“Vi vurderer, at der er en reel mulighed for, at dansk økonomi kommer sig relativt hurtigt oven på det voldsomme stød, der har ramt os,” siger overvismand Carl-Johan Dalgaard, efter at vismændene tirsdag præsenterede notatet ”Den økonomiske situation og den økonomiske politik i lyset af coronakrisen” (Notatet er lavet før regeringen og et bredt flertal i Folketinget mandag aftalte den såkaldte sommerpakke, som skal sætte gang i forbruget – og dermed økonomien – efter krisen).
Vismændene understreger dog, at udsigten for dansk økonomi i høj grad afhænger af, hvordan smittebilledet vil udvikle sig, ligesom Danmark er stærkt afhængig af udviklingen i udlandet. Ledigheden er foreløbig steget med omkring 60.000 frem til april, og et betydeligt antal lønmodtagere er hjemsendt med lønkompensation fra staten.
Vismændene vurderer, at bruttonationalproduktet (BNP) i 2020 kan falde med 4,5 procent, hvilket lægger sig relativt tæt op ad det optimistiske scenarie, de præsenterede i april måned.
Det ser ud til, at forbruget kommer sig relativt hurtigt
”Selvom genåbningen er godt i gang, og det ser ud til, at forbruget kommer sig relativt hurtigt, vurderer vi, at beskæftigelsen vil være negativt påvirket i hvert fald frem til slutningen af 2021 – og sandsynligvis endnu længere,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Overvismanden kan dog ikke udelukke, at det kommer til at gå værre.
”Hvis nedturen i den globale økonomi af den ene eller anden grund forstærkes stiger risikoen for, at ledigheden kan stige til måske 250.000 personer, et niveau, som vi skal tilbage til begyndelsen 1990’erne for at finde mage til,” siger Carl-Johan Dalgaard.
Hjælpepakkerne, faldet i værdiskabelsen og en højere ledighed belaster i dag de offentlige finanser, og der er udsigt til et underskud på otte procent af BNP i år og to procent næste år. Men risikoen for at underskuddet bliver endnu større er til stede, hvis for eksempel de globale økonomiske udsigter svækkes eller hvis den økonomiske politik lempes.
“Heldigvis har vi haft råd til de hjælpepakker, der er vedtaget, og statsfinanserne kan også tåle det markante fald i beskæftigelsen, der er udsigt til,“ siger overvismanden. “Når statsfinanserne kan klare den aktuelle krise, skyldes det for det første, at de offentlige finanser var meget sunde før krisen, og for det andet, at krisen i udgangspunktet må opfattes som en engangsforeteelse.”
Vismændene foreslår derfor, at hjælpepakkerne afskaffes. Pakkerne holder hånden under mange virksomheder, men samtidig modvirker de den virksomhedsdynamik, der normalt sikrer, at ressourcer flyttes mellem virksomheder og mellem brancher.
Den såkaldte reallokering af ressourcer, der normalt sker, når nogle virksomheder indskrænker eller lukker, andre ekspanderer, og nye virksomheder opstår, er vigtig for væksten både på kort og lang sigt.
Hjælpepakkerne begrænser den virksomhedsdynamik, der normalt bidrager til væksten
“Hjælpepakkerne begrænser den virksomhedsdynamik, der normalt bidrager til væksten, og de bør derfor kun forlænges for brancher, der er direkte er ramt af forbud,” siger Carl-Johan Dalgaard. ”Hvis der er behov for at understøtte dansk økonomi er der andre langt mere egnede redskaber.”
Selv om vismændene altså tegner et positivt billede af den danske økonomi, advarer cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE), Erik Bjørsted, om, at det kan tage længere tid at få økonomien på fode igen i Danmarks samhandelslande. Derfor er der en risiko for, at genopretningen kommer til at tage lang tid.
”Der er enormt stor usikkerhed om, hvor hurtigt udlandet kan komme sig oven på coronakrisen," skriver Erik Bjørsted i en kommentar til Netavisen Pio. ”Danmark var godt rustet til krisen, men det var mange andre lande ikke. Hvis genopretningen i udlandet trækker ud, vil det i høj grad gå ud over vores industri. Bunden er måske nået, men der er en betydelig risiko for, at genopretningen bliver svag."
AE er enig i, at hjælpepakkerne – herunder lønkompensationsordningen – skal afvikles ved udgangen af sommeren. Til gengæld mener Erik Bjørsted ikke, at der er tvivl om, at der til den tid bliver behov for at stimulere økonomien.
Vi forventer en andenbølge af arbejdsløse hen over sommeren og til efteråret
”Væksten i dansk økonomi skal stimuleres til efteråret,“ siger cheføkonomen. ”Vi forventer en andenbølge af arbejdsløse hen over sommeren og til efteråret. Dels er der en del lønmodtagere, der har længere opsigelsesvarsler og ikke kan ses i ledighedstallene endnu, og dels er der mange af dem, som i dag er hjemsendt med lønkompensation, der risikerer at blive arbejdsløse, når lønkompensations- ordningen udløber."
Indtil videre har Folketinget i forbindelse med sommerpakken aftalt at udbetale tre femtedele af de indefrosne feriepenge, men AE mener, at man bør ”gå linen ud” og udbetale alle feriepengene samt komme med en større økonomisk håndsrækning til de arbejdsløse, end der er lagt op til på nuværende tidspunkt.
Dansk Industri (DI) mener, at vismændene er for optimistiske. DI venter, at økonomien ikke skrumper med 4,5 men syv procent i år, og at det vil tage flere år, inden eksporten er tilbage på niveauet før krisen.
”Selv om vismændene forudser et historisk tilbageslag, venter de et væsentligt mindre fald end DI og en væsentlig hurtigere genopretning,” siger politisk direktør i DI, Kent Damsgaard.
”Jeg vil da håbe, at vi kommer til at ligge tæt på den mere optimistiske vurdering fra vismændene," siger Kent Damsgaard. "Men tilbageslaget kan blive meget dybt og langvarigt, og ser man rundt på vores eksportmarkeder, ser det virkelig svært ud”.
Kilde: De Økonomiske Råd, ”Den økonomiske situation og den økonomiske politik i lyset af coronakrisen”.
Kommentarer
Så er alt jo ved det gamle.Fint for tegnebøgerne og pengetankene.Og dermed ikke så meget at klage over mere. Så går det jo godt i det lille land. Hvor nogen har for meget og andre for lidt.