”Lige nu er dansk økonomi overholdbar. En lempeligere indfasning af højere pensionsalder, så andelen af livet på folkepension er fast efter 2030, vil i vores beregninger være stort set holdbar, men så er hele overholdbarheden også brugt,” siger overvismand professor Michael Svarer til finans.dk.
Den lidt overraskende udmelding fra vismændene kommer efter, at flere forsikringsselskaber og flere fra fagbevægelsen, har sat spørgsmålstegn ved om det kan lade sig gøre at hæve pensionsalderen i samme takt som levealderen stiger, som politikerne ellers har besluttet.
En ret skarp stigning
Baseret på de nuværende fremskrivninger for levealderen, så vil en nyfødt i 2018 først kunne gå på pension, når han eller hun bliver 77 år. Og det er for voldsomt, mener vismændene.
”Der er lagt op til en ret skarp stigning i folkepensionsalderen. Hvis det viser sig ikke at være helt realistisk, og der kommer et pres på politikerne for at sænke tempoet, har vi prøvet at lave et alternativt forløb,” siger Michael Svarer.
De forestiller sig en model, der tager tempoet ud af den gradvise stigning, når pensionsalderen, ifølge planen, rammer 68 år i 2030. Og mere nøjagtigt, så forestiller de sig at folkepensionsalderen i år 2100 vil være 3,5 år længere end i den nuværende model.
Venstre-minister afviser: Det er for dyrt
I den nuværende aftale om pension, er målet at alle i gennemsnit skal have 14,5 år som folkepensionister.
Og det er med henvisning til den målsætning, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) afviser vismændenes model.
”Vismændenes alternative model vil betyde, at fremtidige generationer vil have flere år med folkepension. Det vil medføre markant øgede udgifter i fremtiden i forhold til den nuværende aftale. Penge, der for eksempel kunne bruges til sundhed eller undervisning i stedet for,” siger han til finans.dk.
Nedslidning er fortsat en udfordring
Selvom flere danskere kommer til at leve længere, som følge af automatisering, bedre arbejdsmiljø, bedre sundhed og bedre sygebehandling, så er der stadigvæk en udfordring med nedslidning på jobbet, særligt blandt de grupper på arbejdsmarkedet som fortsat har hårdt fysisk arbejde.
Det kan blandt andet ses ved at tilgangen til førtidspension, blandt dem over 60 år, er steget markant mere end blandt de øvrige aldersgrupper. Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har samlet.
Et af de fagforbund, hvor udsigten til en højere pensionsalder skræmmer, er Fødevareforbundet NNF, som ønsker en erstatning for efterlønnen.
”Mange af vores medlemmer lever med smerter og har brug for en ordning, der gør, at de kan forlade arbejdsmarked på værdig vis, før de for alvor bliver syge. Politikerne har fjernet efterlønnen, som var den eneste mulighed, disse mennesker havde – derfor synes vi, at en politisk løsning er at lave en ordning for nedslidte personer, så disse kan forlade arbejdsmarkedet på værdig vis,” sagde Ole Wehlast tirsdag til Netavisen Pio.