Vismænd undsiger Hjorts ”kasseeftersyn”

Vismændene mener ikke, at de offentlige finanser er i så dårlig stand, som Claus Hjort hævder. Dermed er regeringens argument for nedskæringer på finansloven forsvundet. Claus Hjort har tidligere gennemført store nedskæringer på fejlagtigt grundlag.
Kassen er tom, og vi bliver nødt til at spare. Ellers kommer vi i konflikt med EU-reglerne. Sådan lød budskabet fra Finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han i slutningen af august fremlagde regeringens økonomiske redegørelse i forbindelse med det såkaldte ”kasseeftersyn”.

Ifølge Hjort er det nødvendigt at spare tre milliarder kroner i 2016, fordi Danmark ellers vil ramme et underskud på 0,7 procent på den såkaldte strukturelle saldo. Den strukturelle saldo er et forsøg på at ”rense” de offentlige finanser midlertidige udgifter og indtægter, og kaldes ofte for ’kongetallet’ i den økonomiske politik, fordi såvel EU’s finanspagt som Danmarks egen budgetlov fokuserer på netop den strukturelle saldo.

Med et underskud på 0,7 ville Danmark overskride budgetlovens krav om, at underskuddet på de offentlige finanser maksimalt må udgøre 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Derfor er nedskæringer nødvendige, mener regeringen, som derfor i denne uge præsenterede en finanslov med store besparelser.

Vismænd: Ikke nødvendigt med besparelser i 2016
Men Claus Hjorts prognose undsiges nu af de økonomiske vismænd, som netop i dag præsenterede deres rapport for dansk økonomi i efteråret 2015. Og stik modsat Finansministeriet, så ser Vismændene ingen tegn på, at Danmark vil bryde med budgetlovens regler.

Tværtimod vurderer de, at den strukturelle saldo vil være positiv helt frem til 2020 (se Figur I.26, side 51), og dermed er der ingen økonomisk begrundelse for at spare tre milliarder, sådan som Finansministeren har lagt op til.

Af rapporten fremgår det (side 109): ”Med vurderingen af konjunktursituationen og økonomiens strukturelle niveauer i nærværende prognose er reduktionen i det offentlige forbrug imidlertid ikke nødvendig for at overholde grænsen for den strukturelle saldo. Besparelsen vurderes heller ikke at være nødvendig ud fra stabiliseringspolitiske hensyn”.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen siger i pressemeddelelse som reaktion på Vismændenes rapport, at ”Det er ikke nyt, at vi har forskellige vurderinger af den strukturelle saldo”, og videre, at ”Udmeldingen fra Det Økonomiske Råd får da heller ikke mig til at se anderledes på finanspolitikken”.

Dyb uenighed om dansk politiks ’kongetal’
Uenigheden mellem Vismændene og Finansministeriet om størrelsen af den strukturelle saldo bunder i et dybereliggende problem: Der findes nemlig ikke et sæt fælles regneregler for, hvordan den strukturelle saldo gøres op. Det er en problematik, som AE-Rådets Erik Bjørsted og LO-økonom Mette Hørdum Larsen tidligere har skrevet om her på Netavisen Pio.

Vismændenes rapport kommer dagen efter, at en række fremtrædende økonomer fra både universiteter, banker og tænketanke som Cepos og AE-Rådet i Børsen efterlyste, at Finansministeriet fremlægger de konkrete beregninger bag opgørelsen af den strukturelle saldo. ”Det er uheldigt, at vi ikke kan få indblik i tal, der er så afgørende for den økonomiske politik”, udtaler eksempelvis Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi fra Aarhus Universitet.

Ligesom andre økonomer undrede han sig over, hvad er er årsagen til, at Finansministeriet skønner den strukturelle saldo er blevet markant forværret fra maj 2015, hvor SR-regeringen fremlagde sin sidste økonomiske redegørelse, og frem til august 2015, hvor Claus Hjort Frederiksen fremlagde V-regeringens første økonomiske redegørelse.

Hvis Claus Hjort Frederiksens skøn viser sig at være forkert, vil det ikke være første gang, at hans fejlskøn har været skyld i store skyl store nedskæringer. Tilbage i 2009 vurderede Hjorts Finansministerium, at underskuddet på den primære saldo ville blive på 94,4 milliarder kroner, svarende til 5,5 procent af BNP. Dermed overskred Danmark EU-reglerne om maksimalt tre procents underskud, og fik en henstilling fra EU.

Den førte til vedtagelsen af den såkaldte genopretningspakke, der blandt andet halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Da regnskabet blev gjort op, viste det sig imidlertid, at underskuddet kun blev på 47,4 milliarder kroner, svarende 2,7 procent. Dermed overtrådte Danmark altså ikke EU-reglerne, ud EU-henstillingen blev reelt givet på et forkert grundlag.


Flere artikler om emnet

Annonce