Vismændene har vurderet dansk økonomi netop nu. Og der er en vis optimisme at spore på trods af coronakrisen. Det glæder ikke mindst fagbevægelsen. Og så har fiskeriminister Mogens Jensen forhandlet fiskekvoter i Luxembourg.

Vismænd: Hæv fortsat pensionsalderen, men forsigtig justering ok

De økonomiske vismænd sender igen en klar advarsel om at droppe planerne om at lade pensionsalderen stige.

“Finanspolitikken vurderes at være mere end holdbar. En helt central forudsætning herfor er dog, at pensions- og tilbagetrækningsalderen øges i takt med stigende levealder, sådan at der bevares en balance mellem antallet af år, vi er på henholdsvis uden for arbejdsmarkedet," siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i forbindelse med fremlæggelsen af vismændenes halvårlige status på dansk økonomi, “Dansk Økonomi efteråret 2020”.

Vismændene understreger samtidig i rapporten, at den danske økonomi er overholdbar på langt sigt, og det giver luft til, at man forsigtigt kan justere på planerne om at lade pensionsalderen blive ved med at stige for alle.

"Indekseringen af aldersgrænserne har været et afgørende element i at skabe en holdbar finanspolitik. Med den nuværende beregnede overholdbarhed er det dog muligt at lempe indekseringsreglerne uden at sætte holdbarheden over styr," skriver vismændene i rapporten.

Vismændene anbefaler politikerne at se på den stramme danske budgetlov. I dag må de offentlige budgetter ikke have et underskud på mere end en halv procent af BNP, men der er ifølge vismændene "gode argumenter" for at lempe loven, så man fremover må køre med underskud på op til 1 procent af BNP.

“Vi vurderer, at der er gode argumenter for at sænke underskudsgrænsen. I lyset af, at de offentlige finanser er mere end holdbare, mener vi, at en lavere underskudsgrænse er økonomisk ansvarlig,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

En lempelse vil give staten bedre mulighed for at afbøde effekterne af en krise eller undgå at skulle stramme op på et tidspunkt, hvor der er brug for det modsatte.

Vismændene konkluderer, at dansk økonomi blev hårdt ramt af coronakrisen, men noterer også at hjælpepakker har betydet, at Danmark slap relativt nådigt genem første del af krisen:

“Hjælpepakker og andre finanspolitiske lempelser har bidraget til, at dansk økonomi ser ud til at være kommet relativt nådigt igennem i hvert fald første del af coronapandemien. Den økonomiske udvikling den kommende tid vil i høj grad være bestemt af udviklingen i smittebilledet i både Danmark og i udlandet,” siger overvismand, Carl-Johan Dalgaard.

Vismændene fraråder at lempe finanspolitikken mere end planlagt lige nu:

“Finanspolitikken er lempet markant under coronakrisen, og det er velbegrundet. Vores bedste bud er, at ledigheden vil falde i 2021 og ind i 2022, og derfor mener vi ikke, der er brug for flere lempelser end dem, der allerede er vedtaget og planlagt," lyder det fra Carl-Johan Dalgaard.

AE-rådet: Bekymret over stigningen i langtidsledigheden

De økonomiske vismænd forventer i deres nye rapport, at dansk økonomi allerede i 2021 kommer tilbage på niveauet før coronakrisen, hvis man kigger på BNP.

Formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), professor Michael Rosholm, der også er medlem af Det Økonomiske Råd, er ikke helt så optimistisk som vismændene:

”Jeg kan frygte, at vismændene er lidt for optimistiske i deres vurdering af, hvor hurtigt dansk økonomi genoprettes. Det fremgår også af AE’s seneste økonomiske prognose,” siger Michael Rosholm.

”Når der er stigning i coronasmitten og derfor voksende usikkerhed i Danmark og især i resten af verden, så påvirkes en lille, åben økonomi som den danske ekstra meget, fordi vi er så afhængige af virksomhedernes eksport. Vi er sårbare over for stød udefra, og derfor er vi i AE lidt mindre optimistiske end vismændene,” fortsætter Michael Rosholm.

Rosholm er også bekymret over stigningen i langtidsledigheden, som han savner, at vismændene forholder sig til.

”Vi har set en foruroligende og hurtig stigning i langtidsledigheden siden coronakrisens udbrud. Cirka 8.000 flere danskere er blevet langtidsledige siden marts. Det svarer til en stigning på 35 procent. Det bør vismændene også diskutere og anvise løsninger på. For en voksende langtidsledighed risikerer at give varige problemer for de langtidsledige og deres familier, ligesom det risikerer at føre til permanente skader på statens finanser,” siger Michael Rosholm.

AE-formanden mener, at regeringen bør være klar til hurtigt at kunne stimulere dansk økonomi med nye tiltag.

”Regeringen bør have et katalog af tiltag, der kan holde hånden under beskæftigelsen. Det kan både være kontante ydelser for at stimulere privatforbruget og offentlige anlægsprojekter, som hurtigt kan skydes i gang. Disse planer bør ligge klar i skufferne på Slotsholmen,” siger Michael Rosholm.

Vismændene taler også for at indføre en ensartet afgift på drivhusgasser. Ifølge AE er det vigtigt at gøre det klogt.

”Vi støtter en generel afgift på drivhusgasser, men der skal lægges en troværdig plan for indfasningen, så forbrugere og virksomheder har tid til at tilpasse sig. En drivhusgasafgift bør også suppleres med tiltag for at reducere dens sociale slagside, ligesom den bør indrettes sådan, at danske virksomheder ikke bare flytter til andre lande for at undgå afgiften, hvor de så kan forurene i fred. Det vinder hverken klimaet eller danske lønmodtagere på,” siger Michael Rosholm.

FH: Behov for yderligere finanspolitiske lempelser

De økonomiske vismænd offentliggør i dag deres efterårsrapport med en vurdering af dansk økonomi. Vismændenes prognose er et optimistisk bud på udviklingen i dansk økonomi, når man ser på BNP-niveauet, der allerede i løbet af 2021 forventes at være tilbage på før-krise-niveau.

”Jeg er enig med vismændene i, at dansk økonomi indtil videre under coronakrisen har klaret sig bedre end mange andre lande. Men der er meget stor usikkerhed om den økonomiske udvikling både ude og hjemme. Det understreger vismændene også selv”, siger formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard.

FH mener, at der fortsat er behov for yderligere finanspolitiske lempelser. Vismændenes prognose understreger den enorme usikkerhed, der er om udviklingen i international og dansk økonomi i øjeblikket. Den enorme usikkerhed giver tilbageholdne husholdninger og virksomheder.

”Vi skal gøre, hvad vi kan for at reducere den usikkerhed så meget, det er muligt. Jeg er enig med vismændene i, at udbetaling af de resterende feriepenge er et fornuftigt tiltag i den forbindelse,” siger Lizette Risgaard og fortsætter:

”Jeg noterer mig, at vismændene mener, at der er plads til yderligere lempelser inden for de finanspolitiske rammer.”

Ifølge vismændene er det vigtigt så hurtigt som muligt at fastlægge en troværdig plan for indfasning af en ensartet CO2-afgift på tværs af alle sektorer som led i en grøn skattereform. Afgiften skal stige tilstrækkeligt frem mod 2030 hhv. 2050, så klimamålene opnås.

FH anerkender, at der kan være gode teoretiske argumenter for en generel klimaafgift. På nuværende tidspunkt er det imidlertid urealistisk at implementere en generel klimaafgift, uden at den rammer socialt skævt og risikerer at udflytte arbejdspladser.

3F-formand om ny vismandsrapport: Tag en timeout om pensionsalder

De økonomiske vismænd siger i en ny rapport tirsdag, at der faktisk godt kan lempes i automatikken, uden at det ødelægger statens økonomi.

Det er en god nyhed, mener 3F’s forbundsformand, Per Christensen.

“Jeg er meget glad forden nye aftale om ret til tidlig pensionog mere lempelig seniorpension. For mulighederne for tidlig tilbagetrækning er strammet ekstremt meget siden 2006 og igen i 2011, og har ramt vores medlemmer hårdt. Nu ser vi endelig noget, der trækker den anden vej, til gavn for mennesker der har haft et langt arbejdsliv. Når det er sagt, så er vi fortsat stærkt bekymrede over den automatik, som betyder, at pensionsalderen fortsat vil stige og stige,” siger han.

Det er den såkaldtevelfærdsaftale fra 2006, der betyder, at folkepensionsalderen løbende skal sættes op, fordi vi lever længere. I2011 blev det vedtaget at forringe efterlønnen, blandt andet med afkortning og hård modregning for pension.

3F formanden finder det meget positivt, at vismændenes fremskrivning viser, at der faktisk er plads til at ændre på mekanismen.

“Det er oplagt input til pensionskommissionen, og derfor anbefaler vi, at en yderligere stigning i pensionsalderen nu sættes på pause, indtil den nye pensionskommission har gjort sit arbejde færdigt, siger Per Christensen.

Pensionskommissionenskal blandt andet afdække, hvilke konsekvenser det vil få, hvis levetidsindekseringen bliver mere lempelig, og skal aflevere sin rapport senest i starten af 2022.

Metal: Hjælpepakkerne var nødvendige

Dansk Metals formand, Claus Jensen, mener, at vismandsrapporten endegyldigt slår fast, at hjælpepakkerne i forbindelse med corona var nødvendige:

”Vismændene viser jo med al tydelighed, at de mange hjælpepakker og trepartsaftaler har været bydende nødvendige for at holde hånden under beskæftigelsen. Hvis vi skulle se en ny sundhedsmæssig, og dermed en økonomisk, forværring, så skal vi alle være klar til at rykke hurtigt. Det kunne for eksempel være at udbetale resten af feriepengene eller hjælp til de mest udsatte erhverv.”

Rapporten viser, at særligt de eksporterende erhverv er ramte. Belært af finanskrisen mener Dansk Metal, at regeringen og folketinget skal være klar til nye hjælpepakker og initiativer til de eksporterende erhverv:

”Vismændene viser, at særligt eksporterhververene er hårdt ramt. Under finanskrisen tabte vi 80.000 arbejdspladser i industrien hos de samme virksomheder, og her 12 år efter kæmper vi stadig for at få arbejdspladserne tilbage. Belært af finanskrisen, så skal vi gøre hvad som helst for at beholde de arbejdspladser i Danmark,”siger Claus Jensen.

Vismændene har i deres rapport også fokus på klimaet, og hvilke initiativer der er nødvendige for at nå 70 procents-målsætningen:

”I Dansk Metal ser vi også afgifter som et nødvendigt redskab for at nå 70 procents-målsætningen. Vi er dog bekymrede for, at en for hurtig indfasning vil resultere i kraftig forringelse af vores konkurrenceevne. Derfor er forskning og ny teknologi ikke bare vigtig, men altafgørende. Og så skal energiinfrastrukturen udbygges, så overgangen til elbiler reelt også bliver en praktisk mulighed,” slutter Dansk Metals formand, Claus Jensen.   

Rammerne for fiskeriet i Østersøen for 2021 er på plads

Forhandlingerne mellem EU-landenes fiskeriministre i Luxembourg sluttede natten til tirsdag med en aftale om næste års fiskekvoter i Østersøen.

Det lykkedes Danmark at hæve kvoterne for flere af de bestande, hvor den biologiske rådgivning tillader det.   

Fra dansk side var der allerede inden forhandlingerne gik i gang peget på, at torsk i den vestlige Østersø og brisling var to kvoter, som Danmark gerne så løftet i forhold til Kommissionens forslag, da det var muligt inden for den biologiske rådgivning. Og det lykkedes for begge kvoter. “Jeg er glad for at kunne komme hjem med lidt flere fisk til de danske fiskere, end der var lagt op til, især fordi de blev løftet inden for rammerne af rådgivningen og en bæredygtig forvaltning,” siger fødevareminister Mogens Jensen.

Der er stadig store udfordringer for flere fiskerier i Østersøen. Torsk i den østlige Østersø har det rigtig dårligt; den er tynd og vokser ikke som den skal, og det er der rigtig mange årsager hertil, som f.eks. salt- og iltindhold i vandet, mange sæler og parasitter, der overføres til torsk.

Sild i den vestlige Østersø har det heller ikke så godt, og derfor blev kvoten begrænset til de 1.575 ton, som Kommissionen havde foreslået på forhånd.

“Jeg er godt tilfreds med, at torsk i den østlige Østersø fortsat må kun fanges som bifangst. Og samtidig blev kvoten for Vestsild fastsat på et meget lavt niveau som foreslået af Kommissionen. Det er nødvendigt, da denne bestand også er presset,” siger fødevareminister Mogens Jensen og fortsætter: 

“Det har været svære og komplicerede forhandlinger, men alt i alt synes jeg, at vi er kommet godt i mål, hvor vi har fået en god balance mellem målet om at sikre bæredygtige bestande og et bæredygtigt fiskeri,” siger fødevareminister Mogens Jensen.