Vildmarken uden det konventionelle

'Vildmarken' er en interessant debut-digtsamling af Anne Green Munk, der er udkommet på det århusianske forlag Silkefyret. Som sædvanligt er det veltilrettelagt skønlitteratur fra det klassiske mahogniskrivebord. 

Samlingen indeholder også nogle virkeligt flotte botaniske illustrationer, malet af forfatteren selv. 'Vildmarken' er i det hele taget velgennemført bogkunst.

I Anne Green Munks digtning er vildmarken en slags personligt rum, hvor det lyriske jeg forsøger at "vende tilbage" til naturen, barndommen og ungdommen, hvor naturen fremstod i al sin umiddelbarhed, men hvor det lyriske jeg til sidst som voksen også erkender, at det ikke længere er muligt at vende fuldgyldigt tilbage.

Æstetisk knækprosa

Digtsamlingen placerer fra begyndelsen den såkaldte vildmark som et dystopisk eller utopisk sted. Som noget, der foregår i tanken eller sindet, måske andetsteds, eller ingen andre steder end i fantasien selv. Et eksotisk sted endda. 

Læs også:'Hvidere end sne' er en rejse gennem naturen og ind i sindet

I hvert fald er det ikke svinebondens marker ved Herning, vi hører om i 'Vildmarken'. Det er selvfølgelig en pointe, ingen tvivl om det. Vildmarken ligger i sagens natur uden for det konventionelle.  

"Vildmarken er et rum
jeg går til i mit indre
gennem skriftens portal
Et dystopisk og utopisk landskab
med vildveje og udveje
skæve indfaldsvinkler og mentale udfald
hvor tiden ikke længere er lineær"

Naturen i 'Vildmarken' er en total blanding af alting, hvor alt levende er totalt sammenfiltret i en æstetisk knækprosa med betegnende smukke sprogbilleder. Men vildmarken synes dog også at være anskuet fra et bestemt perspektiv.   

Naturen som æstetik

Natur og erfaringen af natur bliver fremhævet i digtsamlingen. Men det er også natur set med et kunstnerisk blik:

"Nu maler jeg botaniske anskuelsestavler
af valmue og forglemmigej
tusindfryd og tidsel
hybenrose, hyld og mælkebøtte
og lader navnene rulle på tungen
fortaber mig i blomsternes pragt
beruser mig i farvernes løb
penselstrøgene"

Kunstnerisk og æstetisk er vi tæt på naturen, men vi træder aldrig helt i direkte kontakt med den. Og hvad med den del af naturen som ikke er smuk, som er grim og ulækker? 

Den er mestendels blevet sorteret fra i 'Vildmarken'.

Uhyre lærd

I det hele taget er 'Vildmarken' en uhyre lærd digtsamling med en overflod af filosofiske referencer, ikke mindst til den franske oplysningstænker, Jean-Jacques Rousseau. 

Måske er det faktisk lidt for meget med alle disse referencer, og det kunne måske have været en poetisk overvejelse, hvad ville der være sket, hvis vi havde den rene lyriske oplevelse uden alle de filosofiske løftestænger og kulturelle koder? 

Men på den anden side giver det også noget specielt til teksten. Af og til er de faktisk lidt sjove, når nissebanden nævnes næsten i samme åndedrag som T.S. Eliot.

Anne Green Munk synes måske at være ude i et opgør med den lineære, industrielle tilgang til naturen

'Vildmarken' minder i form om Glenn Bechs 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest' fra 2022, hvor der også skrives mere begrebsligt. 

Men de mange begreber og filosofiske referencer i 'Vildmarken' forvrænger desværre også lidt den umiddelbare sanselige og direkte poetiske udfoldelse. Måske fordi 'Vildmarken' ikke blot er poesi? 

Samlingen er på en måde også en essayistisk kritik af det sanselige og nærværende ved samtidig at være så forholdsvis abstrakt og begrebslig.       

Anti-konventionel 

Anne Green Munk synes måske at være ude i et opgør med den lineære, industrielle tilgang til naturen. Men bogen er også kritisk over for en konventionel forståelse af naturen. 

'Vildmarken' er en flot og spændende samling, men som læser undres man også over, hvor er alt det direkte sanseligt beskidte og stinkende? 

Det kan være en litterær pointe hos Anne Green Munk, men det kan også være en æstetisk vildvej.     

"At lade naturen
gå sin gang
uden at gribe ind
At om føje år
kornmarken som en vildmark står"

Rousseaus tanke om at vende tilbage til naturen (som han ganske vist aldrig formulerede direkte selv) er et vigtigt forlæg for "Vildmarken", som det lyriske jeg konstant er i dialog med. 

Læs også:Tysk film er en vellykket generationsfortælling om det barske bondeliv

"Vildmarken" rimer i betydning på mange måder på "naturtilstanden", hvor mennesket var umiddelbart, frit og lykkeligt. Men digtsamlingen udtrykke en særlig tilgang til naturen:

For hvordan skal man forholde sig til vildmarken, hvis man nu er nødt til at finde sit daglige brød ud af naturens afgrøder, hvis man ikke kun oplever naturen som æstetisk og betagende? 

Hvis man nu faktisk ikke kan tillade sig at have en privilegeret æstetisk tilgang til naturen? Men læs ”Vildmarken”, den er alle overvejelserne værd, især i disse tider, hvor der er brug for at sætte fokus på rewildering.

Anne Green Munk. 'Vildmarken'. Forlaget Silkefyret. 90 sider. 2025.