Om ikke så længe er der tilmeldingsfrist til mange uddannelser i Danmark, hvilket betyder, at en stor gruppe af unge lige nu er i gang med at træffe valg om, hvilken uddannelse og vej i livet de ønsker. I snart et år har vi - uanset alder - fået coronaen og dens følgevirkninger ind under huden.

Sidste forår holdt vi nedlukningen ud i forhåbningen om, at der var tale om nogle få måneders indsats, før vi kunne se det lysne i horisonten.

Vi er blevet klogere siden, og vi er efterhånden ved at indse, at det kan have lange udsigter, og derfor begynder erkendelsen nu at melde sig om, at vi fremover muligvis skal leve med verdensomspændende pandemier, og at det på sigt kan få konsekvenser for vores levevis.

Det er ikke ligegyldigt, hvad du har af uddannelse og erhverv for at klare skærene i en krisetid

På nuværende tidspunkt står det temmelig klart, at der er stor forskel på, hvordan vi som medborgere har håndteret coronakrisen, og at vores beskæftigelse har indflydelse på, hvor udsatte vi er. Det er ikke ligegyldigt, hvad du har af uddannelse og erhverv for at klare skærene i en krisetid.

Vores arbejde har betydning for, hvor udsatte vi er

Din beskæftigelses indhold og betingelser har pludselig fået stor betydning for, hvordan du klarer dig i en pandemi, og hvor udsat du er, men det kan også have konsekvenser for dine beskæftigelsesmuligheder og forsørgelsesgrundlag.

Ens uddannelsesvalg har fået afgørende betydning for, om man står på frontlinjen med liv og helbred som indsats, om man med sin fysiske tilstedeværelse holder produktionsdanmark i gang, eller om man udvikler matematiske modeller til forudsigelse af fremtidige pandemier på hjemmearbejdspladsen og så videre.

Der er formodentlig ingen, som på nuværende tidspunkt har det fulde overblik over, hvilke konsekvenser coronaen har haft på folks levevis det sidste års tid, og hvilken indflydelse ens uddannelse og job reelt har for at klare sig gennem kriser af denne slags, men det er blevet tydeligt, at der er store forskelle og ret forskellige forudsætninger.

Det er blevet tydeligt, at der er store forskelle og ret forskellige forudsætninger

Der er forskel på at have fast arbejde eller at være i et prekært ansættelsesforhold. At have et job, hvor du kan løse arbejdsopgaver hjemmefra eller være nødt til at møde fysisk ind på jobbet. At være i højrisiko for at blive smittet via dit job eller have mulighed at undgå den største smittefare.

At have mulighed for hjemsendelse med fuld løn i et trygt ansættelsesforhold eller at være selvstændig og afhængig af de indgåede aftaler om hjælpepakker. At være blevet fyret, være gået ned i løn, være på dagpenge og befinde sig i en situation med stor jobusikkerhed.

Der er tale om forskelle, der kan have afgørende betydning for, hvor hårdt krisen har ramt den enkelte.

En ny krisebevidsthed

Der er opstået en ny krisebevidsthed, som meget vel kan sætte nye tanker i gang om valg af uddannelse. Et valg, der ikke kun handler om at sikre værdi i tilværelsen, tilfredsstillelse og bedre levevis, men et valg, som også kan medvirke til at ruste os bedre til at stå imod fremtidige kriser på det mere personlige og familiemæssige plan.

De unges tilblivelses- og dannelsesproces fortsætter, imens vores tilværelse på mange måder er markant ændret. Afhængig af de unges omgivelser og observationer kan det meget vel føre til helt nye overvejelser omkring, hvilke uddannelser og job der er mest hensigtsmæssige i tilfælde af, at pandemier og epidemier er noget, som vi skal til at leve med fremadrettet.

En sådan ny form for krisebevidsthed kan få konsekvenser for uddannelsesvalg

En sådan ny form for krisebevidsthed kan få konsekvenser for uddannelsesvalg og dermed også få stor betydning for vores uddannelsessystem. Sandsynligvis er det ikke alle unge, der når frem til disse overvejelser inden næste ansøgningsfrist, men det er ikke urealistisk, at en så alvorlig krise, som den vi oplever nu, kan komme til at få konsekvenser for kommende generationers valg af uddannelse.