ihærdigt for udbudsreformer, der reelt er markedsmanipulation af arbejdsmarkedet, således at virksomhedens ejere også af den grund beholder en stadig stigende andel af den skabte værdi, som udloddes som privat formueforøgelse hos aktionærerne.
Alt i alt udvirker L.A., at vi nærmer vi os en ringere tilstand, hvor de personer, der ejer produktionsmidlerne tilkæmper sig en større andel af formuen, og hvor passiv formueforøgelse helt skævt beriger en stadig mindre gruppe. den metodik så vi i adelstiden, hvor samfundet grundet outrerede fordelingsvilkår i årevis hensank i en langvarig dyb lavkonjunktur og jammerlige vilkår for almindelige mennesker.
Det er i denne hensigt at Van Opslagh driver sin mere og mere konservative konsekvent ensidige berigelsespolitik til øget fordel for nu også snyltersegmentet, og det er i denne rolle han bør angribes og modarbejdes af den brede befolkning.
Det er lidt uheldigt at…
Det er lidt uheldigt at påstå en masse om LA, når man ikke kan dokumentere noget af det. Det eneste du kommer med der kan dokumenteres er Gini koefficienten og den skyldes næppe LA. Mig beskendt skyldes stigningen primært et stigende antal studerende på SU, hvilket også forklares af at det højeste antal relative fattige findes mellem 20 og 29.
Tallet for relative fattige er så iøvrigt steget fra '22 til '23. Men det har pressetjenstens "journalist" her på sitet jo så glemt at nævne i sin "artikel"
Det er LA's politik at sænke…
Det er LA's politik at sænke skattetrykket også på de højeste indkomster og ved besparelser på bunden at bortskaffe en del af den offentlige service, det er LA's politik af sænke ledighedsperioden til et år, det er LA's politik at sænke fjerne og arveafgiften, og det er LA's politik at manipulere arbejdsmarkedet mod større udbud af arbejdskraft ved stadige udbudsreformer, men den virkning at lønniveauet presses nedad, og hvad Vanopslagh siger, må man vel tage som udtryk for LA's politik.
Er man stadig af den opfattelse, at jeg skulle nævne disse ting udokumenteret, kan jeg anbefale at læse LA's partiprogram her:
https://www.liberalalliance.dk/politik/
hvor man punkt for punkt kan få bekræftet rigtigheden af mine påstande, hvis man ellers kan læse indenad.
Jeg kan ikke se hvor det…
Jeg kan ikke se hvor det fremgår af partiprogrammet at statensråderum skal forandres. Mig bekendt skal besparelserne komme ved at blandt andet at forsimple regler, hvilket vel giver fint mening? Tænk sig om alle selv kunne beregne deres skat med et simpel regnestykke. I dag er det ret komplekst hvilket primært kommer revisorer til gavn. Og selvfølgelig dem der har et mindre problem med ikke at bidrage med deres del til den fælleskage, og via kreative revisorer og skatteadvokater finder huller i reglerne.
Ingen socialister vil være med til at forsimple reglerne, fordi det vil betyde mindre behov for staten skal være så stor og så er der mindre der er afhængig af staten, dermed er der færre stemmer man kan købe på den måde.
Mig bekendt er pensionskasserne ret store på aktiemarkedet, så alt andet lige vil en stor del af værdien der udbetales i aktieudnytte tilfalde de ansatte gennem deres pensionskasser. hvilket ikke helt passer ind i din ikke dokumenteret påstand om at alle værdiforøgelser tilfalder private investorer. Aktieinvesteringer er vel også efterhånden blevet en national sport særligt blandt yngre mennesker.
Statens råderum er jo dybt…
Statens råderum er jo dybt afhængig af, hvilke skatter der indkasseres. Ingen ønsker skatteindtægter, der sløses væk på ingenting, det er jo rent vrøvl, som kun fundamentalistiske liberale kan finde på at påstå. Det er da i LA man med velberådet hu går ind for skattelettelser og udfladning af den progressive beskatning. Ligeledes er svaret på finansiering af de planlagte store investeringer i forsvaret noget man i LA mener kan klares uden at man pålægger eget vælgersegment byrder overhovedet, men ved besparelser på dagpenge og forkortelse af dagpengeperioden. Og så er der jo den sædvanlige tågesnak om, at overforbruget i det offentlige udgifter bare er et pengetræ, der ikke gavner nogen.
Må jeg minde om, at under Løkkes regering søgte man med LA's medvirken at lave helt udokumenteret bruttobesparelse af statens udgifter gennem omstillingsbidraget på 2% af alle offentlige udgifter, stigende med 2% hvert år, der f.eks. betød, at mange serviceopgaver i kommuner og regioner blev systematisk udsultet og nødlidende; man fyrede eksempelvis sygeplejersker i en periode hvor der var markant mangel på sygeplejersker. Så let var det altså ikke lige at finde LA's luftbesparelser, der ikke også var en regulær forringelse af serviceniveauet.
Din fremstilling af et demokratiseret ejerforhold til aktier og værdipapirer er jo dertil en ren farce.
Hos Oxfam kan man se, at formuerne af finansielle aktiver er meget skævt fordelt, og at skævheden er accelereret over tid f.eks. den sidste sundhedskrise:
https://oxfam.dk/documents/analyser/oekonomi/2902_2024_oxfamdanmark_formueanalyse.pdf
"Ser man på den finansielle formue, altså ejerskab over især aktier og andre værdipapirer, kan man se en endnu
større koncentration i toppen, hvor top 1 pct. ejer næsten 60 pct. af al finansiel formue i Danmark. Finansiel formue er via aktiebeholdninger og ejerskab til virksomheder (både børsnoterede og familieejede) også kontrol med rhvervslivet, og derfor understreger dette en meget ulige fordeling af magt over betydelige dele af økonomien.
Den store forskel i formue og finansiel formue er blevet mere markant - og retvisende, efter Danmarks Statistik har fået inkluderet unoteret aktieformue i formuestatistikken. Danmark har tradition for at have meget store familieejede virksomheder, der ikke er børsnoterede.
Derfor giver det et mere retvisende billede at inkludere de unoterede aktier i formueopgørelsen. Vores tal viser, at stort set al unoteret aktieformue er placeret i top
1 pct. De seneste års kriser har også samlet set været gode for top 1 pct. Trods fald i formuen fra 2021-2022 har top 1 pct. i gennemsnit stadig fået en formuevækst på knap 8 mio. kr. fra 2020-2022. Stort set alle andre grupper med enkelte undtagelser, har i 2022 lavere formue end de havde i 2020.
Den store formuekoncentration i toppen viser, at der kan være meget fornuft i at genindføre en formueskat. For det første vil en formueskat kunne reducere uligheden, men derudover så kan det også være kilde til finansieringen af nogle af de mange kriser, som verden står overfor samt til øgede investeringer i velfærd og grøn omstilling.
En beskeden formueskat på 1 pct. på nettoformuer over 15,5 mio. kr. svarende til top 1 pct. vil ifølge Oxfam Danmarks
beregning give et provenu for 2022 på 11 milliarder kr.
Som du selvfælgelig ved, er det er jo sådan, at hverken studenter eller pensionskasserne er de største aktieholdere, og i begge tilfælde finder man ikke i denne gruppe flertaleaktionærer. Derfor er din påstand om en demokratisering af udbytterne tågesnak.
I det hele taget er LA et parti, hvis vælgergruppe er de øverste i samfundet, og det kan undre, at man ikke vil stå ved dette og erkende, at berigelse disse grupper er den egentlige hensigt for partiets politiske arbejde. Den bagvedliggende hensigt er systematisk omfordeling fra underklassen til overklassen, og det lykkes forbløffende godt, selv om der hverken er tale om rationale eller rimelighed i galskaben. Og dette skyldes ikke mindst, at det
netop er i denne gruppe, de arbejdsfrie fortjenester og den "dovne berigelse" er langt mest udbredt. Derfor er LA i tiltagende grad et neokonservativt fænomén med privilegiebevarelse højt på dagsordenen.
Tilføj kommentar