Det Økonomiske Råd, bedre kendt som ’Vismændene’, udgav i går deres rapport for efteråret 2015. Netavisen Pio har dels foretaget en konjunkturvurdering af dansk og international økonomi, dels set nærmere på kontanthjælpen og effekterne af lavere sociale ydelser.

I går beskrev vi, hvordan rapporten undsiger Claus Hjorts såkaldte ”kasseeftersyn”. Netavisen Pio har her samlet yderligere syv pointer fra vismændenes rapport.

Vanskeligt at se argumenter for boligjobordning
Vismændene har meget svært ved at finde gode argumenter for at genindføre boligjobordningen, da arbejdsløsheden i byggebranchen ikke længere kan berettige statsstøtte til håndværksopgaver. Faktisk kan ordning være direkte skadelig, fordi det kan føre til en overophedning i byggebranchen, hvor beskæftigelsen i forvejen er høj:

”Det er vanskeligt at se, at konjunktursituationen skulle begrunde særlige skattemæssige begunstigelser af boligforbedringer og servicearbejde i husholdninger frem til 2017. De tiltagende lønstigninger i bygge- og anlægssektoren peger snarere på, at der indenfor et par år kan opstå flaskehalsproblemer i netop denne sektor” (side 109).

Lavere ydelser betyder lavere løn
Vismændene har afsat et helt kapitel til kontanthjælp, herunder effekterne af lavere ydelser til kontanthjælpsmodtagere. I den forbindelse slår Vismændene fast, ligesom en lang række økonomer før dem, at lavere ydelser betyder lavere mindsteløn, og altså ikke nødvendigvis større incitament til at arbejde.

”De offentlige ydelser, der er målrettet ledige, udgør i praksis en undergrænse for lønnen på arbejdsmarkedet. En reduktion af ydelsesniveauet øger gevinsten ved at komme i arbejde, men vil samtidig trække i retning af at sænke de laveste lønninger på arbejdsmarkedet” (side 202).

Udhuling af boligskat skaber risiko for nye bobler
En fortsat kæphest fra vismændene er fastfrysningen af ejendomsværdiskatten (ikke at forveksle med grundskylden), som reelt betyder, at der hvert år gives milliardstore skattelettelser til især de rigeste boligejere. Det er ifølge vismændene uhensigtsmæssigt, ikke kun af fordelingsmæssige årsager, men også fordi det øger ustabiliteten og risikoen for nye boligbobler. En vurdering som vismændene deler med stort set alle økonomer – men meget få politikere:

”Det er uhensigtsmæssigt, at skatter og afgifter fastfryses nominelt og dermed løbende udhules af inflationen. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne betyder desuden, at en vigtig stabilisator i forhold til udviklingen i boligpriserne er sat ud af kraft. I de kommende år, hvor der forventes et opsving og stigende boligpriser, ville en indeksering af ejendomsværdiskatterne betyde stigende ejendomsværdiskatter. Dette ville reducere boligefterspørgslen og dermed lægge en dæmper på udviklingen i boligpriserne” (side 111).

Den danske lønkonkurrenceevne har det godt
Højrefløjen har længe talt om, at de danske lønninger er alt for høje til at kunne være konkurrencedygtige. Men det er ikke tilfældet, mener vismændene. Faktisk er de danske lønomkostninger lavere end udlandets, når det ses i forhold til, hvor meget værdi der skabes for pengene:

”Industriens lønkonkurrenceevne er forbedret betydeligt siden 2008, når den opgøres ved den relative lønkvote. Den relative lønkvote er således faldet knap 15 pct. siden 2008, og den danske lønkvote lå i 2014 godt 5 pct. lavere end udlandets (…) Det afspejler, at danske virksomheder bruger færre lønkroner på at skabe værdi, end udenlandske virksomheder” (side 36).

Endnu ikke tegn på flaskehalse og overophedning
I takt med at arbejdsløsheden er på vej ned, er flere på højrefløjen begyndt at råbe op om frygt for galoperende lønninger, inflation og overophedning. Vismændene mener dog ikke, at der er grund til umiddelbart at frygte flaskehalse (bortset altså inden for byggebranchen på grund af boligjobordningen).

”Der er endnu ikke stærke tegn på, at arbejdsmarkedet er presset i en sådan grad, at der er klare tegn på flaskehalse. Såvel de reale som de nominelle lønninger er steget det seneste år, men generelt er lønvæksten fortsat lav og har endnu ikke nået niveauet fra før krisen” (side 48).

Konjunkturafhængig dagpengeperiode vil skabe mere sikkerhed
Vismændene berører selvfølgelig også de kommende forhandlinger om en dagpengereform. Her gentager Vismændene deres tidligere forslag om, at styrke dagpengesystemet ved at gøre dagpengeperioden konjunkturafhængig:

”Dagpengesystemets forsikringsegenskab kan forbedres ved at gøre dagpengelængden afhængig af konjunktursituationen, hvorved dækningen styrkes og antallet af ledige, der opbruger dagpengeretten reduceres i de perioder, hvor jobusikkerheden for den enkelte er størst” (side 115).

Beskæftigelsen vil vokse med en kvart million frem mod 2025
Vismændene mener overordnet set, at dansk økonomi er i fremgang, og at beskæftigelsen derfor vil vokse med 250.000 personer frem til 2025. En stor del skyldes øget arbejdsudbud, primært at Velfærdsforliget fra 2006 for alvor begynder at slå igennem efter 2020:

”Der vurderes at være et betydeligt vækstpotentiale i dansk økonomi frem mod 2025. Beskæftigelsen i 2015 ligger knap 100.000 personer under det skønnede strukturelle niveau, og den strukturelle beskæftigelse ventes at stige godt 150.000 personer fra 2015 til 2025. Samlet ventes beskæftigelsen på den baggrund at stige ca. 250.000 personer fra 2015 til 2025” (side 62).