Vismænd: Plads til mere velfærd for 20 milliarder kroner

Dansk økonomi er ”overholdbar”, lyder det fra økonomiske vismænd. Heller ikke den såkaldte ”hængekøje” udgør længere et problem
Regeringen kan øge de offentlige udgifter til velfærd med 20 milliarder kroner, og stadig have en holdbar finanspolitik. Det var et af budskaberne, da Det Økonomiske Råds formandskab, ”Vismændene”, tirsdag fremlagde deres halvårlige rapport om tilstanden i dansk økonomi.

Vismændene har set på, hvordan indtægter og udgifter vil fordele sig de kommende år og undersøgt det, der kaldes ”den finanspolitiske holdbarhed”. Det vil sige, hvorvidt der på lang sigt er balance mellem indtægter og udgifter.

Og ifølge vismændene, så er der ikke bare balance. Der er et overskud på 20 milliarder kroner, som kan bruges på enten af øge de offentlige udgifter eller sænke skatterne.

”Økonomien er overholdbar med en holdbarhedsindikator på 0,9 pct. af BNP eller godt 20 mia. kr. årligt. Det betyder, at man ifølge fremskrivningen permanent enten kunne sænke skatterne med godt 20 mia. kr. uden at spare på de offentlige udgifter, eller hæve udgifterne med et tilsvarende beløb uden at skulle hæve skatterne, og uden at den offentlige gæld vil løbe løbsk på noget tidspunkt,” skriver vismændene i rapporten.
Hængekøjeproblem aflyst

Overvismand Michael Svarer understreger dog, at det ikke betyder, at regeringen i morgen kan øge de offentlige udgifter med 20 milliarder kroner – eller for den sags skyld sænke skatterne med 20 milliarder kroner.

Indtægter og udgifter er nemlig ujævnt fordelt de kommende år, så brændes de alle sammen af i morgen, kan Danmark derfor komme i konflikt med både budgetloven og EU’s finanspagt, som stiller krav om, hvor store underskud der maksimalt må være på de offentlige budgetter.

Det gælder særligt i årene fra 2025 til 2040, hvor dansk økonomi er udfordret på grund af flere ældre. Perioden var tidligere kendt som den såkaldte ”hængekøjeudfordring” for dansk økonomi, fordi Danmark her så ud til at ville overskride budgetlovens regel om, at underskuddet på den strukturelle saldo højst må være på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Ifølge Vismændene kommer dansk økonomi dog ikke i konflikt med 0,5-procents kravet på noget tidspunkt i perioden: ”Sit laveste niveau efter 2025 når saldoen i 2039 med et underskud på godt 0,4 pct. af BNP. Derefter forbedres den vedvarende,” heddet det i rapporten.
Løkke ville hæve pensionsalder

De borgerlige partier har ellers gentagne gange henvist til netop ”hængekøjen” som begrundelse for de reformer Løkkes regeringer har spillet ud med, blandt andet højere pensionsalder og lavere SU.

”Det skal bruges til at fylde det hul op i dansk økonomi, som der vil være om 10-20 år. Det kaldes også hængekøjen. Det er et forsøg på at træffe nogle langsigtede, ansvarlige beslutninger”, sagde Lars Løkke Rasmussen så sent som sidste forår ifølge Ritzau.

På dagens pressemøde understregede overvismand Michael Svarer, at det forsat er vigtigt at have fokus på, den langsigtede udvikling. Men han sagde samtidig, at ”hængekøjen” Ikke udgør et realøkonomisk problem, og at hængekøjeudfordringen ikke i sig selv er grund til at lave økonomiske reformer.

På baggrund af vismændenes tal undrer AE-Rådets formand Per Kongshøj Madsen sig over, at regeringen lægger op til en beskeden vækst i det offentlige udgifter de kommende år:

”Regeringen har frem mod 2025 kun afsat ca. 12½ milliarder kroner til det offentlige forbrug. Der skal faktisk næsten det dobbelte til – 22 milliarder kroner - hvis vi skal sikre, at de offentlige servicetilbud kan følge med til, at vi bliver flere brugere af den offentlige sektor. Der kommer flere børn og flere ældre de kommende år. Det koster. Konsekvensen af regeringens politik er desværre, at det offentlige serviceniveau i Danmark forringes. Det er unødvendigt, når vismændenes analyse sort på hvidt viser, at der er råd til at lade udgifterne til sundhed, børn og ældre vokse i takt med, at vi bliver flere borgere.”


Flere artikler om emnet

Annonce