Vismænd: Rigeste 10 procent sidder på halvdelen af formuen

Analyse: Der er betydelig ulighed i formuerne i Danmark. Mens de rigeste 10 procent sidder på knap halvdelen af formuen, må halvdelen af befolkningen deles om blot 3 procent.
Formuerne i Danmark er meget ulige fordelt. Endda markant mere ulige end fordelingen af indkomster. Det er en af konklusionerne i Vismændenes seneste rapport, hvordan den danske pensionsformue er fordelt mellem befolkningen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at de rigeste ti procent af danskerne sidder på næsten halvdelen af den samlede pensionsformue. Den viser også, at der er langt større ulighed når der ses på formuer, end når der blot ses på indkomster, som er det almindelige ulighedsmål.

Vismændene opgør ved hjælp af den såkaldte ginikoefficient uligheden til at være 0,71. Jo højere ginikoefficient, des større ulighed. Til sammenligning er ginikoefficienten for indkomster på 0,27. Uligheden er altså næsten tre gange så stor på formuer, som den er i indkomst.

Halvdelen af befolkningen skal deles om tre procent af formue
Den gennemsnitlige dansker har ifølge Vismændenes rapport en nettoformue på 1,1 millioner kroner. Det dækker over, at gennemsnitsdanskeren ejer værdier for 1,7 millioner kroner (eksempelvis fast ejendom, aktier og pensionsopsparing), men samtidig har gæld for 0,6 millioner kroner (eksempelvis bank- og realkreditlån).

De tal dækker dog over meget store forskelle danskerne imellem: ”Nogle få borgere har meget store formuer, mens relativt mange har formuer, der er negative eller tæt på 0.”. Vismændene skriver derfor, at formuerne i høj grad er koncentreret i toppen af befolkningen.

”De 10 pct. rigeste ejer knap 48 pct. af den samlede nettoformue inkl. pension, og de 1 pct. rigeste ejer omkring 14 pct. af nettoformuerne inkl. pension (…) Den halvdel af befolkningen, der har de mindste nettoformuer, ejer derimod kun omkring 3 pct. af den samlede nettoformue inkl. pension.”

rigeformue

De rigestes andel er steget siden finanskrisen
Vismændene finder ikke overraskende, at der er en tæt sammenhæng mellem formue og indkomst. Jo højere indkomst i arbejdslivet, jo større formue. Og jo større formue, jo højere indkomst i pensionsårene.

Desuden spiller alderen for alle indkomstgrupper en vigtig rolle. De største formuer finder man således blandt folk i begyndelsen af 60’erne, fordi de har opbygget pensionsformuer over et langt arbejdsliv, og endnu ikke er begyndt at bruge af dem. Omvendt vil helt unge typisk hverken have pensionsformue eller fast ejendom, mens mange har stiftet studiegæld.

Ses der på udviklingen over tid, var de rigestes andel af den samlede formue ikke markant større i 2014, end den var i 1990. Der ses dog en tendens til, at de rigeste 10 procents andel af den samlede formue faldt op igennem 90’erne og starten af 00’erne, for så igen at stige betydeligt efter finanskrisen. Omvendt har udviklingen for den fattigste halvdel af befolkningen været nedadgående siden finanskrisen.


Kommentarer fra Facebook