Det er fagøkonomisk velbegrundet at flytte hovedfokus i det fremtidige reformarbejde fra arbejdsudbud til produktivitet. Sådan lyder meldingen fra Det Økonomiske Råds formandskab, i daglig tale vismændene, i et indlæg i Børsen.

I sidst uge var det økonomiprofessor Nina Smidt, der fik stor opmærksom med sin udmelding om, at det er på tide at gøre op med tanken om, at arbejdsudbuddet kan hæves i en uendelighed. ”De lavt hængende frugter” er plukket, og det er derfor på tide at gå nye veje, lød det fra Smith, der blandt andet talte om mere uddannelse og mere fokus på effektivitet i den offentlige sektor.

Offentlige finanser er styrket gennem udbudsreformer
Nu følger Vismændene så trop: ”De kommende økonomiske reformer bør i større omfang fokusere på at øge produktiviteten i samfundet, og i mindre grad på at øge udbuddet af arbejdskraft, sådan som det har været målet med de sidste mange års reformer.”, skriver Vismændene.

Vismændenes budskab er, i lighed med Nina Smith, at de oplagte reformer til at øge arbejdsudbuddet i høj grad er blevet gennemført, og det derfor er på tide at gå nye veje i den økonomiske politik. Samtidig er de offentlige finanser nu i en langt bedre tilstand end tidligere, og derfor er det ikke nødvendigt at øge arbejdsudbuddet yderligere. ”I dag vurderer vi, at statens finanser er holdbare - hvilket i høj grad skyldes reformerne”, skriver Vismændene.

Øget arbejdsudbuddet anses – ud over højere skatter og lavere offentlige udgifter – for at være den mest effektive måde at styrke de offentlige finanser. Derimod vurderes øget produktivitet ikke at hjælpe meget. Ganske vist giver øget produktivitet højere lønninger, og dermed flere skatteindtægter, men det giver også flere offentlige udgifter, fordi offentlige lønninger og overførselsindkomster skal reguleres hurtigere, når gennemsnitslønnen stiger.

Handler om frihed for den enkelte
For Vismændene handler skiftet fra arbejdsudbud til produktivitet dog ikke kun om offentlige finanser, men også om at øge danskernes frihed:

”Reformer, der øger arbejdsudbuddet, vil føre til vækst i bnp pr. indbygger. Gevinsten er større forbrugsmuligheder i såvel privat som offentligt regi. Omkostningen er på den anden side, at fritiden skrumper. Om øget forbrug er mere værd end fritid, er en individuel - og dermed ultimativt politisk - afvejning. Fagøkonomien har ikke belæg for at anbefale det ene fremfor det andet.”, skriver Vismændene.

Derimod vil reformer, der øger produktiviteten i samfundet, faktisk give den enkelte flere valgmuligheder mellem arbejde og fritid: ”Øget produktivitet betyder, at samfundet kan skabe mere værdi ved uændret arbejdstid. En styrkelse af produktiviteten udgør grundlaget for en højere løn, som kan omsættes til øget forbrug. Men produktivitetsforøgelser kan også omsættes til mere fritid. Så uanset om man ønsker sig mere forbrug eller mere fritid, vil reformer, der styrker produktiviteten, være relevante.”.

Flere på kanten skal med i arbejdsfællesskabet
Vismændene kommer ikke med nogen konkrete politikanbefalinger, men skriver, at ”listen med potentielle virkemidler indeholder såvel uddannelse, erhvervs- og konkurrenceforhold som beskatning af kapital og arbejdskraft.”.

Vismændene understreger samtidig, at selvom hovedfokus ikke længere bør være på arbejdsudbud, så bør der stadig gøres en indsats for at få flere i arbejde, ikke mindst blandt udsatte grupper, som i dag har lav tilknytning til arbejdsmarkedet.